Donation til Astma-Allergi Danmark på Black Friday

Arbejdet med astma og allergi har altid været en sag, der har optaget den danske tøjproducent DILLING meget – særligt fordi virksomhedens kunder har deres produkter helt tæt på huden.
DILLING har derfor valgt for andet år i træk at støtte Astma-Allergi Danmark med en donation på Black Friday. Her vil DILLING donere 20 procent af omsætningen i Danmark fra Black Friday den 27. november.
– Vi var glade for samarbejdet til Black Friday med Astma-Allergi Danmark sidste år og håber også på et godt samarbejde fremover. Vi vil derfor igen i år støtte arbejdet for at gøre hverdagen nemmere for alle ramt af astma og allergi. Vores tøj bæres helt tæt mod huden. Det er derfor vores fornemmeste opgave at udvikle skånsomme produkter, som børn og voksne trygt kan bruge, fortæller direktør for DILLING, Morten Dilling.
Styrker foreningens arbejde for en bedre hverdag med astma og allergi
Beløbet fra DILLINGs donation fra Black Friday sidste år blev blandt andet brugt til at styrke Astma-Allergi Danmarks aktiviteter og projekter til gavn for familier med astma og allergi tæt inde på livet – blandt andet arbejdet med at give støtte, rådgivning og hjælp til dagligdagen med astma og allergi for alle dem, der har behov, samt vores kursusaktiviteter for foreningens medlemmer.
For vicedirektør Anne Holm Hansen handler det ikke kun om selve donationen, men også om værdien i samarbejdet.
– Udover at Astma-Allergi Danmark kan bruge pengene til fortsat at styrke vores aktiviteter og projekter, vil samarbejdet forhåbentligt også skabe endnu større fokus og mere opmærksomhed på vores sag og vores arbejde for en bedre hverdag med astma og allergi.
FAKTA
- 1,5 millioner danskere er berørt at astma, allergi, høfeber og eksem. Og tallet er stigende.
- Hver 10. skolebarn har astma, og omkring 300.000 voksne danskere har astma.
- 20 procent af alle danske børn bliver ramt af børneeksem. Halvdelen får det i det første leveår, og mange vokser fra det inden teenageårene.
- Hver femte dansker har hudallergi over for ét eller flere kemiske stoffer, og hudallergi øger risikoen for allergisk eksem betydeligt.
Kilde: Astma-Allergi Danmark og Videncenter for Allergi
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Anne Holm Hansen, vicedirektør, tlf.: 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum