Energinets eltariffer bliver i 2021 samlet 11,0 øre pr kwh

Elforbrugerne skal i 2021 betale 11,0 øre per kilowatt-time (kWh) i tariffer til Energinet. Pengene går til at drive og udvikle højspændingsnettet, så danskerne fortsat har høj forsyningssikkerhed, samtidig med at mere og mere grøn strøm fra vind og sol indpasses i elnettet.
11,0 øre er en stigning på 1,3 øre i forhold til 2020-tarifferne, der samlet set er på 9,7 øre pr kWh.
- Vi har stort fokus på at indpasse mere grøn energi og opretholde høj forsyningssikkerhed. Det skal vi gøre effektivt, så vi sikrer så lave tariffer som muligt. Men vi oplever i de her år en stor stigning i udgifterne til at sikre danskernes forsyningssikkerhed, og det presser den samlede tarif op, siger Søren Dupont Kristensen, administrerende direktør i Energinet Elsystemansvar.
Nye markeder og nye aktører
Den grønne omstilling medfører, at traditionelle kraftværker lukker eller kører i færre timer. Vi er i de her år i en overgangsfase, forklarer Søren Dupont Kristensen.
- I takt med at kraftværkernes driftstimer reduceres, er der er færre aktører på markedet for systemydelser, og det betyder mindre konkurrence. Derfor udvikler vi nye markeder nationalt og internationalt, så vi kan få alle balanceringsressourcer i spil. Det gælder fleksibilitet fra stort og småt forbrug og balanceringsressourcer fra sol og vind. Når de vedvarende energiteknologier, som er grundstenen i vores grønne omstilling, også kan bidrage til at balancere elnettet, så er vi nået meget langt i Danmark, siger Søren Dupont Kristensen, der tilføjer, at det forventes at medføre lavere omkostninger, når nye teknologier og aktører kommer med i systemydelsesmarkederne.
Også andre forhold bidrager til tarifstigningen, ligesom der er ting, der trækker tarifferne ned. Fx når elforbruget stiger, medfører det et fald i tariffen, da der er flere til at dele de samlede omkostninger.
For en typisk husholdning medfører tarifstigningerne en merudgift på ca. 50 kroner om året. For de største virksomheder (100 GWh) er merudgiften ca. 1.3 millioner kroner om året.
Mere strøm over større afstande
I takt med den grønne omstilling opstår der behov for udbygninger og forstærkninger af elnettet. Det blev oprindeligt bygget med store kraftværker placeret centralt og nær de store forbrugscentre som rygrad. Allerede i år udgør vind og sol ca. halvdelen af vores elforbrug, og frem mod 2030 skal hele elsystemet være grønt. Det betyder, at strømmen i langt højere grad bliver lavet på havet eller i egne af landet, hvor der er relativt lille forbrug. Og ikke nok med at strømmen skal transporteres længere, der skal transportere mere strøm, dels fordi vores forbrug stiger i takt med at benzin- og dieselbiler udfases til fordel for elbiler, elektriske varmepumper erstatter oliefyr og naturgaskedler osv., dels fordi elproduktionen svinger meget mere, fx er meget høj, når det blæser.
- Vi er meget bevidste om at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre forbrugerne så lave tariffer som muligt, men omvendt kommer vi som samfund ikke igennem så store og markante ændringer uden udgifter. Den grønne omstilling forandrer fundamentalt mange dele af elsystemet. Sol- og vindkraft er nu de billigste former for elproduktion, men samtidig stiller det nye og større krav til net og balancering, for at forsyningen er stabil og tilgængelig for forbrugerne, siger Søren Dupont Kristensen.
Han peger på, at der også i de kommende år vil være usikkerheder og forhold, der kan få udgifterne og dermed tarifferne til at svinge op og ned, fx: hvornår nye teknologier og aktører kan byde ind i systemydelsesmarkedet, omkostninger til havarier og nedbrud på grund af et aldrene elnet, stigninger i elforbruget mv. Derfor vil Energinet arbejde på at skabe yderligere gennemsigtighed om den udvikling og de usikkerheder, der kan påvirke forbrugerne tarif op eller ned.
Bredt fokus på effektiv omstilling
I tillæg til de markeds- og driftsaktiviteter, der skal sikre en effektiv grøn omstilling og en lavere tarif, arbejder Energinet også løbende med at øge den interne produktivitet. I 2020 forventes realiseret en syv procents produktivitetsforbedring, og i 2021 ventes yderligere 5 procents produktivitetsforbedring. Dette fokus fortsættes i de kommende år.
Sådan er prisen på en kilowatt-time, som forbrugerne modtager, sammensat. Energinets tariffer er markeret med grønt. Kilde Elpris.dk
Nøgleord
Kontakter
Søren Dupont Kristensen, adm. direktør i Energinet Elsystemansvar, sdk@energinet.dk, mobil: 23338631
Billeder

Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Forsinkelser i genberegning af reduceret afgift for elvarmekunder med forbrug over 4000 kWh2.5.2025 15:30:50 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af en udtalelse fra Skattestyrelsen er Energinet i gang med at ændre metoden for beregning af reduceret elafgift til elvarmekunder. Arbejdet tager dog længere tid end først antaget.
Renoveringen af 400 kilovolt elforbindelsen på tværs af Sjælland nærmer sig hovedstadsområdet25.4.2025 08:57:29 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg til Bjæverskov og videre til Hovegård ved Ballerup, er i gang med at blive renoveret. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Næste fase af vedligeholdelsesarbejdet fra Bjæverskov til Høje Taastrup går for alvor i gang til maj 2025.
OPDATERET MED NYT KORT OG TRAFIKALE ÆNDRINGER: Brogårdsvej ensrettet mod vest og mindre villaveje spærres af - kom og bliv klogere på, hvad arbejdet betyder for dig7.4.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets kabelarbejde flytter til den centrale del af Gentofte Kommune lige efter Påske. Tirsdag 22. april begynder kabelarbejdet på en del af Brogårdsvej, Jahnsensvej og en del af Kildeskovsvej. Arbejdet i området vil medføre perioder med ensretning, omkørsler, spærring af veje og andre trafikale restriktioner frem til sommer. Torsdag 10. april mellem kl. 15 og 17 fortæller Energinet om arbejdet ved et info-arrangement på p-pladsen overfor Gentofte Station.
Maglemosevej bliver ensrettet i vestlig retning i midten af marts3.3.2025 15:27:12 CET | Pressemeddelelse
Kabelarbejdet i Hellerup skrider fremad som planlagt. Næste fase går i gang på Maglemosevej fredag 14. marts og vil medføre omkørsler og inddragelse af kantstensparkering.
Energinet gør klar til søkabel mellem Hellerup, Nordhavn og Amagerværket24.2.2025 10:10:12 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med den nye kabelforbindelse mellem Glentegård Koblingsstation i Vangede og Amagerværket er gået til søs. Der skal nemlig graves ud til en kabelrende til søkablet, som skal gå fra kysten i Hellerup til Nordhavn og videre til Amagerværket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum