Nyt sanserum skal give personer med udviklingshæmning i Næstved Kommune større livskvalitet

Cassiopeia er Næstved Kommunes nye aktivitetstilbud til mennesker med Prader-Willi Syndrom (PWS), der er særligt ramt af neuropsykologiske udfordringer og lider af et konstant højt stressniveau. Det specialpædagogiske hold bag Cassiopeia ønskede at etablere et sanserum, så brugerne af aktivitetstilbuddet kunne få en mulighed for at trække sig tilbage, hvis de mister kontrollen eller har brug for at generere ny energi. Det ønske er nu gået i opfyldelse:
- Når man konstant har stress og uro i nervesystemet, er der behov for rammer og aktiviteter, der kan genskabe ligevægt i sindet. Donationen fra TrygFonden har gjort det muligt for os at etablere et fantastisk sanserum, der kan hjælpe vores brugere til at slappe af og finde ro, og rummet efterspørges dagligt og bruges meget flittigt. Med donationen fik vi også mulighed for at anskaffe os en udendørs xylofon, der giver de dejligste runde, bløde og harmoniske toner, uanset hvordan man spiller på den. Tiltagene har gjort en mærkbar forskel for borgernes velbefindende og livskvalitet, og vi er alle – både borgere og personale – meget taknemmelige, siger projektansvarlig Tine Birka Albrechtsen, der er en af de tre specialpædagoger, som har stået i spidsen for etableringen af både de fysiske rammer og den pædagogiske linje i kommunens nye specialtilbud.
Cassiopeias nye rum, der spiller på alle sanser, er indrettet med bl.a. kuglestole, kugledyner, vandseng, sansedyr, musik og afstresningspuder samt lys og lyd. Alt sammen elementer, der har til formål at skabe ro i nervesystemet og afspænde kroppen. Foruden sanserummet tilbydes dagligt både mindfullness og yoga på Cassiopeia, ligesom ture til skov og strand, cykelture i den nyindkøbte rickshaw, sysler på værkstedet og ikke mindst udendørs bowling, sansegynge, musik samt forskellige fysiske aktiviteter i haven skal hjælpe brugerne til at stresse af og få nogle gode sociale oplevelser.
Det er TrygFondens regionale råd i Region Sjælland, der står bag donationen til Socialpædagogisk Center Næstved som led i TrygFondens samlede arbejde for at skabe bedre sundhed og trivsel.
- I TrygFonden arbejder vi for, at flere kronisk syge mennesker bliver så lidt præget af sygdom som muligt og oplever øget livskvalitet. Vi er derfor meget glade for at kunne bidrage til, at borgerne, der er tilknyttet Cassiopeia i Næstved, kan få mulighed for at trække sig tilbage og få det nødvendige pusterum, som vi alle i større eller mindre grad har brug for, siger Cathrine Riegels Melchior, formand for TrygFondens regionale råd i Region Sjælland.
Fakta om Prader-Willi Syndrom og Cassiopeia i Næstved
- Mennesker med diagnosen Prader-Willi Syndrom (PWS) er særligt ramt på deres neuropsykologiske profil kendetegnet ved et særdeles højt stressniveau med deraf følgende stressadfærd. Deres nervesystem er konstant under pres, hvilket kan medføre meget ringe livskvalitet, hvis den enkelte ikke får specielpædagogisk støtte.
- Diagnosen PWS er derudover forbundet med udviklingshæmning i varierende grad, ualmindelig stor appetit, speciel adfærd og hormonforstyrrelser.
- PWS kan ikke helbredes, men med diæt, den rette lægelige behandling og en struktureret pædagogisk indsats kan mange adfærdsproblemer mindskes og både det fysiske og psykiske velbefindende øges.
- Socialpædagogisk Center Næstved har i dette forår opstartet et nyt specialtilbud – kaldet Cassiopeia – for kommunens borgere med Prader-Willi Syndrom (PWS). Der er i dag 12 borgere tilknyttet Cassiopeia, hvor både de fysiske rammer og den pædagogiske linje er indrettet med særligt henblik på at få borgerne med PWS til at trives bedst muligt.
- TrygFonden har doneret 100.000 kr. til etablering af et sanserum på Cassiopeia.
Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.
Nøgleord
Kontakter
Tine Birka Albrechtsen, projektansvarlig, tlf.: 61164753
Helle Demant, pædagogisk koordinator, tlf.: 61165142
Stine Danvar Francis, specialpædagog, tlf.: 61374295
Karen Bøgedal, pressechef i TrygFonden, tlf.: 30 56 34 32
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Børnekulturfestivalen har vind i sejlene - årets program er klar6.5.2025 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Børnekulturfestivalen har i år stort tema om vind, hav, skibe og skumsprøjt i anledning af Træskibsfestivalen i juni. Festivalen byder også på nye aktiviteter for børnefamilier i hverdagene. Og så får Næstved for andet år i træk fint besøg af Det Kongelige Teaters mobile teaterlegeplads, Postyrium.
National industripark bør placeres mellem Tappernøje og Bårse1.5.2025 09:45:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved og Vordingborg kommuner har etableret et stærkt samarbejde om en national industripark mellem Tappernøje og Bårse på Sjælland. Industrial Hub Zealand, som industriparken er blevet døbt, ligger klos op ad transportkorridoren mellem Skandinavien og Centraleuropa med potentiel adgang til højt kvalificeret arbejdskraft indenfor pendlerafstand under en time fra hovedstaden.
Aktive Feriedage rykker ud i hele Næstved Kommune1.5.2025 08:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Fra cirkus i Glumsø til vandplask i Næstved. I år kan børn i hele kommunen få masser af sjove og aktive sommeroplevelser tæt på hjemmet, når Næstved Kommune inviterer til Aktive Feriedage. 65 aktiviteter er på programmet.
Historiske træskibe indtager Næstved Havn i pinsen 202529.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Havn bliver forvandlet til et maritimt centrum, når flere end 65 historiske træskibe lægger til kaj 6.-8. juni. Festivalen byder på et væld af aktiviteter for hele familien, og der er gratis entré for alle.
Invitation til åbent møde: Hvordan skal Næstveds havnebydel se ud?23.4.2025 11:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at forme fremtidens havneområde i Næstved. Kom til åbent møde 5. maj og tag del i vigtige drøftelser, når kommunen præsenterer vision og anbefalinger for bydelens udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum