Træder ind i verdens største esport: Astralis præsenterer League of Legends-hold

Med 40 hold fordelt i 4 regionale ligaer er Astralis ét af kun 10 europæiske hold, som i 2021 sæsonen kæmper om at kvalificere sig til Worlds, VM i League of Legends, der i november afholdes i Kina.
Finalen bliver set af millioner verden over og i 2018-versionen fulgte mere end 200 millioner med online, så det er den helt store scene, Astralis sigter efter at træde ind på med det nye hold.
Ambitionen for holdet er konstant udvikling og at bygge et hold op omkring de velkendte Astralis-metoder og -værdier, som handler om en professionel indstilling, en balanceret positiv livsstil og konstant fokus på at forbedre alle detaljer på og omkring holdet.
På sigt skal holdet kunne kæmpe med om Worlds-titlen, men i første omgang handler det om, at etablere sig med en stærk struktur omkring holdet, som blev præsenteret i dag:
Astralis, League of Legends 2021
Midlane: Erlend ’Nukeduck’ Holm (Norge)
Top: Matti ’Whiteknight’ Sormunen (Finland)
Jungle: Nikolay ‘Zanzarah’ Akatov (Rusland)
ADC: Jesper ‘Jeskla’ Strömberg (Sverige)
Support: Hampus ’promisq’ Abrahamsson (Sverige)
Astralis præsenterede tidligere i år Baltat ’AoD’ Alin-Ciprian som cheftræner, Bjørn-Vegar ’HANSEN’ Hansen som assisterende træner og Lars Robl som performancetræner.
Baltat ’AoD’ Alin-Ciprian, cheftræner, Astralis League of Legends:
- Hansen og jeg har arbejdet hårdt på at gøre alting klar for holdet. Helt i tråd med Astralis-kulturen har vi fokus den langsigtede udvikling af den struktur, spillestil og kultur, som i sidste ende skal skabe et hold, der kan konkurrere om de største titler, siger AoD.
- Vi har mere eller mindre fået de spillere vi gerne ville have, der kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og på samme tid udviser stærke individuelle kvaliteter.
- Realistisk set kommer vi til at ligge i midten af ligaen i foråret, men hvis vi lykkedes med at implementere vores måde at arbejde på og spillerne kommer godt ind i systemet, så kan vi godt begynde at bryde med playoffs-holdene allerede til sommer.
- Vi kommer til at fokusere på aspekter omkring holdet mere end det individuelle i starten. Men vores mål er at kombinere den disciplinerede spillestil med en god poortion aggressivitet, hvilket forhåbentlig bliver underholdende for seerne, konkluderer cheftræneren.
Kasper Hvidt, sportsdirektør, Astralis:
- Med vores tidligere hold, Origen, fik vi aldrig skabt det rigtige fundament, men det gør vi med de tiltag, vi har gjort. Jeg er virkelig glad for både de to trænere og vores performance coach, Lars Robl, som også er en vigtig del af Counter-Strike holdets succes, og jeg kan allerede nu se, hvordan vi bygger en bæredygtig struktur op omkring spillerne og holdet.
- Vi har bevidst ikke hentet de største navne, men vi har en gruppe af spillere og trænere, som er klar til at ofre det, det koster at være professionel i vores verden. Jeg glæder mig helt vildt til det her projekt og til at vise, at vi kan bruge vores metoder på tværs af spil og spillere fortæller Kasper Hvidt.
Astralis har LEC debut januar 2021.
Nøgleord
Kontakter
Steen LaursenDirector of Comms
Tlf:+4561438922steen@astralisgroup.netBilleder
Information om Astralis
Følg pressemeddelelser fra Astralis
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astralis
Astralis fortsætter væksten: Første positive driftsresultat15.3.2023 12:37:14 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Astralis A/S godkendte i dag årsrapporten for 2022, dækkende perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022.
Ikke kun for sjov: Astralis hacker valgkampen med digital kampagne13.10.2022 06:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Den danske esportsorganisation Astralis lancerer i dag en kampagne, der på humoristisk vis med et snert af selvironi tager fat om et højaktuelt emne: Gaming og livsstil.
Astralis i global COVID-event sammen med Bono’s velgørenhedsorganisation1.12.2021 11:54:52 CET | Pressemeddelelse
Sammen med en række kendte youtubere, streamere og internetpersonligheder er Astralis' danske Fortnite-stjerne Th0masHD en del af (RED) Creator Cup; velgørenhedsorganisationens månedlange indsamlingsevent til fordel for den globale kamp mod COVID.
Astralis går ind i verdens største spil: Henter dansk Fortnite-stjerne19.11.2021 14:59:17 CET | Pressemeddelelse
Astralis investerer i verdens største spiltitel, hvor den danske organisation markerer lanceringen af et nyt hold med signingen af en af spillets største talenter og den bedste danske Fortnite-spiller: Thomas ”Th0masHD” Hexbro Davidsen.
Astralis henter to danske stjernespillere og ny head coach4.11.2021 10:00:24 CET | Pressemeddelelse
Efter en tidlig exit fra dette års Major og et generelt svingende 2021, har Astralis besluttet at fremrykke en udskiftning på Counter-Strike holdet, hvor de to danske stjernespillere Benjamin ”blameF” Bremer og Kristian ”k0nfig” Wienecke sammen med cheftræner Alexander ”ave” Holdt og en udvidet stab er udset til at bringe Astralis tilbage i den absolutte verdenstop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum