Naturen får frit spil i danske haver

En overvældende mængde haveejere har meldt sig til WWF Verdensnaturfondens og Haveselskabets nye eksperiment Danmarks Vilde Haver, der går ud på, at danske haveejere dedikerer noget af haven til at skabe mere vild natur.
I alt var der brug for 60 haver til projektet, men der kom mere end 1500 tilmeldinger, og de kom fra alle hjørner af landet - fra Børkop til Aakirkeby, fra Nibe til Gilleleje og fra Aarhus til København.
- Det er kommet helt bag på os, hvor mange tilmeldinger vi har fået, og hvor stor motivationen er blandt danskerne til at gøre noget godt for naturen herhjemme. De mange tilmeldinger viser bare, at danskerne er klar til at gøre en forskel for de trængte insekter, sommerfugle, halsbåndmusen og alle mulige andre forunderlige dyr i den danske natur, siger Thor Hjarsen, som er seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden.
Danmarks 1,2 millioner private haver kan gøre en verden til forskel for naturen. Tilsammen udgør de et stort areal, hvor der kan arbejdes meget med biodiversiteten - for eksempel ved at lade fuglene snuppe bladlus og møl i stedet for at sprøjte med gift.
- Som haveejer vil vi så gerne rydde op i haven, men det er meget bedre at holde lidt igen og lade naturen klare det, den kan selv. Det betyder ikke, at vi skal give slip på hele haven, for der kan være både staudebed og roser i en insektvenlig have, men vi skal vænne os til, hvordan haven ser ud, når der også er plads til naturen, fortæller havefaglig rådgiver i Haveselskabet Rie Birk Lauridsen.
Hver region får sit eget forsøg
Danmarks Vilde Haver er et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden, Haveselskabet og i alt 60 haveejere fordelt på tværs af landet i seks regioner for at øge kendskabet til dansk natur og biodiversitet.
Hver region bliver tildelt forskellige forsøg, som de skal have særligt fokus på for at skabe bedre betingelser for insekter, padder, fugle eller pattedyr. Det kan være alt fra at lade græsset stå til at anlægge et åndehul til den trængte vandsalamander. Resultaterne af de mange forsøg samles til efteråret, hvor de bliver til en række brugbare guides, som alle kan hente inspiration i.
- Haveejerne kan gøre en enorm forskel for naturen - meget større end de fleste sikkert selv tror. Jeg glæder mig til, at vi med de nye guides kan gøre det endnu nemmere og mere overskueligt at hjælpe de vilde dyr og planter, for vi ved, at rigtig mange faktisk gerne vil give naturen en hånd, siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.
- Vilde dyr og planter færdes frit uden at tænke over, hvornår de er i naturen, og hvornår de er i en families have. Men desværre ordner vi i dag vores haver så meget, at vi kommer til at ødelægge dyrenes levesteder, og det går hårdt ud over naturen og biodiversiteten i Danmark. Vi håber, at rigtig mange danskere har lyst til at hjælpe de trængte insekter, sommerfugle og smådyr ved at gøre deres have lidt vildere. Jeg kan love, at en vild have giver masser af storslåede oplevelser lige udenfor vinduet, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.
I alt har mere end 1500 danske haveejere meldt sig til eksperimentet. Udover de udvalgte 60 haveejere deltager både Felix Smith og Signe Wenneberg også i eksperimentet. De er begge to store haveentusiaster, som gerne vil gøre mere for, at deres haver bliver vildere og fulde af liv.
Fakta om Danmarks natur
- Resultater fra Danmarks Vilde Haver præsenteres til september
- Alle danskere kan hjælpe Danmarks trængte insekter og dyr ved at gøre deres have til et bedre levested for dyrene. Se hvordan på www.danmarksvildehaver.dk
- Der findes omkring 1.200.000 huse i Danmark og i omegnen af 230.000 sommerhuse og kolonihaver, Så der er nok haver at gå i gang med.
- Danske arter er blevet mere truede over de seneste 10 år, blandt andet fordi arterne mister deres oprindelige levesteder.
- Biodiversitet er en samlet betegnelse for mangfoldigheden af mængden arter af planter og dyr i naturen.
- 70 % af danskerne ved nemlig ikke, hvad biodiversitet er, viser en undersøgelse fra sidste år fra EU Barometer.
Kontakter
Bente Yde EnertPresse- og kommunikationschef
Tlf:40 40 24 20be@haveselskabet.dkBilleder

Information om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Kunstværker vender tilbage til Frederiksberg: Haveselskabet udlåner værkerne til Slots- og Kulturstyrelsen16.9.2025 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at Haveselskabet er fraflyttet den historiske have på Frederiksberg, har den landsdækkende forening besluttet at stille fire kunstværker til rådighed for Slots- og Kulturstyrelsen, til placering i det tidligere Haveselskabets Have.
Haveselskabet anbefaler: Efterårsplantning. Plant nu – ellers snyder du dig selv3.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste pakker haveredskaberne væk, når kalenderbladet viser efterår. Men det er en dårlig vane, lyder det fra Haveselskabet. For det er faktisk nu, og ikke i foråret, at haven er stærkest, og forudsætningerne derude er de bedste for både planter og pengepung. Det er meget mere bæredygtigt og klimavenligt at plante lige nu.
Kom med indenfor – private haver over hele landet åbnes til Havefestival27.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden 6.-7. september slår haveejere over hele landet havelågen op og inviterer indenfor til Haveselskabets årlige Havefestival. Alle er velkomne – uanset om man drømmer om en storslået staudehave eller en vild, summende naturhave.
Flere gør op med havens grønne ørken: Græsplænen er ikke længere bare noget, der skal slås9.4.2025 15:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Græsset gror, og haven kalder i påsken, men det er ikke længere givet, at hele plænen skal klippes som en golfgreen – eller at det meste af haven er udlagt til græs. Der er interesse for at gå andre veje end den klassiske kortklippede plæne, og mulighederne er mange, lyder det fra Haveselskabet.
Tid til at dyrke køkkenhave – uden sved på panden26.3.2025 16:03:47 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere gør netop nu klar til en ny sæson i køkkenhaven, og mange gør, som de altid har gjort: Knokler med at vende jorden først. Men det kan de med fordel droppe, siger Haveselskabet, som slår et slag for den gravefri køkkenhave ved at invitere en den engelske ’no dig’-haveguru Charles Dowding til landet for at inspirere flere til en nemmere køkkenhave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum