Haveselskabet om plettet voldsnegl: Kend den og bekæmp den!
16.5.2018 00:00:00 CEST | Haveselskabet | Pressemeddelelse

Havesæsonen er i gang, og for mange byder forsommeren på havearbejde og forventninger om alskens dejlige afgrøder senere på sæsonen. Og hvad er mere ærgerligt, end at se blade og blomster på havens planter blive spist af snegle? Hidtil har vi været vant til at skulle holde dræbersneglene ude af bedene, men nu skal du også være opmærksom på plettet voldsnegl i din have.
- Plettet voldsnegl er ved at være spredt til de fleste egne af landet, men vi skal undgå, at den spredes endnu mere, for det er en invasiv art, der kan gøre stor skade. Jeg så den for første gang i min egen have sidste år, og her gik det især ud over den høje montbretia 'Lucifer', som dræbersneglene går udenom, siger Inga C. Bach, der er fagredaktør hos Haveselskabet.
Hvorfor er plettet voldsnegl et problem?
Plettet voldsnegl er en spiselig snegl, der blev indført og udsat på Christianshavns Vold for over 100 år siden. Siden er den blevet spredt til det meste af landet. Dels som følge af udsætning, dels som "blind passager".
I årevis har plettet voldsnegl levet sit stille liv i Danmark uden at gøre synderlig skade. Men i de seneste år har mange haveejere oplevet, at den har indtaget deres have. Det anbefales at bekæmpe den, for ligesom dræbersneglen foretrækker plettet voldsnegl grønt plantemateriale - ja, nærmest alt det, der gror i køkken- og prydhaver - og så har vi balladen.
Sådan bekæmper du den
Det allervigtigste råd, når det handler om at begrænse antallet af voldsnegle, er ifølge Inga C. Bach, at man indsamler dem, før de bliver gamle nok til at lægge æg. Plettet voldsnegl bliver først kønsmoden i sit andet leveår. Voksne voldsnegle kendes på, at huset har 4-5 vindinger og en lidt tilbagebøjet munding
- Lær de karakteristiske mønstre på huset at kende, så du kan indsamle de unge voldsnegle uden at fjerne uskadelige sneglearter fra haven, opfordrer hun.
De indsamlede voldsnegle kan aflives ved at skære dem over eller ved at knuse dem. Det skal gøres så grundigt, at de dør omgående. De kan også samles i en spand og overhældes med kogende vand.
Sådan genkender du den
Plettet voldsnegl har en række karakteristiske kendetegn:
- Den er mindre end vinbjergsneglen, men større end fx lundsnegl, som er meget almindelig.
- Huset på en voksen voldsnegl er cirka 20-35 mm højt og 25-40 mm bredt.
- Huset har som regel karakteristiske brede gulbrune og mørkebrune striber og gule markeringer i form af smalle, uensartede striber på tværs af de brede striber.
- Overfladen på huset føles ujævn.
- Huset på helt unge snegle er næsten gennemsigtigt, men det begynder hurtigt at tage farve. Man finder dem ofte i flok oppe i vegetationen, hvor de æder af bladene.
Yderligere information
I maj-nummeret af Haveselskabets medlemsmagasin HAVEN har Inga C. Bach skrevet en artikel om plettet voldsnegl og hvordan, du bekæmper den. Du kan læse artiklen online her: https://haveselskabet.dk/til-kamp-mod-plettet-voldsnegl
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du bekæmper Plettet voldsnegl: http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-plettet-voldsnegl/
Kontakter
Bente Yde EnertPresse- og kommunikationschef
Tlf:40 40 24 20be@haveselskabet.dkBilleder

Information om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Haveselskabet gik til kamp mod pesticidrester i gødning: Nu kan haveejerne dyrke grøntsager med større ro i maven24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har indført praksisforbud over for pesticidrester i gødning og jord til grøntsager og andre følsomme planter. Det sker, efter Haveselskabet på vegne af frustrerede haveejere undersøgte gødning, som ødelagde planterne i stedet for at styrke dem. En kæmpe sejr for forbrugerne, at reglerne nu skærpes, lyder det fra Haveselskabet.
Behold haveaffaldet i haven4.3.2026 15:49:21 CET | Pressemeddelelse
I stedet for at køre haveaffald – som blade, ukrudt og grene – på genbrugsstationen, er både haven og miljøet bedre tjent med, at du lader det ligge eller samler det til en kompostbunke. Det skriver Haveselskabet.
Flere dyrker køkkenhave og vil være mere selvforsynende – nu opfordrer Haveselskabet til at gøre haverne til officielt beredskab18.12.2025 14:37:03 CET | Pressemeddelelse
Interessen for køkkenhave har ikke været større i årtier – og samtidig opfordres danskerne til at styrke deres hjemmeberedskab. Haveselskabet vil koble de to: Lad private haver spille en officiel rolle i beredskabet – ikke af frygt, men for at stå stærkere i en usikker fremtid.
Haven i blæsevejret24.10.2025 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Er din have klar til blæsevejr? Så er der igen en blæsevejr på vej til Danmark. Her får du Haveselskabets råd til, hvordan du kan sikre haven, så du minimerer skaderne.
Kunstværker vender tilbage til Frederiksberg: Haveselskabet udlåner værkerne til Slots- og Kulturstyrelsen16.9.2025 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at Haveselskabet er fraflyttet den historiske have på Frederiksberg, har den landsdækkende forening besluttet at stille fire kunstværker til rådighed for Slots- og Kulturstyrelsen, til placering i det tidligere Haveselskabets Have.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
