Dansk Ungdoms Fællesråd har valgt nye ungdomsdelegater
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har valgt et hold af nye ungdomsdelegater.
DUF udvidede i samarbejde med udviklingsministeren ungdomsdelegatprogrammet med tematikken ’Faglært Uddannelse og Jobskabelse’ fra 2021. Derfor har DUFs styrelse ikke kun skulle vælge tre, men hele fem ungdomsdelegater.
De nye ungdomsdelegater er:
- Demokrati og partnerskaber: Frida Ravn Rosling, indstillet af Operation Dagsværk – valgt på et toårigt mandat (2021-2022)
- Klima og miljø: Emma Turkki, indstillet af Den Grønne Studenterbevægelse og valgt på et toårigt mandat (2021-2022)
- Ligestilling og SRSR: Anne Sophie Lyskjær Noer, indstillet af Silba – valgt på et toårigt mandat (2021-2022)
- Faglært uddannelse og jobskabelse: Morten Ryom, indstillet af Erhvervskolernes ElevOrganisation – valgt på et toårigt mandat (2021-2022), samt Nicklas Hakmann Petersen, indstillet af Alternativets Unge – valgt på et etårigt mandat (2021)
Sammen med ungdomsdelegaterne Malene Bentsen Laursen (Demokrati og Partnerskaber), Nadia Gullestrup Christensen (Klima og Miljø) og Stine Bang Larsen (Ligestilling og SRSR) skal de nye ungdomsdelegater være med til at repræsentere ungdommen i verden på vegne af Danmark.
DUF sender fra 2021 årligt otte ungdomsdelegater til FN og andre multilaterale fora. Delegaterne er repræsentanter fra danske børne- og ungdomsorganisationer, som skal give unge en stemme i internationale beslutningsprocesser. FN ungdomsdelegaterne bidrager også til formidling og forankring af globale dagsordner blandt danske unge gennem oplysningsaktiviteter.
Formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Chris Preuss, udtaler:
”Ungdomsdelegaterne er værdifulde for ungdommens indflydelse i resten af verden. Vores delegater arbejder med tematikker, der har en stor indflydelse for de næste generationer, og af samme årsag er det også afgørende, at der sidder ungdomsdelegater med ved det bord, hvor der træffes beslutninger i internationalt regi. Derfor er jeg også glad for, at DUF har valgt fem nye dygtige delegater, der slår sig til de tre nuværende. Jeg glæder mig til at følge deres arbejde”
Fakta om ungdomsdelegatprogrammet:
Danmark har hvert år siden 1972, med undtagelse af en pause fra 2008-2014, haft en ung repræsentant som en del af den officielle danske delegation under FN’s generalforsamling.
Ungdomsdelegatprogrammet indgår i DUFs samlede Globale Ungeprogram, hvor DUF fra 2018 har koordineret de danske ungdomsdelegaters deltagelse i FN og andre fora. Fra 2021 udvider vi ungdomsdelegatprogrammet fra seks til otte delegater fordelt på fire tematikker:
- Ligestilling og SRSR
- Klima og miljø
- Demokrati og partnerskaber
- Faglært uddannelse og jobskabelse
Kontakter
For mere information om ungdomsdelegatprogrammet:
Chris Borup Preuss
Formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
preuss@duf.dk eller +45 22 88 99 96
Benjamin Frimand-Meier
International Konsulent
bfm@duf.dk eller +45 60 20 14 34
Billeder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
Helsingør Kommune er Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 09:42:28 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler prisen som Årets Ungdomskommune 2025 til Helsingør Kommune. Dommerpanelet tildeler kommunen prisen for at arbejde for at skabe stærke fællesskaber for unge.
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN28.11.2024 10:32:43 CET | Pressemeddelelse
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum