Naturgenopretning af Langstrup Mose er lykkedes fuldt ud

Forud er gået et møjsomt arbejde med at fjerne forurenet jord og synligt affald i form af lerduer og haglskåle på den gyngende mosegrund.
Både borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformand Lars Simonsen var fuld af begejstring for den ”nye” Langstrup Mose.
Lars Simonsen udtrykte også glæde over det store og dygtige arbejde, der var gennemført for at ændre Langstrup Moses status fra forurening til naturskønt område. ”Det er en glæde, at vi er kommet hertil med fokus på natur.”
Hvorfor genopretning
I maj 2017 besluttede Byrådet at nedlægge forbud mod fortsat drift på Karlebo Flugtskydebane, indtil miljøgodkendelsens vilkår 12 om renholdelse og fjernelse af affald på skydebanen var overholdt.
Efterfølgende meddelte Karlebo Sogns Jagtforening kommunen, at det bliver et permanent stop for skydning.
Der er opgravet og bortkørt knap 7.000 tons forurenet jord, heraf ca. 4.400 tons med indhold af lerduer og haglskåle. Vegetation er ryddet og der er etableret tre lavbundede søer. Den naturlige vandstand i mosen er genskabt ved at sløjfe drængrøfter. Mosen er vigtig i forhold til kommende klimapåvirkninger. Den opsamler regnvand i regnfulde perioder og den våde mosejord binder CO2 i jorden.
Langstrup Mose er i dag forvandlet til et rigt naturområde som hjælper med at genoprette insekt- og plantelivet. Naturen består af en mosaik af lysåben eng, lavvandede søer, mose med tætte pilekrat og rørskov. Variationen i naturen skaber mange forskellige levesteder for et rigt dyre- og planteliv.
Både vandinsekter og padder som grøn frø huserer i vandhullerne. Projektet passer altså fint med kommunens ambitioner om at fremme naturen, og endog slippe af med en grim forurening.
Stierne i Langstrup Mose har fået nyt gruslag, så det er nemt at gå i området og nyde den særlige natur.
I Langstrup Mose er der for mange år siden fundet en bælteplade fra bronzealderen. Bæltepladen er det mest imponerende af alle danske bronzesmykker. Pladen blev fundet i en tørvemose i Langstrup sammen med to spiralarmringe og en kniv. Under det store gravearbejde, hvor Nordsjællands Museum var tilknyttet, blev der desværre ikke gjort lignende fund, men bæltepladen pryder i dag den danske 200 kr. seddel.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) telefon 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) telefon 27 36 56 68
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum