Odico A/S
For første gang i Danmark er der blevet rejst et robotfremstillet træbyggeri til almindelig beboelse. Det er lykkedes i kraft af et unikt samarbejde mellem Odico A/S, BRAV ApS, CS Byggefirma ApS samt bygherre Dennis Kassentoft Nielsen.
Rejsegildet fandt sted fredag eftermiddag i Odense, hvor byggeriet er blevet anlagt.
Samarbejdet har resulteret i et byggesæt, hvor konstruktionen blev udført og færdiggjort væsentligt hurtigere og mere præcist end ved konventionelt byggeri.
Formålet med det udviklede koncept er at effektivisere fremstilling af trækonstruktioner, og den nye metode muliggør, at teknologi og menneske taler sammen på en ny måde. Det medfører et mere effektivt og bæredygtigt træbyggeri.
En af de udfordringer, der kan være ved digital fremstilling, er at konvertere data mellem afsender og modtager. Her har Odico og BRAV udviklet specielle dataudvekslingsprotokoller, som giver en unik mulighed for at strømline produktionsgangen fra tegning til produktionsmodel og videre til byggeridokumentation.
Odico har udviklet en metode som muliggør, at alle samlinger og snit til et træbyggeri udskæres og opmærkes automatisk af robotter. Herved sikres en hurtig og fejlfri ”on-site” montering af de færdige konstruktioner.
Metoden, hvor alle byggeelementer leveres færdigtilpassede, er allerede udbredt i blandt andet møbelbranchen, og den afprøvede metode har potentiale til at forandre småhusbyggeri.
Lars Olesen Civilingeniør BRAV ApS udtaler:
”Ved lade en robot udføre opskæring og opmåling af elementer, får man et byggesystem, som er hurtigt og nemt at udføre.”
Anders Bundsgaard CEO Odico A/S udtaler:
”Vi betragter det som en revolution i byggeriet, at man nu kan fremstille kommercielle træhuse som samlesæt, og resultatet taler for sig selv. En 50 m2 bygning i to etager, rejst af to mand på én dag – det er formentligt en verdensrekord”
Byggeriet kan ses på Olaf Ryes Gade i Odense midtby. For flere billeder bedes henvendelse rettet til Donya Abadi, tlf.: +45 30100374, e-mail: donya@odico.dk
Odense, den 9. november 2020
Yderligere oplysninger: CEO Anders Bundsgaard, tlf.: +45 22221235, e-mail: anders@odico.dk
Vedhæftede filer
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.Byggeriet Olaf Ryes Gade 6, Odense
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Broad Arrow Auctions8.1.2026 10:30:00 CET | Press release
MICHAEL SCHUMACHER’S FIRST F1 GRAND PRIX-WINNING 1992 BENETTON B192-05 TO STAR IN BROAD ARROW’S GLOBAL ICONS: EUROPE ONLINE AUCTION
Alkane Resources Limited8.1.2026 10:22:32 CET | Press release
December 2025 Quarterly Production Update
Onco3R Therapeutics BV8.1.2026 09:00:00 CET | Press release
Onco3R Therapeutics Appoints Lawrence Blatt as Chair of the Board for Onco3R Therapeutics
Santhera Pharmaceuticals Holding AG8.1.2026 08:16:03 CET | Press release
Santhera Licenses AGAMREE® (Vamorolone) to Nxera Pharma in Japan, South Korea, Australia and New Zealand in a Deal Valued at up to USD 205 Million Plus Royalties
CMR Surgical8.1.2026 08:03:26 CET | Press release
CMR Surgical receives CE Mark for use of Versius in paediatric surgery
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
