Billund Lufthavn: ”Rejsevejledningerne har ikke slået os hjem”

Passagertallet i oktober skriger ikke gode tider, men det er heller ikke ligeså alarmerende, som det var i starten af coronakrisen, selvom verden igen er blevet orange. Der er gået 59.514 rejsende igennem terminalen i oktober, hvor der gik 356.151 rejsende igennem i oktober 2019, hvilket svarer til 16,7 procent af passagererne fra sidste år.
Passagertallene i sig selv er derfor ikke opløftende for Billund Lufthavn, men sammenlignet med resten af branchen ser Billund Lufthavn ud til at stå et godt sted.
– Vi er ret stolte af, at vi ligger i samme indeks som vores kolleger i andre lufthavne, fordi vi ikke har samme mængde indenrigstrafik, som størstedelen af de andre lufthavne har og derfor ikke kan hente trafik der. Så på trods af rejsevejledningerne henter vi vores trafik på udenrigstrafikken, siger Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn og fastslår:
– Og det er et godt tegn. For det viser, at vi fortsat understøtter erhvervslivet i deres internationale forretninger, og at de er klar til at rejse igen. Vi understøtter omkring 400.000 ud af de 800.000 eksporterende jobs i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at KLM, Air France, Lufthansa, DAT, Air Baltic, Ryanair og Wizz Air stadig har nogle vitale erhvervsruter til det vestdanske erhvervsliv.
Fremgang på kurerflyene fra Billund Lufthavn
Det er ikke uventet, at der i oktober er tilbagegang på luftfragten i Billund Lufthavn. Med krisens fortsatte hærgen og en særlig stille efterårsferie er det faktisk tilfredsstillende for Billund Lufthavn, at tilbagegangen på 12,4 procent ikke er større. Tilbagegangen svarer til, at der er fragtet 833 tons mindre igennem lufthavnen, end der blev fragtet sidste år.
– Den største nedgang i fragten ligger på den fragt, som bliver kørt på lastbil fra Billund Lufthavn til eksempelvis Amsterdam, København eller Frankfurt og lagt i bugen på de store passagerfly. Men kurerflyene DHL, Fedex/TNT og UPS, som dagligt flyver fra Billund Lufthavn, har fremgang og samler en del af den fragt op, som normalt ville være kørt herfra. Og det er gode takter, afslutter Jan Hessellund.
Se tallene for oktober 2020 her
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Fortsat masser af fly fra Billund Lufthavn1.5.2025 14:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes feriefavoritter og Europas store lufthavne hitter – flere flyselskaber udvider mulighederne for rejsende fra Vestdanmark.
Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn1.4.2025 12:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.
Foråret banker på – vinteren er gået rigtig godt3.3.2025 10:50:02 CET | Pressemeddelelse
Februar i år havde en dag mindre end 2024 – hvor der var skudår – alligevel rejste flere passagerer gennem Billund Lufthavn i årets sidste vintermåned. Samlet set vokser trafikken i de tre vintermåneder med cirka 5 procent i forhold til samme periode i fjor.
Passagervækst i januar - uvished om Ryanair fortsætter fra Billund Lufthavn3.2.2025 14:31:27 CET | Pressemeddelelse
Ryanair annoncerede i slutningen af januar, at selskabet lukker sin base med to fly ved udgangen af marts 2025. Beslutningen er en reaktion på den nye passagerafgift, der blev indført i januar 2025
Bag kulisserne i Billund Lufthavn10.1.2025 09:47:01 CET | Pressemeddelelse
Kom tæt på hverdagen i Billund Lufthavn, når ny serie følger medarbejderne gennem både rutiner og udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum