LOUD byder Berlingske velkommen
LOUD blev etableret af en række fynske og jyske regionale radiostationer ved udbuddet af den nye DAB-kulturkanal sidste sommer.
Med Berlingske Medias indtræden fortsætter arbejdet med at samle Danmarks unge og hele Danmark om kvalitetsindhold på lyd, radio og podcast til den unge målgruppe på 15-32 år.
LOUD vil fremover have Berlingske Media og sydfynske Radio Diablo i spidsen med hver 40% ejerskab, mens rækken af yderligere fire jyske radio-ejerpartnere udgør 20%.
I forlængelse af det nye samarbejde mellem Berlingske Media og den oprindelige ejerkreds, gennemføres samtidig justeringer i organisationen bag LOUD.
Her tiltræder Lars Schmidt som administrerende direktør, hvor han sammen med kanaldirektør Ann Lykke Davidsen skal implementere og videreudvikle LOUDs digitale strategi om at blive Danmarks førende digitale medie for den yngre del af danskerne.
- Jeg ser et stort potentiale i LOUDs visioner og digitale strategi, og ikke mindst opgaven med at producere programmer for og med de medieforbrugere, som også i fremtiden gerne skulle blive ved med at efterspørge kvalitetsjournalistik og danskproduceret indhold, siger Lars Schmidt.
Han kommer fra en stilling som koncernøkonomidirektør i Piste Group ApS., og har tidligere været økonomidirektør i Dagbladet Børsen A/S.
Lars Schmidt overtager fra administrerende direktør Finn Høffner, der som planlagt fratræder sin projektansættelse efter at have varetaget den store opgave med selve etableringen og opbygningen af LOUD.
- LOUD er på vej videre ind i næste fase. Med Lars’ baggrund som økonomidirektør og hans solide erfaring med ’big data’ får vi et match, der passer enormt godt til LOUDs digital first-strategi, siger bestyrelsesformand Martin Larsen.
Også i bestyrelseslokalet sker der ændringer.
Koncernchef og udgiver i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, bliver ny formand for bestyrelsen, mens den hidtidige formand, Martin Larsen, fortsætter som næstformand.
- Jeg glæder mig til samarbejdet med Berlingske Media, og i hele ejerkredsen ser vi frem til at føre LOUD rigtig godt videre. Med den nye struktur er vi endnu stærkere rustet til den enormt vigtige opgave, LOUD har, nemlig at skabe og distribuere kvalitetsindhold til unge, siger Martin Larsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Martin Larsen
Mobil 20 44 89 78
Anders Krab-Johansen
Kontaktes via Lucia Elisabeth Kyle på mobil 29 73 72 93
Information om Radio LOUD
Følg pressemeddelelser fra Radio LOUD
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Radio LOUD
Radio LOUD bliver til 24syv den 4. januar 202212.11.2021 11:44:33 CET | Pressemeddelelse
Radio- og TV-nævnet har på sit møde den 4. november 2021 godkendt, at Radio LOUD skifter navn til 24syv. Nævnet har samtidig godkendt, at Berlingske Media bliver ejer af 91 procent af aktierne i Kulturradio Danmark. Ejerskiftet træder i kraft hurtigst muligt. ”Vi har nu fået skabt de bedste forudsætninger for at kunne levere nysgerrig, normbrydende og stærk taleradio under et nyt navn. Vi er fast besluttet på at vise vores lyttere og resten af Danmark, at de penge, der generøst er givet til os, bliver brugt bedst muligt. Vi tror på, at vi i et nyt årti kan skabe levende og original taleradio under navnet 24syv. Nu arbejder vi hårdt på at forbedre vores programflade med bedre journalistik, klare værtsprofiler, meget mere magtkritik, god satire og stærk kulturdækning,” siger programdirektør Simon Andersen. Radio- og TV-nævnet har ligeledes på sit møde godkendt Kulturradio Danmarks plan for at rette op på den kritik, nævnet rettede mod radioen den 5. oktober 2021. Det betyder, at Kulturra
KULTURRADIO DANMARK HAR INDSENDT REDEGØRELSE TIL RADIO- OG TV-NÆVNET21.10.2021 19:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Kulturradio Danmark A/S modtog den 5. oktober 2021 Radio- og tv-nævnets udtalelse og afgørelse vedrørende Radio LOUDs public-servicevirksomhed i perioden 1. april 2020 - 31. december 2020. Af udtalelsen fremgår det, at nævnet på sit møde den 29. september 2021 har godkendt redegørelsen, men samtidig i afgørelsen påtalt Radio LOUDs underopfyldelse af live-forpligtelsen, manglende efterlevelse af kravene til lytterinteraktion, herunder mulighed for interaktion via kanalens hjemmeside og app, kanalens manglende nyheds- og aktualitetsredaktionelle tilstedeværelse ude i landet, samt kanalens manglende iagttagelse af forpligtelsen til at indhente Radio- og tv-nævnets godkendelse, førend væsentlige ændringer foretages. Kulturradio Danmark A/S har i sin redegørelse til nævnet, der er fremsendt den 19. oktober 2021, taget nævnets kritik til efterretning og nærmere redegjort for, hvordan Kulturradio Danmark hurtigst muligt og senest den 4. februar 2022 vil leve op til de krav, nævnet stiller. “V
HVAD ER DET DER SKER I STIGE?10.5.2021 08:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Stige Starseed - nyt sci-fi-lyddrama fra Mungo Park og LOUD
LOUD har leveret 20 procent mere public service-indhold end krævet2.5.2021 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LOUD har afleveret sin første public service-redegørelse til Radio- og tv-nævnet. Den viser blandt andet, at LOUD har sendt langt mere end krævet i sendetilladelsen.
Kvindelige eventyrere rejste mod alle odds: Ny sæson af ”Den yderste grænse” fortæller historierne19.4.2021 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 20. april får femte sæson af podcasten ”Den yderste grænse” premiere. Gennem 10 episoder præsenteres fortællingerne om de kvinder, som mod alle odds rejste ud i verden for at ændre den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum