
Nye tilskudspuljer til varmepumper og fjernvarme på vej til danskerne
Partierne bag klimaaftalen for energi og industri fra juni er blevet enige om at afsætte penge til fire puljer, som skal give tilskud til at udfase oliefyr og brugen af naturgas til opvarmning i boliger, når danskerne skifter til en eldreven varmepumper eller fjernvarme.
Med aftalen videreføres den eksisterende skrotningsordning og den såkaldte bygningspulje, der allerede gives tilskud fra. Derudover oprettes fra nytår to nye puljer målrettet udbredelse af fjernvarme og tilskud til at blive afkoblet naturgasnettet.
– Udfasning af olie og naturgas i boliger er en lavthængende klimafrugt, så det er bare med at komme i gang. Nu får husejerne en god økonomisk håndsrækning, når de installerer en varmepumpe eller tilkobler sig fjernvarme, hvor det er muligt. Det er med til at sikre, at flere vælger grøn varme, siger Kamilla Thingvad, markedsdirektør i Dansk Energi, og fortsætter:
– Med aftalen tager vi endnu et skridt mod at erstatte fossile brændsler med den strøm, der bliver grønnere år for år i takt med, at vi opfører mere vind og sol. Og det sikres, at energien udnyttes effektivt. Et oliefyr bruger tre gange så meget energi som en varmepumpe, så denne aftale er godt nyt både for boligejernes økonomi og for klimaet.
Med aftalen får boligejere med olie- eller naturgasfyr mulighed for et tilskud på 15.000-25.000 kr., hvis de skrotter fyret og i stedet installerer en varmepumpe eller bliver tilsluttet fjernvarmenettet. Derudover giver bygningspuljen også tilskud til energiforbedringer af boligen, og den helt nye afkoblingspulje giver et tilskud til at blive afkoblet naturgasnettet, hvilket koster ca. 8.000 kr. for en husstand.
Aftalen skal være med til at sikre en reduktion på 0,7 mio. tons CO2 i 2030.
Kilowatt-grænsen på elvarmeafgiften bør sænkes
Med klimaaftalen fra juni bliver afgiften på elvarme sænket for elforbrug over 4.000 kWh om året. Den høje grænse gør imidlertid, at enlige, pensionister, sommerhusejere og de mange andre danske husstande med et normalt eller lille elforbrug ikke får fuld glæde af den lavere elvarmeafgift – heller ikke når de skifter til en varmepumpe. Derfor bør kilowatt-grænsen på elvarmeafgiften sænkes, mener Dansk Energi.
– En lavere elvarmeafgift gør varmepumper til et økonomisk fornuftigt valg i husholdninger, i fjernvarmen og i industrien. Desværre rammer afgiften skævt for de mange husstande, der bruger mindre end 4.000 kWh el om året, da de ikke får den fulde glæde af rabatten, men i stedet skal betale den meget høje almindelige elafgift for den første del af forbruget, når de tænder for varmepumpen. Politikerne bør hurtigt hjælpe disse husstande, så de også får et klart økonomisk incitament til at sende oliefyret på pension, siger Kamilla Thingvad.
Nøgleord
Kontakter
Kamilla ThingvadMarkedsdirektør
Tlf:22750439kat@danskenergi.dkBjarke Lund LarsenPresserådgiver
Tlf:23108323bll@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.