20 ekstra sovepladser til Københavns hjemløse
29.10.2020 10:05:12 CET | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og det betyder, at flere af byens hjemløse søger indenfor for at sove. Det giver ekstra pres på Københavns herberger og natcaféer, og derfor har Socialudvalget i Københavns Kommune nu valgt at oprette 20 ekstra sovepladser til vinteren.
De 20 midlertidige sovepladser er blot ét af flere tiltag, som socialforvaltningen iværksætter, når det kolde vintervejr sætter ind. Fx vil forvaltningens hjemløseenhed fra midten af november have mandskab på gaden i morgen- og aftentimerne og her opsøge hjemløse, der sover udenfor i kulden.
Socialborgmester Mia Nyegaard (R) er glad for beslutningen om de 20 nødovernatningspladser, der vil blive suppleret af et foreløbigt ukendt antal ekstra sovepladser hos de private organisationer på hjemløseområdet.
”Det er decideret livsfarligt at sove udenfor, når frosten først sætter ind, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at ingen sover ude i vinterkulden. Her er nødovernatningspladserne vigtige, da vi med dem sikrer, at hjemløse kan få tag over hovedet natten over” siger socialborgmesteren.
Hun er særligt begejstret for et nyt initiativ, som kommunen i år har bevilget midler til.
”Vi har tidligere oplevet, at der ikke har været flere overnatningspladser på fx Nørrebro, men ledige pladser på fx Amager. Men det kan være svært for de hjemløse at vide, hvor de ledige pladser er, og at komme hen til dem. Det problem forsøger vi nu at løse ved at bevilge penge til, at Kirkens Korshær nu skal koordinere, hvor der er plads, og til en transportordning, som kan køre folk hen, hvor de ledige pladser er,” forklarer Mia Nyegaard.
De 20 midlertidige overnatningspladser vil blive etableret i natcaféen på Herbergscentret Sundholm. De er finansieret af midler fra en pulje under Socialstyrelsen.
FAKTA – Overnatningspladser for hjemløse i København
København har en række overnatningspladser til hjemløse. Man skelner mellem herbergspladser, hvor den hjemløse har en fast seng over en længere periode, og natcaféer, hvor den hjemløse bliver tildelt en soveplads for en enkelt nat.
Herbergspladser i København
- Herbergcentret, Socialforvaltningen - 56 pladser (+ 8 vinterpladser i perioden november til marts)
- Bocentret, Socialforvaltningen (Kun for kvinder) - 49 pladser
- Kollegiet Gl. Køge Landevej, WeShelter - 74 pladser
- RG60, WeShelter (Unge hjemløse under 30) - 24 pladser
- Mændenes Hjem, WeShelter - 30 pladser
- Herberget Hillerødsgade, Kirkens Korshær - 88 pladser
- Ungeherberg Nøjsomhedsvej - 20 pladser
- KFUM´s Kollegium, KFUM - 59 pladser
- Hørhuset, Frelsens Hær - 64 pladser
- I alt 400 pladser
Natcafépladser i København
- Café Klare (Mændenes Hjem), WeShelter - 20 pladser
- Mændenes Hjem Natcafé, WeShelter - 30 pladser
- Natcafeen Sundholm - 30 pladser
- Hillerødsgade Natcafé, Kirkens Korshær - 30 pladser
- I alt 110 pladser.
Kontakter
For yderligere spørgsmål kan pressekonsulent Mikkel Sander Rydzy kontaktes på tlf. 2446 3051 eller j41g@kk.dk.
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
Socialudvalget giver julestøtte til 63 organisationer3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune igen i år støtte til julearrangementer for sårbare københavnere.
14,1 millioner kroner til frivillige kræfter på socialområdet i København9.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune midler til frivilligt socialt arbejde. I 2026 bliver i alt 14,1 millioner kroner fordelt mellem 197 forskellige frivillige projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum