Stort potentiale for CO2-besparelse ved træbyggeri
28.10.2020 13:06:48 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Rapporten ”Anvendelse af træ i byggeriet – Potentialer og barrierer” samler eksisterende viden om fordele og ulemper ved træbyggeri og gør status for omfanget af træbyggeri i Danmark.
Som et led i kortlægningen er der lavet økonomiske modeller og livscyklusanalyser for træbyggeri i Danmark. Sammenholdt med viden fra konventionelt byggeri viser beregningerne, at klimaaftrykket fra dansk byggeri kan reduceres væsentligt ved at bygge flere huse i træ.
– Vores beregninger viser, at hvis vi bygger 6310 boliger i 2030 som træbyggeri i stedet for konventionelt tungt byggeri kan vi i forhold til 2019 sparre 800 tusinde ton CO2, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet.
Flere barrierer
Projektet ser på træ som et bæredygtigt byggemateriale, herunder egenskaber for træ og forskellige former for anvendelse af træ i byggeriet. I rapporten er der fokuseret på det opførte træbyggeri i Danmark inden for de seneste 10 år, og opgørelser over opført byggeri i denne periode er blevet undersøgt og databehandlet.
Som en del af vidensindsamlingen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, tre dialogmøder og fem interviews med nøglepersoner i byggebranchen.
– Vores kvalitative undersøgelse viser, at der er en del oplevede barrierer fra branchen i forbindelse med bl.a. brand, lyd og udførelse. Vi vurderer dog, at disse barrierer kan overvindes med forskellige tiltag, som fx at gennemføre transparente fyrtårnsprojekter og udviklingen af præ-accepterede løsninger, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD Aalborg Universitet.
Erfaringer fra andre lande
Den indhentede viden sammenholdes i rapporten med de forhold, der er for træbyggeri i udvalgte lande som fx Finland, Østrig, Sverige, Tyskland, Norge og Canada, med et særligt fokus på Norden. Inddragelsen af forholdene i ovennævnte lande har til formål at vurdere, hvordan markedet og udviklingen af træbyggeri i disse lande er, samt hvordan politiske initiativer, fx handlingsplaner og ændringer af reguleringen, er anvendt for at fremme brugen af træ i de enkelte lande.
Det vurderes at præ-accepterede løsninger og gode eksempler på træbyggeri er nødvendige for at fremme brugen. Disse kan tilvejebringes, ved at myndighederne vælger at gennemføre gennemsigtige fyrtårnsbyggerier i træ og dele viden om såvel de økonomiske, praktiske, design- og udførelsesmæssige erfaringer med byggebranchen.
– Fyrtårnsprojekter kan anvendes som et virkemiddel til at udvikle innovative løsninger og derved være drivkraft til ny- og forskningsbasseret viden. Dette vil også kunne understøtte udviklingen af et uvildigt forsknings- og undervisningsmiljø inden for træ i Danmark, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD Aalborg Universitet.
FAKTA
Læs rapporten Anvendelse af træ i byggeriet - Potentialer og barrierer
Rapporten er skrevet af: Torben V. Rasmussen, Birgit Rasmussen, Helle Vibeke Andersen, Harpa Birgisdottir, Jørgen Nielsen, Louise Jermiin, Maria Harrestrup, Tessa Kvist Hansen og Thomas Cornelius.
Projektet er gennemført med afsæt i den grønne klimapulje – fremme af klimavenligt byggeri og med økonomisk støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 2360 5697, tvr@build.aau.dk
Lise Jacobsen, byggefaglig kommunikationskonsulent, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 6196 7410, ljac@build.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
