Multi Køl & Energi og Verdo indgår samarbejde om fremtidens varmepumper
Elektrificering af energiproduktion er en af de vigtigste indsatser i energibranchens bidrag til den grønne omstilling og målet om at nå 70% reduktion af CO2 i 2030.
Industrielle varmepumper spiller en vigtig rolle for den indsats, da det er en teknologi, som bidrager til CO2-reduktionen, og gennem de seneste år har både forsyninger og industri taget varmepumperne til sig.
For at understøtte udviklingen har Multi Køl & Energi og Verdo indgået en strategisk samarbejdsaftale, som giver bedre muligheder for at udvikle den rigtige løsning til industri og forsyninger i efterspørgslen på industrielle varmepumper i fremtiden.
”Vi har gode erfaringer med at arbejde sammen om et 10 MW varmepumpeanlæg til FFV Varme i Faaborg. Da vi kigger ind i et marked med vækst, er vi enige om, at både kunderne og vifår den bedste løsning, hvis vi arbejder sammen fra begyndelsen afet projekt. Med samarbejdet med Verdo får vi også mulighed for at byde på større projekter, end vi har i dag,” siger Bent Møller, CEO i Multi Køl & Energi.
Varmepumpeløsninger baseret på nyeste teknologi
Et varmepumpeanlæg erstatter typisk fossile brændselsanlæg såsom gaskedler i forsyningerne for at reducere CO2 og udnytte grøn strøm som brændsel. En varmepumpe kan dog ikke stå alene, hvorfor der er et behov for at integrere varmepumpen i eksisterende anlæg som typisk er en kombination af sol, el- og biomassekedler.
Mens Multi Køl & Energi har stor erfaring med at etablere varmepumper, har Verdo erfaringer med at integrere den rigtige løsning til det aktuelle anlæg, så anlægget kan producere den billigste og grønneste varme til forbrugerne.
”Gennem samarbejdet med Multi Køl & Energi får vi mulighed for at projektere og tilbyde forskellige tekniske løsninger, det vil sige flere fabrikater af kompressorer og forskellige typer kølemidler. Sammen får vi endnu bedre mulighed for at udvikle og integrere kundetilpassede varmepumpeløsninger baseret på nyeste teknologi,” siger Henrik Bøgh Nielsen, divisionsdirektør med ansvar for energianlæg i Verdo.
”Vi vil gerne have en endnu stærkere position i markedet for grøn energi. Vi har hidtil leveret varmepumper fra 1 MW til 10 MW og ønsker større spændvidde i vores løsninger. Kunderne har vidt forskellige behov, og derfor er det vigtigt for os, at vi kan tilbyde en løsning, som matcher den enkelte kundes behov. Når vi rykker tættere sammen, håber vi, at vi kan skabe dels økonomisk attraktive løsninger, dels unikke løsninger for det enkelte anlæg, så kunden får mest for pengene.”
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Nils Gottlieb Johansen
+45 4174 4271
nigo@verdo.com
Billeder
Information om Verdo
Fakta
El-varmepumper giver mulighed for at udnytte energikilder, som luft, havvand, fjordvand og spildevand, til varmeproduktion. Der anvendes naturlige kølemidler som ammoniak, propan og CO2 til at overføre energien fra energikilderne til varme.
Multi Køl & Energi er en landsdækkende kølevirksomhed med hovedsæde i Brabrand ved Aarhus.
Verdo er en selvejende, forbrugerstyret energikoncern med hovedsæde i Randers. Siden 1906 har Verdo beskæftiget sig med el, vand og varme, men har også kommercielle forretningsområder som udvikling, etablering og service af grønne energianlæg, handel med bæredygtige biobrændsler samt drift og vedligehold af teknisk infrastruktur.
Følg pressemeddelelser fra Verdo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo
Fra skov til skov: Heatlets PremiumPlus sætter ny standard for bæredygtighed til træpillefyret3.11.2020 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
De nye træpiller ”Heatlets PremiumPlus” øger fokus på bæredygtighed. Hvis alle 80.000 danske husstande med pillefyr og -ovne vælger at fyre med dem, ville danskerne årligt spare 250.000 tons CO2. Alle led i produktion og transport er optimeret i det nye produkt: træpillerne bliver leveret i klimavenlig og biologisk nedbrydelig emballage, og plantning af nye træer medvirker til at gøre produktet 100 procent CO2-neutralt hele vejen fra skov til træpilleforbrugeren og tilbage til skoven igen.
Fleksibelt abonnement på ladestander gør det lettere at køre grønt6.10.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdo går ind på området for ladestandere til plugin hybrid og elbiler med et fleksibelt abonnement ud fra bilisternes forbrug og markedets laveste priser for installation af lade-standere.
Et usædvanligt år påvirker Verdo’s resultat18.6.2020 20:30:51 CEST | Pressemeddelelse
2019 blev et helt ekstraordinært år for Verdo, hvilket præger årsresultatet. Koncernens omsætning blev 2,6 mia. DKK (2,4 mia. DKK i 2018), driftsresultatet (EBITDA) 99 mio. DKK (261 mio. DKK i 2018) og resultat efter skat -268 mio. DKK (85 mio. DKK i 2018). Resultatet anses for at være utilfredsstillende.
Verdo leverer signalanlæg til Aalborg Plusbus28.5.2020 14:45:52 CEST | Pressemeddelelse
Verdo er med til at fremtidssikre trafikreguleringen i Aalborg, når 25 kryds bliver ombygget ved etableringen af den nye buslinje, Aalborg Plusbus. Verdo etablerer signalanlæg, styrings- og detekteringsudstyr til det største anlægsprojekt i kommunens historie.
Black Pellets – fra restprodukt til værdifuldt biobrændsel19.5.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdo har specialiseret sig i at identificere restprodukter fra alverdens industrier, som kan anvendes til alternativt biobrændsel. Seneste skud på stammen er Black Pellets, et restprodukt efter produktion af ethanol. Black Pellets har høj brændværdi, er nemme at opbevare og har den fordel, at de findes i næsten uudtømmelige reserver.