Bellagroup A/S

Fem forfattere shortlistet til Bogforums Debutantpris

Del
Til trods for at Bogforum ikke kan afvikles på normal vis i år, fastholdes uddeling af Årets Debutantpris - et vigtigt indslag, og med stor betydning, som samler branchen. Der er nu sat navn på de fem debutanter.

På baggrund af mere end 40 indstillede værker, har juryen udpeget fem forfatterdebutanter, der alle kæmper om den prestigefyldte pris og de kr. 50.000,- som følger med ud over æren og anerkendelsen.

De fem shortlistede forfatterdebutanter er:

  • Annette Bjergfeldt, for romanen ”Højsangen fra Palermovej” (Modtryk).
  • Sofie Malmborg for den historiske roman ”Bargums synder” (Politikens Forlag)
  • Gry Stokkendahl Dalgas for tekstsamlingen ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” (OVBIDAT)
  • Bjørn Poulsen for erindringsromanen ”Opkald fra Mælkevejen” (Lindhardt & Ringhof)
  • Jeanne Goldschmidt for romanen ”Faster Hildas Testamente” (Grønningen 1)

Prisen uddeles normalt i forbindelse med Bogforums åbning, men coronarestriktionerne har medført, at Bogforum desværre har måtte aflyse årets store bogfest.

Andreas Norkild Poulsen, Udstillingsleder Bogforum: ”Omstændighederne gør jo desværre at vi ikke kan afholde Bogforum i år. Debuttantprisen er imidlertid så vigtig en begivenhed, for hele branchen og ikke mindst for de danske forfatterdebutanter, at den ikke ”kan sidde over”. Bogforum har derfor valgt at fastholde prisen og uddelingen trods aflysning af selve messen.”

Gro Frank Rasmussen, Litteraturkonsulent og juryformand supplerer: ”Det er et stærkt felt, vi ser i år. Ud af de 46 titler, som de danske forlag har indstillet til prisen, har vi i juryen valgt at shortliste fem titler. Det er bøger, der kredser om virkelyst, om kunst, om slægtslinjer, om forandringer, som præger en tid og som præger mennesker. De er kort sagt på hver deres måde gjort af det stof, som, når det bliver syet rigtigt sammen, bliver til god litteratur.”

”Dette års uddeling bliver i samarbejde med Danmarks Radio, under den fælles bogfestival søndag 8. november, det er en rigtig god løsning og vi glæder os meget” afslutter Andreas Norkild Poulsen.

Vinderen af Bogforums Debuttantpris 2020 offentliggøres live på DR2, hvor også overrækkelsen af prisen finder sted og kan følges.

Nøgleord

Kontakter

Udstillingsleder Andreas Nordkild Poulsen, anpo@bchg.dk, tlf. 50 60 44 88.
Litteraturkonsulent og juryformand Gro Frank Rasmussen, gfr65@helsbib.dk, tlf. 25 61 63 55.

Billeder

Information om Bellagroup A/S

Bellagroup A/S
Bellagroup A/S
Center Boulevard 5
2300 Copenhagen S

+45 32 52 88 11https://bellagroup.dk/

Om Bogforum

Bogforum er Danmarks største litterære event og afholdt hvert år siden 1992. Flyttede i 2012 fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.

Sidste år besøgte 38.326 gæster Bogforum hvilket et det højeste besøgstal i Bogforums 28 års historie. I 2019 deltog mere end 220 udstillere. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag. 

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse

Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.

Sætter vild rekord: Gaming Week i Bella Center må melde resten af årets festival udsolgt14.2.2025 12:50:03 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week 2025 har for alvor cementeret sin position som et af årets mest eftertragtede events for gaming- og spilkultur. Efter at have meldt alle lørdagsbilletter udsolgt allerede tilbage i januar, kan festivalen nu annoncere, at også samtlige resterende billetter til i dag, fredag d. 14. februar, er revet væk. Det betyder de facto, at hele festivalen, der finder sted i Bella Center Copenhagen i disse dage, nu er totalt udsolgt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye