Skattefinansieret overskud i PostNord
Det statsejede PostNord har i dag præsenteret kvartalsresultatet for tredje kvartal 2020. Det er kun takket være en statslig særbevilling på 112 millioner kroner for udførelse af befordringspligten i andet halvår af 2020, at PostNord ikke endnu en gang præsentere et underskud. I stedet bliver det et beskedent overskud på 12 millioner kroner for kvartalet. Regnskabet viser samtidig, at den statslige aktør mister forretning på brevområdet og bekymrende nok øger statens rolle på et ellers velfungerende pakkemarked.
- Staten har en aktør, der på den ene side ikke formår at skabe forretning ud af at bringe breve ud samtidig med, at der satses benhårdt på et ellers velfungerende logistikmarked. Private aktører har for længst vist, hvordan markedskræfterne kan løfte opgaven med at bringe pakker og stykgods ud til den bedst mulige pris for forbrugerne. Derfor er det mere aktuelt end nogensinde at spørge, hvorfor i alverden staten skal drive en logistikforretning, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD med henvisning til underafdelingen PostNord Logistics.
ITD har en række klager liggende hos både EU-Kommissionen og EU-Domstolen om PostNords selskabskonstruktion og regnskabspraksis, ligesom Folketingets Rigsrevision også er i gang med undersøgelser af virksomhedens regnskabspraksis.
Både klager og Rigsrevisionens undersøgelse bør inddrages i de forhandlinger, der skal foregå om fremtidens postmarked, mener ITD.
- Det er ikke nødvendigvis en nem opgave at bringe breve ud til alle dele af landet på rimelige vilkår, men vi har gjort tingene uforholdsmæssigt komplicerede i Danmark ved at overlade hele området til en enkelt aktør, der mere eller mindre selv kan fastsætte en pris for servicen. Vi kan sagtens trække på gode udenlandske erfaringer og gradvist dele opgaven op i mindre dele, og samtidig bør vi snarest få stoppet PostNord Logistics helt urimelige konkurrencefordele på et velfungerende pakke- og stykgodsmarked, siger Carina Christensen med henvisning til, at PostNord Logistics ad flere omgange har hentet penge hos moderkoncernen efter at have tabt egenkapitalen i konkurrence med private aktører.
ITD følger derfor nøje med i både klagesager, undersøgelser og ikke mindst de politiske forhandlinger for at sikre, at fremtidens postbetjening kommer til at foregå på fair og lige konkurrencevilkår, hvor det samtidig er helt transparent, hvad skatteyderne rent faktisk betaler for.
Kontakter
Nicolai Bro Jöhncke
Pressechef, ITD
3069 9430
nbj@itd.dk
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum