True crime-roman om den danske massemorder Carl Wagner

Dansk kriminalhistorie byder heldigvis ikke på mange massemordere, men de findes. En af dem var serieforbryderen Carl Wagner, der huserede på Nordsjælland i midten af 1930’erne, hvor hans forbrydelser fyldte avisforsider i hele landet.
I Udyret. Logbog om en massemorder dykker Jørn Tranekjær Andresen ned i den grusomme og gådefulde fortælling om et menneske, som helt fra barnsben udviste psykopatiske personlighedstræk.
Med afsæt i grundig research og et omfattende kildemateriale rekonstruerer forfatteren for første gang massemorderen Carl Wagners i fiktionaliseret form. Vi hører om en barndom med tendens til hysteriske raserianfald og seksuelle forulempelser af søstrene. Om en ung mand med dårlig arbejdsmoral, som hurtigt supplerer løsarbejdet med en voksende indbrudsaktivitet. Og om en egenrådig mor, som holder hånden over sin søn, selvom det får katastrofale konsekvenser.
Carl Wagner får smag for ældre kvinder og brandstiftelse, og den eneste lektie, han tager med sig fra seks år i tugthus for grov voldtægt, er vigtigheden af at slette sporene efter sine forbrydelser. Et træk, der kommer til at sætte det lokale politi alvorligt på prøve.
Udyret. Logbog om en massemorder er en fascinerende og urovækkende skildring af en af de mest omfattende mordsager på dansk grund. En true crime-historie, som Jørn Tranekjær Andresen tilfældigt faldt over i midten af 2018, og som det – med udgangspunkt i retsdokumenter, forhørsprotokoller, breve, avisartikler m.m. – tog godt halvandet år at sammenstykke bid for bid.
Om forfatteren
Jørn Tranekjær Andresen (f. 1951) er cand.mag. i dansk og musik og har bl.a. arbejdet som musikjournalist og tekstforfatter i en lang årrække. Han har tidligere udgivet bogen Blod og jord. Soldaterskæbner fra det dansk-tyske grænseland. 1938-48, som var shortlistet til Blixenprisen for Bedste Faglitterære Udgivelse i 2019.
Fakta om bogen:
Titel: Udyret. Logbog om en massemorder
Forfatter: Jørn Tranekjær Andresen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740666052
Sidetal: 284
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udkommer d. 22. oktober 2020
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
Morten DD begejstres over naturen alle årets dage8.4.2025 11:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.
Paula Hawkins er tilbage24.3.2025 12:45:41 CET | Pressemeddelelse
Da Paula Hawkins debuterede som skønlitterær forfatter med Kvinden i toget gik det ikke ubemærket hen. Den blev en international bestseller og udkom på over 50 sprog. Nu udkommer hendes anmelderroste spændingsroman fra 2024 – Den blå time – på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum