Ny formand for Creative Denmark
Mette Kynne Frandsen, der er adm. direktør i Henning Larsen Group, er blevet udpeget som formand for Creative Denmark af erhvervsminister Simon Kollerup:
”Danmark har en stolt tradition inden for design, arkitektur og kunst, og Creative Denmark styrker vores kreative virksomheder og deres omdømme ude i verden. Bestyrelsen spiller en afgørende rolle i det vigtige arbejde, og derfor er jeg meget glad for, at Mette Kynne Frandsen har takket ja til formandsposten. Med sin store erfaring inden for de kreative erhverv og eksport er Mette den helt rigtige til at hjælpe vores virksomheder godt over landegrænsen.”
Mette Kynne Frandsen har tidligere bl.a. været formand for Danmarks Eksportråd, næstformand for Det Kongelige Kunstakademi og medlem af Vækstteam for kreative erhverv, og hun ser frem til arbejdet som bestyrelsesformand:
”De kreative erhverv i Danmark dækker over et enormt kompetencefelt, hvor innovation, kvalitet, æstetik og funktion går hånd i hånd. De kreative erhverv arbejder i høj grad med at skabe oplevelser og bæredygtige løsninger for mennesker. Det er der stor efterspørgsel på og behov for ude i verden. Derfor skal vi arbejde på at øge synliggørelsen af alle de danske kreative løsninger og kompetencer ude på markederne og derved samtidig understøtte væksten i de kreative erhverv i Danmark. Dette ligger mig meget på sinde, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer og erfaringer på banen. Jeg ser især frem til de gode synergier og samarbejdet på tværs af de kreative erhverv, da jeg mener, at vi sammen kan spille hinanden stærkere og finde nye veje til internationale eksporteventyr.”
Om Creative Denmark
Creative Denmark er et offentligt-privat konsortium, der blev stiftet i december 2019 af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Realdania, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet på baggrund af Vækstplanen for kreative erhverv.
Sammen med andre aktører på området skal Creative Denmark øge den internationale eksponering ud fra de kreative erhvervs særlige DNA og styrkepositioner.
Kontakter
Presserådgiver: Camilla Christensen Weigel, 91 33 70 97
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum