1 ud af 5 skærer ned på kødforbruget for klimaets skyld
11.10.2020 13:48:24 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Klimabevidstheden er rykket ind i de danske husholdninger. Mere end hver femte dansker forventer at spise mindre kød fremover, end de gør i dag. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 2.000 danskere, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.
»Det er et positivt tegn, at danskerne tager klimakampen helt ind i køkkenet og er parate til at ændre mange årtiers indgroede vaner, når det kommer til kødspisning. Vi skal alle bidrage, for klimakrisen skal bekæmpes politisk men også hjemme i de danske husholdninger, hvor vi skal se vores eget forbrugsmønster efter i sømmene. De sidste par års fokus på vores spisevaners klimabelastning, har heldigvis sat en adfærdsændring i gang hos forbrugerne og samtidig øget industriens og detailhandlens interesse i vegetariske produkter,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der er talsmand på området for cirkulær økonomi hos Ingeniørforeningen, IDA.
Undersøgelsen viser også, at det især er de unge, der er klar på at sætte bøfferne kniven for struben. For knap hver 3. af de adspurgte under 30 år har svaret, at de vil spise mindre kød i fremtiden, mens det kun er knap hver 7. i aldersgruppen 40-49, der er villige til at ofre kødet for klimaets skyld.
Samtidig viser beregninger på baggrund af data fra eurostat, at danskerne ligger i den absolutte top på forbrug af kalve- og oksekød. Forbruget på 23,9 kg pr. dansker i 2019 har ikke ændret sig siden 2000. Dermed adskiller den danske udvikling i forbrug af kalve- og oksekød sig Sydeuropa, hvor der har været markante fald siden 2000, men også fra fx Sverige, Finland og Storbritannien, som har haft fald på 5-10 procent i forbruget.
»Mange forbrugere har måske svært ved at gennemskue, hvilke fødevarer, der belaster klimaet mest, samt hvilke forhold ved varerne, der har størst betydning for klimaaftrykket. Det kan for eksempel være hvilke rolle transporten spiller sammenlignet med klimabelastningen fra fødevarens produktion. Der er derfor behov for langt mere forbrugeroplysning, og klima- og miljøpåvirkninger bør være synlige på fødevarernes emballage. Dertil kommer, at en omlægning af skatter og afgifter også kan bidrage til at fremme ændringer hos både forbrugere og virksomheder,« siger Michael Søgaard Jørgensen.
https://ida.dk/om-ida/1-ud-af-5-skaerer-ned-paa-koedforbruget-for-klimaets-skyld
Kontakter
Tina Splidsboel, presserådgiver - tlf. 60 666 700 - e-mail: tsp@ida.dk
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Klart ja til OK26 fra IDA’s medlemmer15.4.2026 08:32:42 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af IDA's offentligt ansatte medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster ved OK26.
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
