Andelskassen udvider og åbner ny filial i Lyngby, der skal betjene kunder nord for København
9.10.2020 11:53:29 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

”Vi vidste godt, at der er et vindue for en bank som vores på Sjælland – men at vinduet har været så åbent, at vi allerede nu kunne udvide med en ny filial, det er alligevel lidt før tidsplanen. Især i tider hvor andre banker lukker ned for den fysiske tilstedeværelse”.
Ordene kommer fra Claus Baunsgaard, centerdirektør i Andelskassen på Frederikskaj i København.
Han har været på udkig efter en ny lokalitet nord for København, som kunne danne rammerne om en ny Andelskassen-filial for nordsjællandske privatkunder.
”Jeg har kigget på seks forskellige lokationer – og jeg må sige, at Lottenborgvej i Lyngby har været min absolutte favorit. Her har vi fået charmerende, præsentable rammer med moderne mødefaciliteter i udkanten af Lyngby tæt på natur og med gode parkeringsmuligheder”, forklarer Claus Baunsgaard.
Fleksibel og hurtig bankrådgivning
Organisatorisk hører den nye filial under moderfilialen på Frederikskaj. Det er især nordsjællandske privatkunder, der bliver betjent fra Lyngby, mens erhvervskunder vil få rådgivning ud fra Frederikskaj.
Dog opererer banken med en høj grad af fleksibilitet, når rådgiverne skal mødes med kunderne.
”Det er ikke bare noget, vi siger, at vi gerne møder kunderne hjemme hos dem selv eller på deres arbejde. Vi gør det rent faktisk. Jeg gjorde for nyligt op, at vi har holdt indledende møde med 40% af vores nye kunder i deres hjem eller på deres arbejde for at gøre det nemt for dem. Det er netop den fleksibilitet og vores hastighed på kundernes forespørgsler, der har givet os medvind på Sjælland”, fortæller Claus Baunsgaard.
Åbnet på Lottenborgvej 24
Den nye filial i Lyngby er åbnet på Lottenborgvej 24 og klar til at tage imod kunder. Det er ikke en traditionel bankfilial, men en filial, der skal bruges til rådgivningsmøder og være base for Andelskassens rådgivere, der også gerne kører ud og møder kunderne, hvor det passer dem bedst.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Andelskassen:
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse og har i dag 17 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Andelskassen er en solid bank, der sidste år kunne aflevere et årsregnskab med de bedste økonomiske resultater i bankens mere end 100-årige historie.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen styrker rådgivningen til den private sundhedssektor: Åbner nyt rådgivningscenter15.4.2026 08:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2026 åbner rådgivningscentret Andelskassen Sundhed i Herning. Det nye rådgivningscenter vil være landsdækkende inden for specialiseret økonomisk rådgivning til ejerledere i klinikker i den private sundhedssektor.
”Det handler først og fremmest om relationer”14.4.2026 11:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra Per Odde, der den 30. april 2026 går på pension efter et langt arbejdsliv i den finansielle sektor. Per fyldte 67 år i november og kan se tilbage på 50 år på arbejdsmarkedet, hvor omdrejningspunktet altid har været det samme: Mennesker.
Martin Smed bliver centerdirektør for Andelskassens nye rådgivningscenter i Kolding2.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren lokal profil skal stå i spidsen for Andelskassens nye rådgivningscenter, der åbner i Kolding.
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

