Der skal ren luft på skoleskemaet
9.10.2020 08:00:35 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Trods årtier med en strøm af undersøgelser, som gang på gang har påvist, hvor skidt det står til med indeklimaet i Danmarks folkeskoler, har det været småt med konkret handling på området. Derfor har en lang række organisationer og aktører – heriblandt TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik & Rørarbejderforbundet, og Veltek – nu præsenteret forslag til konkrete tiltag for boligminister Kaare Dybvad.
Tiltagene er en del af rapporten ”Sådan skaber vi et bedre indeklima i folkeskolerne”, der samler den eksisterende forskning på området, som blandt andet har vist, at 91 procent af landets klasselokaler overskrider bygningsreglementets grænse for CO2-indhold i luften i løbet af skoledagen. Derudover er det påvist, at elever, som tilbringer skoledagen i lokaler med dårligt indeklima, får reduceret indlæringsevnen i en grad, der betyder, at de over ni år mister det, der svarer til næsten et skoleårs læring i forhold til elever i klasselokaler med et godt indeklima.
De tre centrale forslag i rapporten er:
- Indfør lovkrav om maksimalt CO2-indhold i luften i klasselokaler.
- Stil krav om handlepligt i tilfælde af utilfredsstillende indeklima.
- Styrk den lovpligtige kontrol og vedligehold af ventilationsanlæg.
Håbet er, at man ved at følge disse og de øvrige opfordringer i rapporten kan give indeklimaet et tiltrængt og generelt løft i folkeskolerne. En udfordring, der er akut brug for at få løst.
I øjeblikket halter Danmark således efter vores nabolande på området. I Sverige har man fx indført krav om kvalificeret kontrol af skolernes ventilationsanlæg hvert tredje år. Et tilsyn, der udføres af en person, som er sagkyndig og certificeret. Det samme krav findes ikke i Danmark.
Citater fra hhv. TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og VELTEK
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne:
”Mange års efterslæb på indeklimaområdet betyder, at vi i dag står i en situation, hvor luftkvaliteten og støjniveauet i folkeskolerne er så ringe, at det i alvorlig grad påvirker elevernes indlæring og lærernes arbejdsmiljø. Det kan vi ikke være bekendt. Der er brug for, at relevante fagfolk inddrages tidligere, når skolerne renoveres, og når de mekaniske ventilationssystemer vedligeholdes. Det kan løfte indeklimaet betydeligt.”
Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet:
”Det dårlige indeklima i folkeskolen har store konsekvenser for vores børn og unge. Ikke kun lige nu – men også i fremtiden. Det kan ikke være rigtigt, at vores børns muligheder, trivsel og fremtid defineres af, om de går på en skole med godt eller dårligt indeklima. Derfor er det på tide, at politikerne lufter ud i den tomme snak og sætter vores børns indeklima øverst på dagsordenen. Vi har ikke råd til at lade være.”
Per Rømer Kofod, adm. direktør i VELTEK:
”Forbedring af vores skoleelevers indeklima, og dermed deres sundhed, indlæring og trivsel, er en sag, man umuligt kan være imod. Derfor er det i sandhed forbløffende, at vi som samfund har drøftet problemerne i mere end en generation uden resultater. Politikerne må nu træde i karakter og kigge indgående på rapportens bud på, hvordan vi kommer ud af dødvandet. Omkostningerne er ikke uoverstigelige – og gevinsterne er store”
Faktaboks:
De står bag ”Sådan skaber vi et bedre indeklima i folkeskolen”
Udarbejdet af:
- TEKNIQ Arbejdsgiverne
- Blik & Rørarbejderforbundet
- Concito
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Rådet for Grøn Omstilling
- Veltek
Videnspartnere:
- Bygherreforeningen
- Dansk Center for Undervisningsmiljø
- DTU
- Saint-Gobain
- Skole og Forældre
- Teknologisk Institut
Læs hele rapporten ”Sådan skaber vi et bedre indeklima i folkeskolen” her!
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik & Rørarbejderforbundet – mobil: 51 53 31 49
Per Rømer Kofod, direktør i Veltek – mobil: 21 40 27 33
Billeder
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Virksomheder ser talenter frem for plet på straffeattest30.7.2026 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Faglighed og det samlede match vejer tungere end fortidens fejl, når virksomhederne i det tekniske erhvervsliv ansætter. En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 55 procent af virksomhederne prioriterer den rette kandidat over en ren straffeattest.
Unge søger mod strømmen: Markant fremgang på installatør-uddannelse28.7.2026 13:12:50 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge er optaget på tekniske videregående uddannelser, og især elinstallatøruddannelsen skiller sig ud med en markant fremgang. Det er godt nyt for både erhvervslivet og den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum