Få et gratis energitjek af din virksomhed
25.2.2016 15:39:00 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse

Der er masser af potentiale for energibesparelser i danske virksomheder. Det peger flere undersøgelser på. Men det kan godt knibe med den nødvendige viden om, hvordan man i praksis griber opgaven an. TREFOR og Fredericia Kommune er derfor gået sammen om at tilbyde en gennemgang af virksomhedernes energiforbrug og spotte de mulige besparelser.
”Jeg er meget tilfreds med vores samarbejde med TREFOR, der skal hjælpe mindre virksomheder i kommunen med at finde besparelser på energiregningen”, siger Christian Bro, Formand for Miljø- og Teknikudvalget og fortsætter:
”Når virksomhederne vælger at investere i energiforbedringer, så er der gevinster på flere fronter. Det gavner bundlinjen, vi får mere robuste og konkurrencedygtige virksomheder, det skaber omsætning hos leverandøren, og det skåner miljøet for mange tons CO2”.
Gratis energiscreening efter først til mølle-princip
Alle små og mellemstore virksomheder i Fredericia Kommune tilbydes en gratis energiscreening efter først til mølle-princip. Screeningen vil give et billede af potentialet for energibesparelser og et overblik over, hvor mange af de deltagende virksomheder, der vælger at investere i energiforbedringer.
”Erfaringer viser, at der er et besparelsespotentiale på 5 – 8 % alene ved adfærdsændringer og hertil kommer besparelserne ved udskiftning af lyskilder m.m.”, siger afdelingschef Lars Ole Andersson, TREFOR Energirådgivning.
Virksomheder, der takker ja til tilbuddet, får en energioversigt, som viser et eventuelt besparelsespotentiale ud fra egne oplysninger om energiforbrug. Er der et besparelsespotentiale, tilbydes virksomheden en videoscreening eller et møde med en energirådgiver. På baggrund af informationerne udarbejder TREFOR en energirapport, der giver konkrete bud på tiltag, der kan mindske energiforbruget, mulighederne for tilskud, og hvad det koster.
Virksomheder, der er interesseret i at få et energitjek kan kontakte Energirådgivningen hos TREFOR på tlf.: 79 33 73 87
Læs mere om samarbejdet og energirådgivning på trefor.dk/smv
Grøn klimakommune
I forlængelse af Fredericia Byråds Vision 2020 sætter Fredericia Kommune fokus på den grønne omstilling hos borgere, virksomheder og Fredericia Kommune som virksomhed. I januar 2016 fornyede Fredericia Kommune klimaaftalen fra 2009 med Danmarks Naturfredningsforening. Fredericia Kommune som virksomhed forpligtede sig dermed til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året.
TREFOR og Fredericia Kommune har tidligere samarbejdet om energibesparelser. I 2015 fik primært boligejere, der bruger olie til opvarmning, tilbudt energitjek og rådgivning om muligheder for alternative opvarmningsformer med vedvarende energi.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Nøgleord
Billeder
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII fejrer åbning af lynladestation i Kolding22.4.2026 09:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering tæt på indfaldsvej er EWIIs nye ladestation både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning. Den 29. april fejrer EWII åbningen af ladestationen med tilbud på opladning.
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

