Sæt dit præg på DMI’s hjemmeside
DMI’s hjemmeside er til for alle borgere i Danmark, og siden skal derfor dække vidt forskellige behov. For nogle borgere er det tilstrækkeligt at orientere sig hurtigt om det lokale vejr i de kommende timer, så de er klædt på til dagens cykeltur til arbejde, og de ved, om børnene skal have regnfrakken med i skole. For fiskeren er det derimod mere kritisk at have adgang til viden om for eksempel vindforhold, strømforhold og bølgehøjde. Mens det for entusiasten er vigtigt at kunne fordybe sig i mere nørdede detaljer om vejr, klima og hav.
Brugerpanelet bliver sammensat med henblik på at afspejle alle typer af brugere, der søger information og viden på dmi.dk. Fælles for dem alle er, at de hurtigt skal kunne finde det, de leder efter på hjemmesiden. Det opnår vi bedst, hvis siden udvikles i tæt dialog med brugerne.
’I 2019 blev dmi.dk relanceret efter, at siden havde haft samme udtryk i mere end 20 år. Det reagerede vores brugere af hjemmesiden kritisk på, og mange tog og har taget sig tid til at komme med forslag til forbedringer. Der skal lyde stor tak for de gode forbedringsforslag til vores engagerede brugere,’ siger DMI’s direktør Marianne Thyrring og fortsætter:
’Vi har lyttet til kritikken og løbende optimeret sitet, men vi må også erkende, at skal vi helt i mål med en mere brugervenlig version af dmi.dk, bliver vi nødt til at sætte gang i en større opgradering af sitet med hjælp fra og inddragelse af vores brugere. For vores site skal være til for brugerne og ikke omvendt.’
Ønsker du at deltage i brugerpanelet, så udfyld spørgeskema og tilmeld dig på: https://dmi.brugerpaneler.dk/
Den forbedrede version af sitet forventes fuldt udrullet i starten af 2021.
Pressekontakt:
Anja Fonseca, pressechef
Mobil: 4123 9992 og mail: presse@dmi.dk
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkInformation om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Alvorlig tørke på vej?7.5.2025 06:52:46 CEST | Pressemeddelelse
Mange husker nok den alvorligste tørke i nyere tid, der ramte Danmark i 2018. Tørkeindekset i år ligger allerede højt for årstiden, og tallet er stigende. Ser vi frem mod en sommer med udbredt tørke, og vil den kunne blive lige så alvorlig som i 2018? Få DMI’s bedste bud her!
Laveste vinter-havisudbredelse i Arktis nogensinde4.4.2025 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring Antarktis kom havisudbredelsen ind som syvende laveste sommerudbredelse. Det er lavt, men trods alt knap så lavt som de foregående år.
DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for den erfarne, traditionelle vejrudsigtsmodel, samtidig med at den forbedrer hastighed og effektivitet ved at køre på minutter i stedet for timer. Pilotprojektet fortsætter nu i en treårig samarbejdsaftale med Danish Centre for AI Innovation (DCAI) for at udvikle næste generation af vejrudsigtsmodeller på Gefion.
Ny vejledning til udledningsscenarier styrker grundlag for klimatilpasning i Danmark29.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på Danmarks Meteorologiske Institut har i samarbejde med Center for Klimatilpasning i Miljøstyrelsen i dag opdateret Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning. Ændringen følger udgivelsen af nye udledningsscenarier fra FN’s Klimapanel og DMI’s Klimaatlas. Opdateringen afspejler også, hvilke fremtidige drivhusgasudledninger vi kan forvente med nuværende klimapolitik på tværs af verdens lande.
DMI søger snemålere21.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at DMI kan overvåge og bogføre, hvor meget sne, der falder i Danmark, kræver det håndførte målinger fra en autoriseret sneobservatør. Vinteren står for døren, og det er tid til at få fyldt hullerne på landkortet ud, så nettet af snemålinger igen dækker hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum