Djøf: Gode ord om nærhedsreform skal følges op af handling
Med statsminister Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget er et nyt folketingsår skudt i gang.
Djøf kvitterer positivt for, at statsministeren igen har bekræftet, at regeringen vil gøre op med overflødigt bureaukrati og arbejde med en nærhedsreform.
- Vi er glade for, at statsministeren i dag foreslår frikommuner i Rolls Royce-versionen. Det er et opsigtsvækkende forslag. Men det er den type forslag, der skal til, hvis vi for alvor skal lykkes med at slippe af med unødvendigt bureaukrati og skabe mere tillid, faglighed og arbejdsglæde i den offentlige sektor.
I Djøf har vi allerede spillet ud med et forslag til, hvordan en nærhedsreform kan strikkes sammen. Det handler om at være ambitiøse, og det handler om at arbejde sammen på tværs af fagligheder. Konkret foreslår Djøf, at der etableres nærhedspartnerskaber på de forskellige velfærdsområder, der skal sikre medarbejderne får mere faglig frihed, bruger tid sammen med borgerne og mindre tid på kontrol unødvendige skemaer.
- I Djøf har vi tillid til, at medarbejdere og ledere kan løse udfordringerne sammen. Det tror jeg også, vi vil opleve i statsministerens forslag. Den offentlige sektor fortjener samme høje ambitionsniveau som den grønne omstilling. Vi skal finde nye veje i fællesskab og samarbejde på tværs af myndigheder, de forskellige fagligheder, eksperter og interessegrupper, og Djøf bidrager gerne, understreger Henning Thiesen.
Han hæfter sig også ved statsministerens ord om, at vi skal have gjort op med sexisme i samfundet.
Djøf fremlagde i sidste uge en undersøgelse, der viser, at de færreste ved, hvordan man håndterer sager om uønsket seksualiseret adfærd på arbejdspladserne.
- Når kun 13 pct. af danskerne oplever, at der er klare retningslinjer for, hvordan man håndterer seksuel chikane på arbejdspladserne, er det langt fra godt nok. Her må regeringen gå i spidsen for, at sikre, at alle arbejdspladser tager ansvar og udarbejder forebyggelsespolitikker, der modarbejder sexisme og seksuel chikane, påpeger Henning Thiesen.
Han slår også til lyd for, at ændre ligebehandlingsloven, så arbejdsgiverne kan blive holdt mere ansvarlige, hvis det forekommer krænkelser på arbejdspladsen.
- Samtidig er det nødvendigt, at Folketinget ser på godtgørelserne for erstatninger i sager om seksuel chikane. Det lave niveau sender et uheldigt signal om, at seksuel chikane ikke anses for at være alvorligt, slutter Henning Thiesen og annoncerer samtidig, at Djøf naturligvis fortsat vil holde øje med, hvad regeringen konkret har tænkt sig at gøre for at fremme ligestillingen og ligebehandlingen i samfundet.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Ny lov om ytringsfrihed er et vigtigt signal – men langt fra nok20.5.2025 13:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag endeligt vedtaget loven om offentligt ansattes ytringsfrihed. Selv om loven langt fra er så ambitiøs, som Djøf gerne havde set, sender den et klart signal om, at offentligt ansattes stemmer er vigtige i samfundsdebatten, siger Sara Vergo, formand for Djøf.
Djøf: Godt at det gøres tydeligt, at studerende også har ret til et chikanefrit undervisningsmiljø6.5.2025 22:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om erhvervsuddannelser medfører også en ændring af loven om undervisningsmiljø så skoler og uddannelsesinstitutioner får pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser. Det er godt, mener Djøf.
Fynbo bliver ny forperson for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende29.4.2025 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Laurits Rasmussen, stud.polit på Københavns Universitet er valgt som ny forperson for Djøf Studerende. ”Vi skal fortsætte kampen for ordentlige forhold for de studerende”, siger Laurits Rasmussen.
Uhørt vækst: Djøf vil høre dem, der skaber væksten28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf kalder på de oversete stemmer i erhvervslivet og inviterer tusindvis af vidensarbejdere til at pege på barrierer og løsninger for fortsat vækst i Danmark.
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum