Dansk cleantech-viden skal gøre Barbados førende i Caribien

Mens pandemien i mere end et halvt år har lammet projekter i udviklingslande, er efterspørgslen på danske cleantech-kompetencer ikke blevet mindre. Lande over hele verden kigger mod det lille grønne land i nord efter viden og kompetencer til at kickstarte eller accelerere deres grønne omstilling.
Det mærker man hos Sweco Danmarks internationale division. For selvom corona-krisen har sat mange af virksomhedens internationale udviklingsprojekter på standby, er der stadig bud efter danske ingeniører og deres cleantech-kompetencer. Således har Sweco, trods corona-nedlukningen, vundet opgaver i lande som Kasakhstan, Benin, Kosovo og senest altså Barbados.
- Projektet i Barbados er en del af en rammeaftale med EU, hvor vi skal undersøge forskellige teknologier til affaldsforbrænding, der skal styrke landets bæredygtige udvikling frem mod 2030 i overensstemmelse med FN’s verdensmål. I Danmark har vi stor erfaring med at generere energi fra affald, og det er det, vi bl.a. skal kigge på i Barbados, forklarer Raquel Alvarez, projektleder i Swecos internationale division.
Grøn pioner i Caribien
Den lille østat i Caribien er et af verdens mindste, men tættest befolkede lande. Med blot 430 km² er landet mindre end Bornholm, men med knap 300.000 indbyggere er befolkningstætheden mere end syv gange større end på den danske klippeø. Det er det andet miljøorienterede projekt i østaten, som Sweco gennemfører, og Raquel Alvarez fortæller, at Barbados er meget optaget af at tage førertrøjen på miljø- og klimaområdet i Caribien og trække de andre lande i regionen med i den grønne omstilling.
Ifølge Raquel Alvarez er én af årsagerne til, at danske virksomheder vinder cleantech-opgaver i udviklingslande, at Danmark har slået sit navn fast som en pioner inden for affaldshåndtering og energiteknologi. Hun oplever, at alle de store donorer som EU, Verdensbanken og European Investment Bank har et godt øje til danske kompetencer, og det samme gælder efterhånden også de lande, hvor projekterne bliver gennemført.
- Vi er førende teknologisk, vi har opbygget stor viden og erfaring, og vi har et stærkt grønt brand i resten af verden. Det er en stor tilfredsstillelse, at vi med danske kompetencer kan hjælpe udviklingslande i gang med den grønne omstilling og samtidig skabe en fornuftig forretning. Det er ikke kun godt for vores egen butik, men for hele Danmark som nation, siger Thomas Fleurine Sørensen, der er afdelingsdirektør i Swecos internationale division.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder

Information om Sweco
Sweco er Europas største virksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning med kontorer i 14 lande. Virksomhedens 17.500 medarbejdere planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2019 for 20 milliarder svenske kroner.
I Danmark er Sweco én af de førende rådgivningsvirksomheder på vækstmarkeder inden for vand, energi, transport, planlægning og design. Virksomhedens decentrale organisation er opbygget, så det er muligt at arbejde på tværs af faglige og geografiske grænser og dermed sætte virksomhedens samlede viden i spil til gavn for kundernes projekter.
Den decentrale tilgang giver mange små agile teams med stor handle- og beslutningskraft, højt kundenærvær og engagement. Sweco tilbyder multidisciplinær, integreret rådgivning ud fra den overbevisning, at det skaber størst mulig værdi for kunden, og vi ønsker at være kendt som den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco vinder konkurrence om at designe ny ankomst til Himmelbjerget1.5.2025 09:28:04 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune har valgt Sweco til at designe den nye ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Projektet "Himmelbroen" bliver et rekreativt mødested, hvor arkitektur og natur mødes. Anlægget skal løfte oplevelsen for de op mod 300.000 årlige besøgende.
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
Sweco Danmark runder 2 mia. kr. i omsætning og sætter indtjeningsrekord7.2.2025 10:37:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark leverer rekordomsætning på 2,25 mia. kr. i 2024. Det er syvende år i træk, at Sweco opnår fremgang i både omsætning og indtjening. Rådgiveren forventer at fortsætte den positive udvikling gennem organisk vækst og strategiske opkøb.
Sweco vinder stort udbud: Skal bidrage til historisk udbygning af elnettet i Østdanmark21.1.2025 09:15:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco skal de kommende fem år bistå de østdanske netselskaber Cerius-Radius og deres fælles driftsselskab Nexel med at fremtidssikre elnettet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne. Aftalen styrker Swecos position som førende energirådgiver og bidrager til at sikre fundamentet for den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum