Coop Danmark A/S

Valgresultat i Coop: De skal sætte retningen

Del
Årets landsrådsvalg i Coop er afgjort, og der er fundet de 53 personer, som de næste to år skal sidde i Coops højeste myndighed. Valgdeltagelsen har været tæt ved sidste års rekord, og der er både fornyelse og kontinuitet på resultatlisten fra valget.

I Coop er demokrati og fællesskab en grundsten. Det er landsrådet, som repræsenterer vores tæt ved 1,9 mio. medlemmer og medejere. Jeg er derfor glad for, at så mange medlemmer med forskellig baggrund og geografisk tilhørsforhold har stillet op, er blevet valgt og skal være med til at sætte retning for Coop,” siger Coops formand Lasse Bolander om valget, hvor 8 nye personer fik plads i landsrådet, og 45 blev genvalgt til de 53 pladser, som var på valg i år.

Coops landsråd består i alt af 126 personer, som vælger foreningens formand og bestyrelse, der står for at ansætte direktionen og udpege bestyrelsen i Coops datterselskaber. Landsrådsmedlemmerne vælges gennem Coops ca. 600 lokale butiksbestyrelser, og halvdelen af pladserne er på valg hvert år.

”Vores medlemsdemokrati er med til at sikre, at Coop hele tiden holder sig på tæerne for at være med til at sikre en økonomisk sund virksomhed, varetage forbrugernes interesser og holde Coop i front inden for dagsordener som vores ambitiøse klimastrategi, økologi, madkvalitet, madspild og vores fortsatte digitale udvikling af blandt andet Coop App’en og Scan & Betal,” siger Lasse Bolander.

Valgdeltagelsen var med 80,3 procent meget tæt på sidste års rekord på 80,7 procent. 392 butiks- og brugsforeningsbestyrelser fra hele landet har afgivet deres stemme på 53 ny- og genvalgte medlemmer, som skal repræsentere Coops omkring 1,9 million medejere. Som noget nyt kunne alle Irmas omkring 63.000 medlemmer desuden vælge 2 landsrådsmedlemmer ved et digitalt valg. 1129 deltog ved dette valg.

Coop er Danmarks største andelsbaserede detailvirksomhed – en demokratisk forening og forretning ejet af tæt ved 1,9 millioner medlemmer. Det nye landsråd træder sammen for første gang til landsrådsmødet den 21. november 2020.


Fakta om kandidaterne og valget:

  • Valgdeltagelsen var på 80,3 procent og dermed den næsthøjeste nogensinde og tæt på sidste års rekord på 80,7 procent.
  • 392 ud af de 488 stemmeberettigede lokale bestyrelser har stemt.
  • 28 procent af kandidaterne til landsrådet er kvinder. 72 procent af kandidaterne er mænd.
  • Den yngste kandidat er 28 år og den ældste er 76 år.
  • 25 af de i alt 74 kandidater ved dette års valg til landsrådet er nye, dvs. de sidder ikke i forvejen i landsrådet. 8 af dem blev valgt ind.


Fakta om Coops landsråd:

Landsrådet består af 126 medlemmer, hvor halvdelen af pladserne er på valg hvert år:

  • 100 valgt af de lokale bestyrelser i Coops ti foreningsdistrikter
  • 2 valgt blandt alle Irmas medlemmer
  • 10 medarbejderrepræsentanter
  • 10 medlemmer af foreningsbestyrelsen, heraf en medarbejderrepræsentant
  • 2 repræsentanter for den grønlandske brugsforening, KNB
  • 2 repræsentanter for den færøske brugsforening, FK


De blev valgt:

De nye medlemmer i Coops landsråd, som er valgt for en to-årig periode er:

FYN
Mette Bækgaard, Hjallese
Michael H. Bjerg, Søndersø
Preben Petersen, Dalum
Torben Bendix Christensen, Rudkøbing
Jesper Rønning, Bellinge

KØBENHAVN
Hanne Grethe Johnsen, Østerbro
Jean Thierry, Østerbro
Thorkild Nielsen, Christianshavn
Hans Peter Hartsteen, Nørrebro
Ulla Elisabeth Jensen, Brønshøj
Charlotte Block Dalgaard, Vanløse

KØBENHAVNS OMEGN
Finn Larsen, Brøndby
Jens Lindblom, Mørkhøj
Lis Vestergaard, Albertslund
Lone Kristine Thomsen, Hvidovre

NORDJYLLAND
Lene Norre Weinkouff, Svenstrup
Nikolaj Munch, Jerslev
Erik Jensen, Løkken
Jon Bach, Vestbyen, Aalborg
Ole Sørensen, Øster Jølby

NORDSJÆLLAND
Jesper Back Johansen, Hornsherred
Lisbet Larsen, Gilleleje
Niels Mayland, Fredensborg

SJÆLLAND
Tonny Lauridsen, Havdrup
Kirsten Herløv, Refsnæs
Kirsten Heimdal, Karise
Camilla Hochheim, Holbæk
Christian Jensen, Lendemark
Jørgen-Anker Ipsen, Dalby
Brian Sønderby Quist, Store Heddinge
Trine Finne-Jakobsen, Slagelse
Jan Lauridsen, Roskilde

SYDJYLLAND
Birgitte Bille Schøning, Gråsten
Lone Damm, Guderup
Jan Lundsgaard, Bramdrupdam
Søren Tang Sørensen, Ribe
Torben Bertelsen, Vejen
Bjarne Knudsen, Glejbjerg

VESTJYLLAND
Niels Rasmussen, Vinderup
Helle Schartau Rosenlund, Silkeborg
Palle Strande, Vinderup
Jens Jacob Schrøder, Holstebro
Finn Mikkelsen, Silkeborg
Martin Bundgaard, Roslev (kun valgt for ét år)

ØSTJYLLAND
Gitte Deleuran, Harridslev
Dennis Ø. K. Andersen, Veri, Aarhus
Kristine Martin Berg, Skåde
Kim Sønderkær, Kridthøjparken, Aarhus
Anne Sandemand, Hinnerup
Morten Ø. Jensen, Hedensted
Preben Damgaard Sørensen, Aarhus C

IRMAS REPRÆSENTANTER
Gitte Haarh, Ordrup
Vibeke Westh, Frederiksberg

Kontakter

Projektchef i Coop amba, Flemming Jørgensen
tlf. (+45) 30 91 92 31
Mail: flemming.joergensen@coop.dk


Juridisk konsulent i Coop amba, Dan Frimark
tlf. (+45) 24 52 49 98
Mail:dan.frimark@coop.dk

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Vinderne af Produktprisen og Irma-Prisen 2025 er fundet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Sol over Gudhjem har, sammen med Kvickly og SuperBrugsen, igen sat dansk madiværksætteri i centrum med kåringen af vinderne i Produktprisen og den nye Irma-Prisen 2025, hvor vinderen nu kan se frem til at indgå i Irma-vareserien. Den spændende finale fandt sted på Coops hovedkontor i Albertslund, hvor lokale producenter med fokus på innovation, kvalitet og smag inden for kategorierne MAD, DRIKKE, KONFEKTURE og INNOVATION blev hyldet.

Invitation til pressen: Finalen i produktprisen og Irma-prisen på Coops hovedkontor i Albertslund28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 3. september skal fem kyndige dommere finde dette års vindere af Produktprisen samt en vinder af den nye Irma-pris, som afholdes i samarbejde mellem Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem og Kvickly og SuperBrugsen. For 12. år i træk kårer vi landets bedste, lokale produkter fra knap 100 passionerede gastronomer i kategorierne Mad, Drikke og Konfekture, samt årets innovative produkt, der hylder produkter med et fremtidigt potentiale. Et ekspertpanel bestående af nogle af Danmarks mest anerkendte kokke og fagfolk vil smage og vurdere alle tilmeldte produkter ud fra kvalitet, innovation og lokal historie. Hundredvis af produkter er smagt, og dommerne har nu udvalgt tre produkter i hver kategori, som nu skal dyste om titlen som vinder af Produktprisen 2025 på scenen på Coop Danmarks hovedkontor i Albertslund. Et nyt ben i Produktprisen: Irma-prisen Som noget nyt i år, er det nu også muligt at vinde Irma prisen. Vinderen af denne pris får mulighed for at få en plads på hyl

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye