Frankrig redder vilde dyr i fangenskab

Vilde dyr i cirkus og delfinarier i Frankrig er forhåbentlig snart fortid. I løbet af det næste års tid træder et forbud i kraft, der over de kommende år skal udfase brugen af vilde dyr til den slags underholdning.
Det glæder dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection Danmark, der var med til at sikre, at de sidste tre cirkuselefanter i Danmark i dag kan nyde deres otium uden at skulle optræde i de danske cirkusarenaer.
”Det er en kæmpe sejr for dyrene i Frankrig. Det er på tide, at den franske regering indser, at udnyttelsen af vilde dyr i cirkus og delfinarier er fuldstændig uacceptabelt. Nu håber jeg, at de får processen i gang, så dyrene hurtigst muligt kan komme ud af deres fangenskab til en forhåbentlig mere værdig tilværelse,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.
Forbuddet gælder dog kun delfinarier og omrejsende cirkusser. Dermed vil det stadig være lovligt at bruge vilde dyr i andre shows, som f.eks. ved optagelserne til ’Fangerne på Fortet’ på Fort Boyard.
”Det et grotesk, hvis man hjælper vilde dyr ud af cirkusarenaen, mens man vender det blinde øje til de vilde dyr, der fortsat skal underholde i shows og på tv. Jeg håber, at den franske regering vil indse, at det også er nødvendigt at inkludere denne udnyttelse af vilde dyr, så vi én gang for alle kan få forbudt den grove udnyttelse af vilde dyr i underholdningsindustrien i Frankrig,” siger Gitte Buchhave.
Ifølge den franske miljøminister Barbara Pompili, bliver der nu igangsat en proces for, hvordan og hvornår forbuddet officielt træder i kraft. Blandt de udfordringer, der skal tages stilling til er, hvad der skal ske med dyrene, når de ikke længere skal optræde.
Franske dyrevelfærdsorganisationer vurderer, at der i dag lever omkring 500 vilde dyr i de franske cirkusser, heriblandt løver, tigre, næsehorn, aber og elefanter.
I Danmark lever cirkuselefanterne i dag i Knuthenborg Safaripark i et helt nyt elefantanlæg. Gitte Buchhave håber, at de franske dyr får samme mulighed for et liv i mere naturlige omgivelser end bure og delfinarier:
”Dyrene bør sikres et værdigt liv udenfor cirkusset og delfinariet under så naturlige forhold som muligt. I Frankrig findes der allerede et elefant reservat, Elephant Haven, som World Animal Protection har hjulpet med at finansere, hvor nogle af elefanterne kan leve et så naturligt liv, som muligt. Det vil være helt oplagt at udnytte den unikke mulighed i eget land,” siger Gitte Buchhave.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth Kjær LarsenPressechef
Tlf:+45 26136935lisbethkjaer@worldanimalprotection.dkBilleder

Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Eksperter advarer: Ødelæggelseslov truer enorme regnskovsområder25.7.2025 13:23:00 CEST | Nyhed
Den brasilianske kongres har netop vedtaget en lov, der truer millioner af dyr og oprindelige folk i regnskoven, og som kan påvirke hele klodens klima.
Blodig hvalmassakre i turistparadis22.7.2025 14:46:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hundrede hvaler - heraf mindst 15 gravide hunner - blev dræbt i sommerens femte drivjagt på Færøerne, der bringer antallet af døde hvaler op over 500 alene i år.
EU-politikere raser over milliardstøtte til dyremishandling6.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med, at tyrefægtning støttes af danske skattekroner, mener dyreorganisation og politikere, der nu kræver svar fra Kommissionen.
Dyreorganisation raser over brutal jagt: Næsten 250 hvaler dræbt i blodig massakre på Færøerne.13.6.2025 14:55:57 CEST | Nyhed
246 grindehvaler blev torsdag blev jaget ind i bugten ved Leynard på Færøerne og slagtet med lanseknive. Ifølge øjenvidner var der 30 gravide hunner samt et ukendt antal helt unge dyr. Færøernes præsident må stoppe de brutale hvaljagter, forlanger World Animal Protection Danmark.
Ny undersøgelse: Facebook er største platform for udbredt dyremishandling.28.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Nye data kortlægger massivt dyrplageri af hunde, katte og aber på sociale medier – særligt Facebook halter bagefter med at fjerne voldsomt sadistisk indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum