NÅR UNGE FLYTTER HJEMMEFRA: Mor har det svært – og de unge ved det

Der er ikke noget underligt i det, når man har boet sammen i 18-20 år: Det påvirker både forældre og hjemmeboende søskende, når storesøster eller storebror flytter hjemmefra.
En stor spørgeundersøgelse blandt over 3.000 unge og forældre, som analysevirksomheden YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home, viser dog, at det er sværest for mor, når den unge flytter.
Hos mødrene er det 40 %, der svarer, at det var ’svært’ eller endda ’meget svært’ for dem rent følelsesmæssigt.
Ifølge psykoterapeut Trine Svarrer oplever mange mødre, at de bliver ramt af en følelse af efterladthed, en lille sorg og et meningstab, når deres børn flytter hjemmefra.
”Pludselig befinder de sig ’helt alene’. Omvæltningen fra at stå til rådighed 24-7 og at være mor og omsorgsperson til pludselig at stå helt uden de forpligtelser kan opleves som meget overvældende, også selvom man jo godt ved, at børnene på et tidspunkt vil flytte hjemmefra,” siger Trine Svarrer.
”Det var ligesom slutningen på barndommen og et enormt savn over ikke at se dem dagligt,” som en mor uddyber sin følelse i undersøgelsen.
En anden siger: ”Det var hele mit liv, og tomheden var voldsom.” En tredje beskriver det som følelsen af at blive overflødig.
Mange mødre fortæller, at det har været hjælpsomt at tage tilstanden alvorligt - at give plads til sorgen og det umiddelbare meningstab.
”Tomrummet og den pludselige stilhed i hjemmet skaber rum til eftertænksomhed. Mange forældre har jo generelt høj værdi på familielivet og kan som en naturlig følge heraf forstå sorgen som en naturlig respons på, at noget vigtigt og meningsfuldt er slut,” forklarer psykoterapeut Trine Svarrer.
Fædrene er mindre ’ramt’
Undersøgelsen fra YouGov og Home viser også, at det hos fædrene til sammenligning ’kun’ er 23 %, der oplevede sønnens eller datterens flytning som ’svær’ eller ’meget svær’.
Ifølge Trine Svarrer er der flere forklaringer på, at fædrene generelt bliver mindre ’ramt’, når deres store datter eller søn flytter hjemmefra:
”Set fra et kulturelt perspektiv betragtes mænd generelt som værende rationelt tænkende, og det forventes på mange måder, at fædrene forholder sig mere pragmatisk til forskellige livsomstændigheder.”
”Jeg tror, at mange fædre oplever det som noget helt naturligt, at børnene omsider flytter hjemmefra, og de tillader sig i højere grad end mødrene at se frem til at skulle fylde nye elementer ind i livet end blot forældreskabet og relationen til børnene,” siger Trine Svarrer.
Omkring 4 ud af 10 – både blandt fædre og mødre – svarer, at de hverken oplevede flytningen som let eller svær.
6 % af kvinderne og 12 % af mændene svarer i undersøgelsen fra YouGov og Home, at de oplevede det som ’meget let’.
”Det afspejler nok meget godt den følelsesmæssige kompleksitet, der for de fleste følger med den ’tomme rede’ – sorg og glæde på samme tid,” konkluderer boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen fra Home.
De unge ved det godt
De unge er helt klar over, at det er mor, der har det sværest med, at de ’flyver fra reden’.
Hele 48 % af de unge mener, at deres mor havde det ’svært’ eller ’meget svært’ med deres flytning, mens kun 22 % mener, det gælder for fædrene.
”De unge har altså en rigtig god fornemmelse af, hvordan deres flytning påvirker mor og far forskelligt,” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.
Trine Svarrer har bidraget til både en film og bogen ’Giv det bedste videre – når unge flytter hjemmefra’, som kan fås gratis i alle landets 178 Home-butikker.
FAKTA: Om unge der flytter hjemmefra
Familien erstattes af andre fællesskaber. Seks ud af ti unge flytter sammen med andre, når de flytter hjemmefra.
Knap hver 3. af de unge flytter sammen med en kæreste/partner, når de forlader mors og fars kødgryder, hver fjerde flytter sammen med en ven – på moderne dansk en ’roomie’ - mens 6 % flytter sammen med andre.
36 % af de unge, der allerede er flyttet hjemmefra, flyttede primært på grund af uddannelse.
Blandt de unge, der stadig bor hjemme, men overvejer at flytte hjemmefra inden for 12 måneder, er det lysten til at stå på egne ben, der trækker mest - i hele 40 procent af de unge - mens 31 procent svarer, at det er uddannelse, de regner med at flytte efter.
Næsten fire ud af ti flytter 50 km eller mere, når de forlader hjemmet – typisk for at studere i en af landets største byer.
Hvert år flytter ca. 90.000 unge mellem 15 og 29 år hjemmefra. Især i forbindelse med studiestart er der gang i flytningerne blandt de unge,
I snit er danske unge ca. 21 år, når de flytter hjemmefra.
Læs mere om unge, der flytter hjemmefra - og deres forældre - i bogen ’Giv det bedste videre – når unge flytter hjemmefra’ og se filmen her - https://home.dk/kom-godt-hjem/giv-det-bedste-videre/
Kilde: YouGov/Home/Danmarks Statistik
Foto: Palle Skov
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenPresseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Top 10-kommuner: Her er danmarksmesteren i boligsalg i årets start16.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Handelstallene stiger – se salgstallene i din kommune – 87 kommuner har flere handler i 1. kvartal
Danskerne holder af deres ’Corona-sommerhuse’15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af syv har beholdt det sommerhus, de købte under Corona-nedlukningen. Dem, der har solgt, har tjent over en halv mio. kr.
To ud af tre sommerhuse til salg er forsvundet i flere kommuner11.4.2025 10:49:55 CEST | Pressemeddelelse
Til salg - topliste: Udbuddet af sommerhuse er stadig halveret på landsplan – se hvilke kommuner hvor det er nemmest at finde drømmehuset
Se prisskiltet: Markant forskel i stigning på sommerhuspriser9.4.2025 12:20:56 CEST | Pressemeddelelse
Mange har beholdt sommerhuset efter Corona – og ejerne kan gøre en god handel – se hvilke landsdele, der har fået den største gevinst
Boligmarkedet i stort spring frem7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Status efter 1. kvartal: Sammenlignet med for et år siden går det rigtig godt på boligmarkedet. Fremvisninger, handler og priser i fremgang viser Home Boligbrief for marts. Men den økonomisk uro i verden kan skabe usikkerhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum