Gymnasieelever bakker op om Røde Kors-indsamling

Ingen skal stå alene. Det er temaet, når Røde Kors samler ind søndag den 4. oktober, og det er et tema, som eleverne på landets gymnasier bakker op om.
På nuværende tidspunkt er der 500 flere gymnasieelever, der har sagt ja til at tage en indsamlingsrute, end på samme tidspunkt sidste år. Derfor forventer Røde Kors, at der vil være flere gymnasieelever ude og samle ind ved årets landsindsamling end i 2019.
”Det er fantastisk at se, at unge engagerer sig og går forrest for en god sag. Men det er vigtigt, at det ikke kun er gymnasieeleverne, der engagerer sig. Vi er nødt til at løfte i flok – unge som gamle – for der er virkelig brug for indsamlere, så vi kan hjælpe dem, der har allermest brug for det,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Står sammen om fællesskabet
Et af de gymnasier, der oplever det største engagement, er Christianshavns Gymnasium. Med mere end 450 tilmeldte elever er gymnasiet klar favorit til at løbe med titlen som årets Røde Kors-Gymnasium. En titel, der gives til det gymnasium, der dækker flest ruter på indsamlingsdagen.
Rosa Kjellmann Bruun er en af ambassadørerne for Røde Kors på Christianshavns Gymnasium. Som gymnasieambassadør er det hendes opgave at gøre skolekammeraterne opmærksomme på indsamlingen og behovet for hjælp, og hun glæder sig over opbakningen.
”På Christianshavns Gymnasium har vi en stærk tradition for at engagere os i verden omkring os. Alligevel er det overvældende, at så mange bakker op,” siger Rosa Kjellmann Bruun.
Udover lysten til at ville gøre en forskel, så tror Rosa Kjellmann Bruun, at engagementet skyldes, at eleverne har savnet at kunne være sammen om noget under corona. Derfor betyder det også noget, at nogle af pengene fra Røde Kors’ indsamling i år går til dem, der er påvirket af corona. Både herhjemme og ude i verden.
”Det var vildt hårdt at gå i 1.g og så sidde alene derhjemme. Man havde lige glædet sig til at lære sin klasse at kende – foråret og sommeren er jo det tidspunkt, hvor alt plejer at ske. Det var ensomt at være så meget alene. Jeg har selv savnet fællesskabet det sidste halve år, og det har givet mig endnu mere lyst til at gå sammen med mine kammerater om at gøre en forskel for dem, der står helt alene,” siger Rosa Kjellmann Bruun.
Meld dig som indsamler
Gymnasieelevernes engagement har stor betydning for mennesker, der lige nu er påvirket af coronapandemien eller krig. To gymnasieelever og en indsamlingsbøtte samler i gennemsnit 1.000 kr. ind. For det beløb kan Røde Kors give:
- 1 hel måneds mad til 20 krigsramte børn
- Akut lægehjælp til 4 sårede, der har brug for en ambulance
- Livreddende sæbe og håndsprit til 100 personer i coronaramte områder ude i verden
- 6 måneders støtte til et sårbart barn i en udsat familie i herhjemme
- En vigtig og oplevelsesrig dag på ferielejr for 5 udsatte børn i Danmark
Gymnasieeleverne kan ikke løfte opgaven alene. Så meld dig som indsamler hos Røde Kors på www.rodekors.dk/indsamler eller telefon 7010 0000
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder
Information om Røde Kors
https://www.rodekors.dk/
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
Genbrug med formål på Roskilde Festival: Her koster alt under 100 kr.26.6.2025 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors Roskilde åbner for andet år i træk pop up-butik på festivalpladsen. Her kan gæsterne finde glitter, gummistøvler og varme sweatre – og samtidig støtte udsatte mennesker i Danmark og verden
Røde Kors: Strafreformen kræver, at vi løfter i flok – civilsamfundet står klar25.6.2025 13:32:59 CEST | Pressemeddelelse
I dag får Danmark en ny strafreform, der udover at have fokus på straf også vil styrke forebyggelsen i fængslerne og få flere væk fra den kriminelle løbebane. Den ambition kan vi i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors kun bakke op om
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum