Historisk stærkt velfærdsbudget på plads i Egedal

Budgetaftalen indeholder forbedringer for mange millioner inden for alle velfærdsområder. Det betyder, at både børn og unge, udsatte borgere og vores ældre kommer til at kunne mærke forbedringer. Der afsættes penge til mere omsorg og faglighed i ældreplejen, en styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene, bedre praktisk og faglig understøttelse i folkeskolen, en håndsrækning til de unge i form af bl.a. et SSP-gadeteam og endelig mere forebyggelse på socialområdet og i arbejdet med børn med diagnoser.
- Jeg er umådelig stolt, af det budget vi nu har kunnet samle et bredt flertal i byrådet om. Vi bygger nu videre på den positive vækst og udvikling, som Egedal har gennemgået de seneste år. Det sender et tydeligt signal om, at flertallet prioriterer den brede kernevelfærd. Der er i budgettet plads til større og flerårige indsatser og investeringer i bl.a. vores folkeskoler, dagtilbud og ældrepleje,” siger borgmester Karsten Søndergaard.
Budgettet indeholder også en opgradering af kulturhusene og en stor udvidelse og vedligeholdelse af cykelstierne i kommunen. Endelig afsættes der midler til en såkaldt corona-pulje, der skal sikre tilstrækkelig rengøring og indsatser for de borgere, der er blevet ledige som konsekvens af coronaen.
- Jeg er selvfølgelig glad for, at vi med budgettet kan gøre indsatsen på alle vores velfærdsområder endnu bedre,” siger borgmester Karsten Søndergaard, ”men når det er sagt, vil jeg særligt fremhæve, at vi nu også afsætter flere penge til at sikre en fortsat adgang til naturen for alle egedals borgere. Udelivet har haft høj prioritet under Coronakrisen, og nu sikrer vi endnu bedre rammer med bålhytter, shelters og flere motionsmuligheder i vores smukke natur.
Investeringsplanen fra 2018 sikrer fortsat en fast kurs mod modernisering og bedre læringsmiljøer på skolerne i Egedal, et nyt plejecenter, opdatering af fritidsfaciliteter og meget andet. I 2021 rummer Investeringsplanen anlægsinvesteringer for ca. 128 mio. kr.
Prioritering af Egedals DNA og identitet
Finansieringen til forbedringerne for mange millioner inden for alle de større velfærdsområder i det kommende års budget sker gennem en række besparelser og effektiviseringer, der trimmer kommunens udgifter til eksempelvis eksterne konsulenter, administration, indkøb, vikarer og kapitalforvaltning. På baggrund af de mange kvalificerede høringssvar er en besparelse på rengøring ved husassistenterne på ældreområdet taget ud af budgetaftalen.
- Vi har i Egedal en unik identitet, som vi i Byrådet arbejder for både at bevare og udvikle. Mange af de prioriterede områder i budgettet for 2021 er derfor også inspireret af vores fokusområder om at bruge naturen i hverdagen, skabe tryghed gennem nærvær og muligheden for at dyrke kultur og idræt i fællesskaber, siger borgmesteren og fortsætter.
- Vores borgere kommer næste år til at se de helt konkrete resultater af budgetaftalen. Vores personale på ældre- og dagtilbudsområdet bliver både opnormeret og fagligt opkvalificeret, vi får nye og bedre cykelstier, vores kulturhuse bliver renoveret, og vi kan øge det forebyggende arbejde blandt vores unge samt mere sårbare borgere. Budgetaftalen afspejler på bedste vis Egedals DNA og identitet som en stærk og velkonsolideret nordsjællandsk kommune, slutter Karsten Søndergaard.
Aftalepartierne bag budgetaftalen er:
SF og Lokallisten Ny Egedal har valgt ikke at indgå i årets budgetaftale.
Budgetaftalen, der her til aften blev underskrevet af aftaleparterne, skal formelt godkendes på det planlagte byrådsmøde den 7. oktober 2020.
FAKTA OM BUDGET 2021-2024
Sådan skal pengene prioriteres:
Corona-pulje
Til sikring af de afledte konsekvenser af Corona-pandemien; bl.a. investering i at få ledige i arbejde eller efteruddannelse og til at sikre kvaliteten af rengøringen er tilstrækkelig.
Omsorg og faglighed i ældreplejen
• Opnormering af aftenvagten på plejecentrene for at sikre bedre tid til aftenrutiner, samtale og omsorg.
• Faglig opkvalificering af personale og anvendelse af simulationsmiljøet LearningLab, hvor medarbejderne trygt kan træne og øve fagligt udfordrende opgaver.
• Udvidelse af supervisionen på plejecenterområdet generelt.
Styrkelse af dagtilbud
• Efteruddannelse af vores pædagogiske assistenter og medhjælpere.
• Øgede normeringer i dagtilbud.
• Midler til IT-support og understøttelse for at frigøre det pædagogiske personales tid til børnene.
• Re-etablering af dagtilbudspladser i Tryllefløjten i Ølstykke.
• Ny daginstitution i Ølstykke med fokus på høj arkitektonisk, æstetisk og pædagogisk kvalitet.
• Udvidelse af Børnehuset Hvidehøj i Ganløse.
Praktisk og faglig understøttelse af folkeskolerne
• Udvidelse af pedel-servicen til sikring af bedre vedligeholdelse ude og inde på skolerne.
• Midler til at højne standard for vedligeholdelse af grønne områder og bekæmpe ukrudt ved institutioner og skoler.
• Pilotprojekt om affaldssortering.
• Midler til IT support og understøttelse i undervisningen.
• 2-voksne på mellemtrinnet efter behov.
• Finansierings- og byggeplan for etablering af en ny Lærkeskole
De unge
• Midler til normering/aktiviteter i klubberne.
• Aktiviteter der understøtter de unges behov for tryghed og nærvær gennem frivillige indsatser.
• Midler til at sikre udgående SSP-arbejde; et gadeteam, der kan lave konkret opsøgende arbejde hos de unge, der udviser uhensigtsmæssig adfærd.
Forebyggelse på socialområdet
Midler til at sikre gode tilbud til den voksende målgruppe af sårbare børn og unge med diagnoser.
Styrket kultur og idræt i fællesskaber
• Renovering og fornyelse af Stenløse Kulturhus samt midler til en vært og vedligehold af stedet.
• Gratis benyttelse af Ølstykke Svømmehal for medarbejdere for at forebygge og forbedre ryg og skulderskader.
• Pulje under Kultur- og Erhvervsudvalget til at støtte til frivillighed med fokus på foreninger, erhvervsliv, den åbne skole og lokalsamfundene.
• Indbydende foyer og musiksal i Smørum Kulturhus.
• Forskønnelse af kulturhusene i Veksø og Ganløse
• Nedsættelse af byggesagsgebyr fra 739 kr. til 599 kr.
• Forbedring af bl.a. trafikale forhold i Værebro erhvervsområdet
Forum og nye typer af borgerdialog
Midler til at afvikle arrangementer og foretage forskellige forsøg med nye typer af borgerdialog.
Cykelstier
• Etablering af cykelsti ved Søhøjskolen.
• Asfaltering af skolestien mellem Slagslunde og Ganløse asfalteres og der etableres lys.
• Lys på supercykelstien Stenløse-Jyllinge.
• Stiforløbet over landet mellem Slagslunde og Stenløse forbedres med anlæggelse af cykelgrussti på dele af strækningen.
• Samarbejde med Naturstyrelsen om naturcenter med mulighed for bl.a. madlavning og overnatning i shelters til brug for skoler og familier.
• Etablering af udendørs læringsrum, som skoler og institutioner kan benytte til hverdag.
• Opdatering og vedligeholdelse af Stenløse Stadion.
• Etablering og drift af forhindringsbane for børn og voksne.
• Vejbrønde i Tangbjerg.
• Adgangsvej til eksisterende tunnel under Dam Holme.
• Evaluering og sikring af rundkørslen i Ganløse.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkBilleder

Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum