Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender salg af Nord Energi Fibernets kunder til Norlys

I efteråret 2019 indgik Nord Energi Fibernet og Norlys en aftale om, at Norlys skulle overtage Nord Energi Fibernet kunder. Den aftale er nu blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og derfor kan cirka 35.000 kunder fra det meste af Vendsyssel og på Læsø nu se frem til at blive kunde ved Danmarks største integrerede energi- og telekoncern, Norlys, der blev dannet i sommeren 2019 efter en fusion mellem Eniig og SE.
- Historisk set har Eniig og Nord Energi Fibernet haft et meget tæt samarbejde om kunderne, og derfor var det også nærliggende for os at overtage det fulde ejerskab. I Norlys har vi allerede en veludviklet produktpalette inden for kendte brands som blandt andet Stofa og Boxer, og vi er i stand til at tilbyde kunderne flere muligheder, end de har i dag. Derfor er jeg også fortrøstningsfuld i forhold til, at godkendelsen er noget, der i sidste ende kommer kunderne til gavn, fortæller Sune Nabe Frederiksen, der er adm. direktør i Norlys Digital.
For Nord Energi Fibernet handler aftalen om at fokusere forretningen og med overdragelsen af kunderne, kan Nord Energi kalde sig for et rent netselskab, der fokuserer på deres to kerneydelser, nemlig levering af el og fibernet.
- Aftalen med Norlys lå lige til højrebenet, fordi vi i mange år har haft et tæt samarbejde om vores fiberkunder. Derfor er vi heller ikke i tvivl om, at kunderne er i trygge hænder i fremtiden. Med aftalen får vi ro til at fokusere på vores kerneforretning som ren netejer med et åbent fibernet, hvilket er til stor gavn for vores andelshavere, udtaler Christian Frost Lauritsen, som er direktør i Nord Energi Fibernet.
Flere muligheder til kunderne
I første omgang får ejerskiftet ikke nogen indvirkning på kunderne, som altså ikke skal foretage sig noget. Som en del af Norlys får kunderne på sigt adgang til flere muligheder, end de har i dag – noget, man også vil høre mere om i den kommende tid.
- Jeg er glad for den tillid Nord Energi Fibernet viser os ved, at vi får lov til at overtage deres kunder, og vi glæder os meget til at byde dem velkommen i Norlys. Er du kunde, vil du inden længe høre mere fra os – og indtil da, er det bare at glæde sig. Det gør vi i hvert fald, slutter Sune Nabe Frederiksen.
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.
Nu sker det: Telia bliver til Norlys2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På mandag skal danskerne tage afsked med et af de ældste mobilbrands og vænne sig til et nyt navn på mobilmarkedet. Her skifter Telia nemlig navn til Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.
Nu får 7.000 husstande flere valgmuligheder med Norlys’ fibernet29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter overtagelsen af fibernettet fra GEV åbner Norlys nu nettet, og derfor får borgerne i Grindsted fra 1. maj mulighed for at vælge mellem de 10 udbydere af internet og tv, der er aktive på Norlys’ fibernet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum