Trods stor rustrisiko: To ud af fem bilejere fravælger rustbeskyttelse
39 procent af danskerne har valgt ikke at få deres bil rustbeskyttet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Dinitrol. Fravalget sker til trods for, at biler ruster hurtigere i Danmark end i eksempelvis Sydeuropa. Ifølge Jan Ole Helbo, der er seniorspecialist i automobilteknik ved Teknologisk Institut, kan fravalget af rustbeskyttelse have konsekvenser for sikkerheden.
– Rustdannelser på biler kan være svære at opdage. Også når bilen er til et ”almindeligt” serviceeftersyn. Rusten starter nemlig i det skjulte i samlinger og bag diverse afdækningsplader og lignende. Hvis ikke det bliver opdaget, kan det få store sikkerhedsmæssige konsekvenser på sigt. Rust kan nemlig angribe vigtige dele med stor betydning for sikkerheden som bremserør, i styreforbindelser og bærende forstærkninger i vognbunden,siger Jan Ole Helbo.
Ifølge undersøgelsen sker fravalget på trods af, at tre ud af fire tror, at rust spreder sig hurtigere i Danmark end i sydeuropæiske lande. En forventning, danskerne har ret i.
Klima giver grobund for rust
Skiftende temperaturer og den høje luftfugtighed er ifølge Teknologisk Institut blandt hovedårsagerne til, at biler ruster mere i det danske klima. Det er særligt en del af bilen, der er hårdt udsat for den ræverøde plage.
– Undervognen er af gode grunde særligt udsat, da den er tæt på vejen og har flere hulrum, hvor der kan komme skidt og fugt op, der sætter sig, hvis bilen ikke er rustbeskyttet, siger Jan Ole Helbo.
For at undgå rustrelaterede skader, anbefaler Teknologisk Institut, at nye biler køres direkte fra forhandleren til supplerende rustbeskyttelse. Ifølge Jan Ole Helbo kan senere rustbeskyttelse også gavne bilen, selvom rusten ikke kan fjernes helt, når den først har fået fat. Deri er Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol, enig.
– Det er aldrig for tidligt – og sjældent for sent – at få lavet rustbeskyttelse. Men det er en god ide at få gjort, lige så snart man køber bilen. Det holder udgifterne nede på den lange bane og er med til at holde på bilens værdi ved et eventuelt videresalg, siger Mogens Vestergaard Hansen.
Overvurderer nye biler
Ifølge Jan Ole Helbo skal mange af de danskere, der fravælger rustbeskyttelse af bilen, ofte findes blandt dem, som ofte køber ny bil.
– Jeg oplever mange, der tror, at nye biler bliver galvaniserede og belagt med overfladebehandling fra ny. Det er i langt de fleste tilfælde en udbredt misforståelse. Det er ikke et problem for dem, der leaser eller sælger deres bil efter få år, men det bliver det for dem, der overtager bilen, siger Jan Ole Helbo.
Nøgleord
Kontakter
Mogens Vestergaard Hansen
Teknisk chef, Dinitrol
(+45) 22 77 27 94
mh@dinitrol.dk
Jan Ole Helbo
Seniorspecialist, Teknologisk Institut
(+45) 72 20 13 50
Billeder
Links
Information om Dinitrol
Dinitrol har arbejdet med rustbeskyttelse siden 1937 - inden det overhovedet fandtes. Den internationale kæde af rustbeskyttelsescentre har 64 Dinitrol-centre i Danmark fordelt over hele landet og dermed den største udbyder af undervognsbeskyttelse. www.dinitrol.dk
Følg pressemeddelelser fra Dinitrol
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dinitrol
Dette tegn kan betyde rustangreb: Sådan undgår du rustskader12.3.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det grå snavs, der præger mange biler efter de seneste uger med sne, kan forvarsle en grim overraskelse i undervognen. Rustekspert giver sine råd til, hvordan du undgår rustskader i højsæsonen for angreb.
Ny undersøgelse: Så meget bruger danskerne på bilpleje29.1.2021 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver anden bilejer har ifølge ny undersøgelse brugt mindst 4000 kroner på vedligehold af deres bil over de seneste tolv måneder. Rustbeskyttelse kan ifølge ekspert betyde færre eller billigere værkstedsbesøg.
Corona-ramt bilmarked giver købere gode forhandlingsmuligheder22.7.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det store udbud af nye biler sætter bilkøberne i en god forhandlingsposition. Brugtbilsgigant opfordrer købere til at inddrage rustbeskyttelse i forhandlingen.
Våd og mild vinter har givet bilrust optimale betingelser5.3.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En mild vinter og en rekordvåd februar måned har banet vejen for aggressive rustangreb. Bilejerne bør derfor være ekstra opmærksomme, og rusteksperten giver her et par gode råd til at undgå bilrust.
Mild vinter hjælper rusten på vej – få ekspertens råd mod bilrust11.12.2019 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Udsigten til en mild vinter på de danske breddegrader giver optimale betingelser for rust til at tære løs på de danske biler. Undgå bilrust i den danske vinter med ekspertens bedste råd.