Bellagroup A/S

BCHG Future Job Fair - jobmesse for BC Hospitality Groups opsagte medarbejdere.

Del
BC Hospitality Group har stablet en intern jobmesse på benene med det ene formål at hjælpe de mange medarbejdere, som er opsagt som konsekvens af coronakrisen, videre bedst muligt. Det er mandag 21.9.2020 fra kl. 9.00 – 14:30 i Bella Center Copenhagen og Cecilia Lonning-Skovgaard, borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommunes holder åbningstale.

”Vi har de fysiske rammer, opfylder alle retningslinjer og afstandskrav m.m. som gør at vi kan føre projektet ud i livet, og så er det faktisk helt i vores Responsible Hospitality ånd.

Vi har en hel branche som er meget udfordret, og hvordan skifter man spor? Måske oveni købet efter adskillige års ansættelse i hospitality branchen. Det kan være ret uoverskueligt og føles umuligt, men der er hjælp at hente. Det bliver en dag fyldt med inspiration, samtaler, workshops, sparring og mere end 100 konkrete jobtilbud” siger Elisabeth Richard Bach, Director of Learning & Development hos BC Hospitality Group.

BC Hospitality Group har opsagt i alt 381 medarbejdere som direkte konsekvens af coronakrisen og opsigelserne er spredt i hele organisationen, dvs. på tre hoteller, i Bella Center Copenhagen, og på alle niveauer.

Mange og meget forskellige virksomheder, både offentlige og private, deltager og adgangsbilletten, som ”udstiller”, er reelle jobtilbud, et uddannelsesforløb/sparring, med andre ord, konkrete tiltag og ikke ”bare” hensigtserklæringer.

Målet med dagen er, at man skal komme herfra med et konkret job eller en udviklingsplan/værktøjer til videre-/efteruddannelse.

Virksomhederne har sagt ja til at investere tid og ressourcer og stiller op ganske gratis. Tre førende bureauer, inden for vikarer og rekruttering, deltager med konkrete jobmuligheder. To store dagligvarevirksomheder leder efter nye medarbejdere og en fotograf, der tager professionelle billeder til f.eks. LinkedInprofilen, er også på.

”Vi skal tænke kreativt og utraditionelt og vi er heldigvis ikke alene. Jobcenter København deltager også og det samme gør Københavns Erhvervshus og International House. Det handler om samarbejde og at forene kræfterne: Vi, som initiativtagere, virksomhederne som deltager og det statslige hjælpeapparat.” afslutter Elisabeth Ricard Bach.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef - BC Hospitality Group A/S, Karen Østerbye, kars@bchg.dk / 81884843

Billeder

Information om Bellagroup A/S

Bellagroup A/S
Bellagroup A/S
Center Boulevard 5
2300 Copenhagen S

+45 32 52 88 11https://bellagroup.dk/

Om BC Hospitality Group

BC Hospitality Group er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, og den samlede koncern råder over 1.584 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter, med plads til over 30.000 personer, og består af: Bella Center Copenhagen, Comwell Conference Center Copenhagen, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Copenhagen Marriott, CIFF, CIFF Showrooms og International House.
 

BC Hospitality Group har et stort og vigtigt byggeri i gang: En massiv udvidelse af Bella Center Copenhagen, med opførelsen af en ny kongreshal og i alt 14.000 nye m2, som forventes færdigt i første halvdel af 2021.

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse

Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.

Sætter vild rekord: Gaming Week i Bella Center må melde resten af årets festival udsolgt14.2.2025 12:50:03 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week 2025 har for alvor cementeret sin position som et af årets mest eftertragtede events for gaming- og spilkultur. Efter at have meldt alle lørdagsbilletter udsolgt allerede tilbage i januar, kan festivalen nu annoncere, at også samtlige resterende billetter til i dag, fredag d. 14. februar, er revet væk. Det betyder de facto, at hele festivalen, der finder sted i Bella Center Copenhagen i disse dage, nu er totalt udsolgt.

Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye