Hver tredje er glad for hjemmearbejde

Det er de færreste, der forbinder coronakrisen med noget positivt, men måske kan vi alligevel tage nogle gode læringer med fra den seneste tid. En ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Gjensidige viser nemlig, at hver tredje dansker har været glad for at arbejde hjemmefra, og at hver femte gerne vil arbejde mere hjemmefra fremadrettet.
”Erfaringer fra mange af vores erhvervskunder samt undersøgelser viser, at hjemmearbejde blandt andet har påvirket effektiviteten positivt og har givet færre sygedage*. Dette kan blandt andet skyldes, at man kan finde ro samt bedre plads til fordybelse og koncentration derhjemme. Der er selvfølgelig også situationer, hvor hjemmearbejdet kan være udfordrende og besværligt, og ikke alle er glade for at arbejde hjemmefra, men overordnet set peger det på, at mange får gavn af det,” siger Per Østergaard, direktør for sundhed i Gjensidige.
Sidder man normalt i storrumskontorer, kan støj og afbrydelser ofte være en del af hverdagen, men her kan hjemmekontoret være et godt afbræk fra forstyrrelserne.
”Selvom situationen med mere hjemmearbejde stiller nye krav til både medarbejdere og arbejdsplads, tyder flere ting på, at det kommer mange virksomheder og flere af deres ansatte til gode. Det kan fx give mere tid til familien, når man ikke skal pendle til og fra arbejde hver dag, og i sidste ende kan det være med til at øge ens livsglæde,” siger Per Østergaard, der samtidig påpeger, at hjemmearbejdet ikke nødvendigvis er godt for alle.
For der kan selvfølgelig give udfordringer med en øget mængde hjemmearbejde. Det kan være, at man ikke har en god ergonomisk arbejdsplads derhjemme, at man kommer til at savne det sociale og faglige fællesskab på arbejdspladsen, eller at hele corona-situationen øger risikoen for fx stress eller angst.
"Man skal ikke tage det for givet, at hjemmearbejde automatisk fører til mere arbejdsglæde, og det er vigtigt, at virksomheder lytter på medarbejdernes ønsker og behov, og ikke bare følger strømmen med hensyn til hjemmearbejde," siger Per Østergaard.
Man kunne måske have forventet en stigning i antallet af henvendelser om psykolog og fysioterapi, men skadetal fra Gjensidiges sundhedsforsikring viser, at selvom der skete et fald af henvendelser under nedlukningen i foråret, har skadeudviklingen normaliseret sig igen. Dog har sager om angst, depression og familiens velbefindende fyldt mere, end hvad de plejer i sammenlignelige perioder.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2020 blandt 1025 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Har du i forbindelse med corona-krisen arbejdet mere hjemmefra?
- Ja 49 %
- Nej 50 %
- Ved ikke 1 %
Hvordan har det påvirket dig at arbejde hjemmefra?
- Meget positivt 12 %
- Lidt positivt 26 %
- Ingen betydning 21 %
- Lidt negativt 33 %
- Meget negativt 4 %
- Ved ikke 4 %
*https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/06/11/corona-har-skabt-et-stort-gennembrud-for-hjemmearbejde
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere bekymrede for el-ladcykler8.5.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
El-ladcykler fylder stadig mere på cykelstierne herhjemme, men selvom de generelt set bliver opfattet positivt, så er mange danskere bekymrede for, at der ofte bliver kørt hasarderet på dem, og at de er til fare for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Til fare for medtrafikanter: Så mange biler kører rundt med glasskader i forruden6.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte danske bilist har indenfor de seneste to år kørt rundt med en glasskade i bilen i længere end en uge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere vil rejse i Europa: Global usikkerhed påvirker danskernes ferieplaner1.5.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Global usikkerhed er blevet en del af danskernes hverdag, og det får en betydning, når ferieglade danskere om kort tid rejser ud i verden på sommerferie. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at hver anden dansker ændrer rejsemønster på grund af den geopolitiske situation.
Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten23.4.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum