Jesper H. Brix stopper som direktør i Læger uden Grænser
Læger uden Grænsers direktør, Jesper H. Brix, skal tilbage til felten. I næsten fem år har han siddet i den danske direktørstol, men forlader den til oktober til fordel for et job som landechef i Indonesien ligeledes for Læger uden Grænser.
”Jeg skal have ansvaret for vores operationer i Indonesien. Her skal jeg være med til at støtte og udvikle vores projekter i samarbejde med sundhedsministeriet og arbejde med de strategiske og operationelle beslutninger. Lige nu har vi bl.a. fokus på sundhedsaktiviteter specielt målrettet unge, som ofte bliver forbigået i sundhedssystemet. Samtidig arbejder vi med nationale partnere omkring udviklingen af katastrofe beredskabs- og responskapaciteter – og så bidrager vi aktuelt selvfølgelig til kampen mod COVID-19,” fortæller Jesper H. Brix om sin nye stilling.
Han har været med i Læger uden Grænser siden 1995. Her startede han som frivillig på kontoret i København ved siden af sit studie. Siden har han været udsendt på seks missioner bl.a. som logistiker, projektkoordinator, medicinsk koordinator og landechef og har derudover løst adskillige kortere opgaver ude i felten. I Danmark har han været medlem af bestyrelsen og bestyrelsesformand, ligesom han også har stået i spidsen for HR-afdelingen og siden januar 2016 været direktør. Men nu skal han tilbage til patienterne.
”Jeg kan rigtigt godt lide at være derude, hvor vi leverer vores konkrete arbejde. Det er noget, jeg brænder for, og det er noget, der giver mig energi. Så sigtet har været, at når jeg var færdig i direktørstolen her, så ville jeg tilbage til felten. Og det var familien med på. Så opstod denne mulighed, og timingen er fin. På det danske kontor har vi sammen skabt en masse positiv forandring, vi har et super stærkt team af både ansatte og frivillige, der arbejder på tværs af afdelinger og funktioner, og hvor vi har plads til nye idéer og nye tanker – hele tiden med fokus på, hvordan vi kan hjælpe mere ude i verden,” siger Jesper H. Brix.
Formanden for Læger uden Grænser, Heidi Christensen, takker Jesper H. Brix for indsatsen.
“Jesper har betydet rigtigt meget for Læger uden Grænser, siden han startede, og de sidste næsten fem år som direktør. Han har gjort et fantastisk arbejde og har hele tiden haft hjerte og sjæl med sig. Jeg er glad for, at han fortsætter i Læger uden Grænser, selv om det ikke er i Danmark,” siger hun.
I Læger uden Grænser ansættes direktøren af bestyrelsen, og der er et fast princip om, at man som direktør er ansat tidsbegrænset i maksimalt to gange tre år. Det skyldes, at organisationen konstant skal være i bevægelse og kunne forny sig, og derfor skal der jævnligt skiftes ud på direktørposten. På den måde er der bedre mulighed for at se objektivt på opgaverne, hvilket er bærende for organisationen.
Der bliver nu sat en ansøgningsproces i gang for at finde en ny direktør for Læger uden Grænser i Danmark. I mellemtiden bliver Malin Palmér, som er chef for support i Danmark, konstitueret direktør.
Kontakter
Signe Dalgas DamgaardPresseansvarlig
Tlf:41777446sda@copenhagen.msf.orgInformation om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser: Gaza er blevet en massegrav for palæstinenserne – og for dem, der hjælper dem16.4.2025 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Palæstinensiske liv bliver endnu engang systematisk ødelagt, advarer Læger uden Grænser, tre uger efter våbenhvilens ophør. En række dødelige angreb viser igen en total mangel på respekt for menneskeliv og for humanitære og medicinske medarbejdere i Gaza.
Her er de kriser, vi glemte i 202429.12.2024 08:08:18 CET | Pressemeddelelse
Sygdomme, der koster liv i det globale syd, seksuel vold i flygtningelejre og én af verdens farligste flygtningeruter har fået meget lidt opmærksomhed det seneste år, selv om det er kriser, som foregår lige nu. Men vi skal insistere på ikke at glemme dem, mener Læger uden Grænser.
Læger uden Grænser indstiller redninger på Middelhavet i en periode13.12.2024 12:57:17 CET | Pressemeddelelse
Administrative benspænd i Italien gør det umuligt for Læger uden Grænser at fortsætte redningsaktionerne på Middelhavet med det nuværende skib, Geo Barents. Derfor indstiller organisationen driften af skibet, men forpligter sig på at vende tilbage til Middelhavet hurtigst muligt.
Blokade tvinger Læger uden Grænser til at standse behandling af underernærede børn i lejr i Sudan18.10.2024 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
5.000 børn med akut underernæring i Zamzam-lejren i det nordlige Darfur i Sudan kan ikke længere få behandling. Det er en konsekvens af, at landets stridende parter blokerer vejene til området, og derfor kan Læger uden Grænser og andre ikke få mad, medicin og andre vigtige forsyninger ind. I slutningen af september løb Læger uden Grænser tør for forsyninger, så blandt andre 2.900 børn med alvorlig akut underernæring nu må undvære behandling. Det er kun på organisationens hospital med 80 senge, at man fortsat kan tage imod patienter. Og det er begrænset til de børn, som er i størst risiko for at dø. ”Der er et meget presserende behov for, at der kommer langt flere forsyninger som mad og ernæringsbehandling ind til en befolkning, som i øjeblikket er i en katastrofal situation," siger Michel-Olivier Lacharité, som leder Læger uden Grænsers akutberedskab i Sudan. De seneste uger er der kommet begrænsede forsyninger ind, men det er alt for lidt til at kunne dække de massive behov hos de man
Læger uden Grænser: Uden hjælp dør tusinder af børn i blokeret lejr i Sudan inden for få uger19.9.2024 10:06:43 CEST | Pressemeddelelse
FN og andre internationale aktører må sætte alt ind på at få mad og livsvigtige forsyninger ind til den blokerede og sultende befolkning bl.a. i Zamzamlejren i Norddarfur nu og her, lyder det fra Læger uden Grænser. Ellers risikerer tusindvis af børn at miste livet til underernæring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum