Trods corona: Kommuner svigter rengøring

Hygiejnen i samfundet er det allervigtigste våben i kampen mod corona. Så klart lyder budskabet fra Sundhedsstyrelsen, alligevel har hver tredje kommune spareforslag på rengøringen med i deres budgetoplæg til 2021, det viser en rundspørge Epinion har foretaget for FOA.
”Jeg er helt ærligt både rystet og overrasket. Hvis vi har lært noget af coronakrisen, så er det at hygiejnisk rengøring virker. Ikke alene har vi holdt epidemien stangen, men vi har også haft held til næsten at afskaffe den almindelige influenza og andre smitsomme sygdomme, og så kommer kommunerne med den her melding. Det giver ingen mening,” siger Pia Heidi Nielsen, sektorformand for Kost- og Servicesektoren i FOA.
Epinion har på vegne af FOA interviewet 71 kommunalchefer om kommunernes budgetplaner, og 33 procent fortæller, at de har spareforslag på rengøringen med i deres sparekataloger i deres oplæg til budget i 2021, mens omkring 10 procent fortæller, at de slet ikke centralt har opprioriteret rengøring og hygiejne i 2020.
”Det er jo hul i hovedet, at vi forlanger, at almindelige borgere skal indordne sig under myndighedernes restriktioner, hvis kommunerne så ignorerer helt basal hygiejnisk rengøring, som vi ved virker,” mener Pia Heidi Nielsen.
Kommuner overtager sundhedsopgaver
Hun understreger, at det ikke er ny viden, at rengøring og hygiejne afbryder smitteveje og forhindrer eller mindsker infektioner. Det har man længe arbejdet efter på hospitaler og sygehuse, men corona har tydeliggjort, at en virus ikke kender forskel på, om den er på et hospital, et plejehjem, i en daginstitution eller et helt fjerde sted. Den smitter og kan koste liv, uanset om den lever på legetøj eller operationsudstyr.
”Det er skræmmende at tænke på, at i en tid, hvor patienter sendes hurtig hjem fra sygehusene, og sundhedsopgaverne i højere grad varetages af kommunerne, så forvalter de elementær hygiejnisk viden og tiltag på den måde” siger Pia Heidi Nielsen.
Kun 39 procent af kommunerne har lagt sig fast på en fortsat prioritering af rengøring og hygiejne i 2021. Mange kommuner var i undersøgelsen ikke afklaret på det, mens hver tiende har besluttet at vende tilbage til niveauet før corona.
”Det kalder på en central melding fra Christiansborg om, at man vil opprioritere hygiejne- og rengøringsområdet til næste år og de kommende år,” mener Pia Heidi Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Pia Heidi NielsenSektorformand
46 97 23 09
Billeder
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
Mona Striib om ny bog: Et wake up call for velfærden18.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere ældre danskere. Det skaber behov for mange flere offentligt ansatte, fortæller ny bog. Det understreger behovet for handling nu, siger FOAs formand Mona Striib.
Ny overenskomst på plads for privatansatte i pleje- og omsorgsbranchen17.3.2025 14:52:04 CET | Pressemeddelelse
FOA og Dansk Erhverv er blevet enige om en tre-årig fornyelse af overenskomsten for ansatte på private plejehjem, private bo- og opholdssteder og i den private hjemmepleje. Aftalen sikrer reallønsfremgang og for eksempel kan en social- og sundhedshjælper se frem til en samlet månedlig lønstigning på næsten 3.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum