Medicin mod psykiatriske lidelser kan måske udløse farlige hjertearytmier
15.9.2020 08:55:39 CEST | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse

Ikke større end en papirklip.
Sådan beskriver ledende forsker og hjertelæge ved Nordsjællands Hospital Casper N. Bang størrelsen på den lille optagemaskine, som deltagerne i hans stort anlagte forskningsstudie får indopereret under huden, lige over hvor hjertet sidder. Her skal den ’sladre’ om deltagernes hjerterytme.
Hjerteforeningen har støttet forskningen med lidt over 1 million kroner.
Formålet med Casper N. Bangs forskning er ganske enkelt, nemlig at besvare spørgsmålet: Hvordan påvirker antipsykotisk behandling hjerterytmen?
Svaret har en stor anvendelse og et meget alvorligt udgangspunkt, da man mistænker antipsykotisk behandling for at kunne udløse pludselige hjertestop hos danskeren, som indtager medicinen. Forskningen skal skaffe viden, som på sigt skal afklare hvor hyppigt hjertearytmierne forekommer og medvirke til at forhindre de potentielt dødelige hjerterytmer hos patientgruppen.
- Vi ved ikke, hvorfor folk, der tager antipsykotiske midler, oftere oplever disse hjertestop end andre mennesker. I mit forskningsprojekt vil vi finde ud af, om uregelmæssig hjerterytme i sig selv udløser dette, eller om der er andre elementer, som påvirker udfaldet, eksempelvis livsstil, om man ryger, om man er kvinde eller mand eller noget helt tredje, forklarer Casper N. Bang.
- For det mærkelige er også, at man under en obduktion ikke har kunnet se, at patienterne har haft andre sygdomme som for eksempel en blodprop. Vi taler derfor lige nu om uforklarlige, pludselige hjertestop. Årsagen må vi derfor afklare, så vi undgå til bund i hurtigst muligt.
Psykisk sygdom koster leveår
Forskerne ved i dag, at den forventede levetid er cirka 20 år kortere for patienter med psykisk sygdom i forhold til resten af den danske befolkning.
Casper N. Bang peger på, at nyere forskning viser, at flere af de antipsykotiske lægemidler måske – uden sikker dokumentation endnu – kan forårsage farlige hjerterytmer.
- Udfordringen er, at forskningen på området er meget begrænset, og at vi ikke ved, hvor ofte patientgruppen her oplever eventuelle farlige hjerterytmer. Det er dog ikke helt let at overvåge hjerterytmen på denne patientgruppe, som jo i sagens natur er en udfordret patientgruppe og derfor i mindre grad har lyst og kan gå rundt med overvågningsudstyr monteret på sig. Takket været moderne metoder og teknologier har vi dog nu fået mulighed for at anvende en lille optager, som vi meget diskret kan indoperere lige under huden, så den ikke er til gene i det daglige. På den måde kan vi lave længerevarende optagelser af hjertet og derved få meget mere data at arbejde med.
Den lille lydoptager er nem at fjerne igen og har en batterilevetid på tre år. Fra oktober i år vil over 600 patienter blive inkluderet i forskningsstudiet over de næste 2 år, hvoraf patienterne vil blive fulgt over to år hvor de vil gå med optageren, hvis de er egnede til at deltage. Efterfølgende skal data fra patienterne analyseres.
- Den lille optager gør os i stand til at måle hyppigheden af potentielle farlige hjerterytmeforstyrrelser og hjerteanfald. Så vi ser frem til at se nærmere på informationerne, vi får ind, siger Casper N. Bang.
Første studie af sin slags i verden
Hos Hjerteforeningen er forskningschef Gunnar Gislason begejstret for udsigterne i forskningen, fordi den skal hjælpe en udsat gruppe patienterne.
- Denne undersøgelse er den første i verden, der indopererer og bruger den lille båndoptager til langtidsovervågning af hjerterytmen for at afsløre farlige hjerterytmer hos patienter i
antipsykotisk behandling. I sig selv gør det os som Hjerteforeningen selvfølgelig stolte af at støtte forskningen, og ikke mindst fordi resultaterne vil hjælpe læger og patienter i at vælge den bedste og mest sikre behandling og dermed minimere eller helt undgå farlige hjerterytme bivirkninger til antipsykotisk medicin, siger Gunnar Gislason.
Casper N. Bang understreger, at forskningsprojektets sigte er at gøre en reel forskel over for patienterne.
- Studiet kan give unik viden om antipsykofarmika og deres risiko for hjertet – og give en vigtig indsigt i risikostyringen af den medicin, vi giver danskerne med psykiatriske lidelser. Det er sandsynligt, at den nye viden vil skabe nye måder at behandle denne patientgruppe på både i Danmark og resten af verden. På den vis vil forskningen kunne guide klinikere til at undgå unødvendige dødelige hjerteanfald, forklarer Casper N. Bang.
Undersøgelsen udføres som et fælles projekt mellem psykiatriske og kardiologiske afdelinger i hele Danmark.
Ønsker du et interview?
Kontakt pressekontakt, der vil videreformidle kontakt til forskere.
Nøgleord
Kontakter
Mads Louis OrryPressekontakt
Forskning m.v.
Billeder

Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
Pris til hjertelæge bag international forskning i megastudier1.6.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningens Forskerpris overrakt til professor og speciallæge i kardiologi Tor Biering-Sørensen.
Genvalg til Hjerteforeningens formand30.5.2026 16:19:34 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag var det store fokus rettet mod fremtidens frivillighed. Mange frivillige var samlet for at lytte og give deres besyv med. Og så var der genvalg til formand Lars Vinge Frederiksen.
Ny analyse: Mange danskere dyrker alt for lidt motion30.4.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 1 mio. voksne danskere bevæger sig mindre end 30 minutter om ugen af moderat til hård intensitet. Det svarer til, at de i gennemsnit kun bevæger sig lidt over 4 minutter om dagen. Samtidig bevæger yderligere over 1 mio. danskere sig mellem 30 og 90 minutter om ugen - stadig langt fra anbefalingerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum