10 år med Kristendom, Kultur og Kommunikation

De første dimittender fra 3K-uddannelsen drog ud på arbejdsmarkedet i juni 2014 og er blevet ansat i blandt andet kirker, NGO’er, frivilligcentre, kommuner, efterskoler og private virksomheder.
”Med viden om kommunikation, formidling, frivillighed og projektledelse er de studerende eftertragtede i især mindre organisationer, hvor der er behov for brede faglige kompetencer, kulturforståelse og handlekraft. I de små organisationer har man brug for generalister, der kan løfte opgaven. Kompetencer inden for kultur og ledelse passer eksempelvis rigtigt godt på bolig- og socialområdet,” siger uddannelsesleder fra Kristendom, Kultur & Kommunikation i VIA, Ullrich Zeitler.
En tværfaglig uddannelse i et højskolemiljø
3K-uddannelsen består af en fællesdel og en specialiseringsdel. De første 2,5 år får du en grundlæggende introduktion til de fem fagområder; organisation og ledelse, pædagogik og didaktik, kultur, kristendom og kommunikation. De sidste 1,5 er en særlig specialisering med valgmoduler, praktik og afsluttende bachelorprojekt.
Dimittenderne lærer blandt andet at skabe integration på tværs af kulturer, tænke nyt inden for kristendom og kirke, samt udvikle og lede frivillige organisationer.
Som studerende bliver man en del af et højskolemiljø med højskoletraditioner, fællesskab og et fagligt studiemiljø.
Stabilt optag gennem 10 år
3K-uddannelsen har siden dens opstart haft et stabilt optag på omkring 30 til 35 studerende hvert år. De relativt små hold på uddannelsen sikrer ifølge Ullrich Zeitler, at der er gode jobmuligheder til de færdiguddannede.
”Vi får gode tilbagemeldinger fra dem, der er færdiguddannede. De er glade for kompetencerne og har ofte fået arbejde i civilsamfundets organisationer. Der er dog stadig lang vej til, at vi er et kendt ansigt på arbejdsmarkedet. Ti år er mange år, men ikke nok i forhold til at bryde helt igennem på arbejdsmarkedet,” siger Ullrich Zeitler.
I den seneste ansøgningsrunde til 3K-uddannelsen den 5. juli oplevede uddannelsen en fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgere på godt 26 procent. Det vidner ifølge uddannelseslederen om en populær uddannelse, der har formået at følge med tidens og arbejdsmarkedets krav til kompetencer.
I anledningen af 10-års jubilæet, skulle der den 1. september være afholdt et stort jubilæumsarrangement for samarbejdspartnere, tidligere undervisere og studerende. Grundet corona er arrangementet dog udskudt til maj 2021.
Yderligere information om 3K-uddannelsen
- Professionsbacheloren i 3K varer 4 år og er en del af VIA University College i Aarhus, og udbydes desuden hos Københavns professionshøjskole.
- Som uddannet inden for 3K kan man læse videre på en række uddannelser – for eksempel kandidat-, diplom- eller masteruddannelser. Studerende har også mulighed for at tage en del af uddannelsen i udlandet, for eksempel praktik eller studieophold.
Læs mere om professionsbacheloren i Kristendom, Kultur & Kommunikation på VIA: https://www.via.dk/uddannelser/samfund-og-sociale-forhold/kristendom-kultur-og-kommunikation
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum