To skoler i Ishøj sender flere elever hjem grundet coronasmitte
Mandag formiddag den 14. september 2020 drejede det sig om to elever fra Vejlebroskolen og fire elever på Gildbroskolen, som er hjemme, da de er testet positiv for corona. Det samlede antal coronasmittede i Ishøj var den 13. september 2020 på 28 personer.
Klassekammerater til de elever, som er testet positiv, og de parallelklasser, som de har haft undervisning sammen med, er også sendt hjem for at blive testet. Det samme gælder de medarbejdere, der har været i nær kontakt med de smittede elever og/eller deres klasse. De berørte elever og klasser modtager fjernundervisning.
”Begge skoler er i fuld gang med at håndtere situationen på bedste vis. På både Vejlebroskolen og Gildbroskolen har de fortsat fokus på at smitteopspore nære kontakter til de elever, som er testet positivt. Skolerne laver også en grundig gennemgang af deres corona-forholdsregler og retningslinjer sammen med skolens sundhedsplejerske,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Af forsigtighedshensyn holder aftenklubben lukket på de to skoler i denne uge, da nogle af eleverne fra de hjemsendte klasser kommer i aftenklubben.
Hold øje med beskeder fra dit barns skole
Hvis der er smittetilfælde på en skole, vil forældre til børn på skolen blive informeret via Aula.
Følger retningslinjer
Skolerne følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer ved konstateret Covid-19-smitte blandt elever og medarbejdere. De handler blandt andet om:
- Hvis en elev er testet positiv med corona, så betragtes hele klassen og de medarbejdere, der har været i nær kontakt med eleven/og eller klassen som nære kontakter, og skal sendes hjem til test. Det gælder også evt. parallelklasser, som har haft undervisning sammen med klassen, fx idræt.
- Hvis et barn eller en medarbejder fra skolen er testet positiv, skal den smittede selvisolere sig hjemme.
- Det antages, at risiko for smitte er størst indenfor 48 timer, hvilket betyder, at hvis et barn eller en medarbejder er testet positiv, men ikke har været i skole 48 timer forud for testen, så går man ud fra, at vedkommende ikke har smittet andre.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum