Udenrigsministeriet

Ny ambassadør skal åbne døre for modtagecenter uden for EU

10.9.2020 09:23:15 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse

Del
Arbejdet med regeringens ambition om et mere retfærdigt og humant asylsystem styrkes med en ny ambassadørpost og oprettelsen af en tværministeriel task force.
Den erfarne danske diplomat Anders Tang Friborg er blevet udpeget til en ny post som migrationsambassadør. Dermed skal han være med til at styrke regeringens indsats for et retfærdigt og humant asylsystem, herunder blandt andet ambitionen om at oprette et eller flere modtagecentre uden for EU for at fjerne incitamentet til at søge asyl i Danmark.
Som særlig udsending for regering – såkaldt ’Special Envoy’ – skal han hjælpe med at sparke døre ind for regeringens idéer over for både lande og organisationer i og uden for EU.

Samtidig oprettes pr. 1. september en tværministeriel task force under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Task forcen kommer også til at have deltagelse af Udenrigsministeriet og Justitsministeriet og skal ligeledes understøtte arbejdet for et retfærdigt og humant asylsystem.

”Det nuværende internationale asylsystem er umenneskeligt, uretfærdigt og uholdbart. Vi vil have et system, der bekæmper, at kyniske menneskesmuglere tjener formuer, mens børn, kvinder og mænd i tusindvis udsættes for overgreb langs migrationsruterne eller drukner i Middelhavet. En migrationsambassadør kan være med til at åbne døre for Danmarks forslag om en ny tilgang hvor vi stopper migrantpresset mod Europa og sikrer at reelle flygtninge hjælpes hurtigere og bedre i nærområderne,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Der er brug for et mere retfærdigt og humant asylsystem. Regeringen ønsker så få spontane asylansøgere som muligt til Danmark, så vi i stedet kan hjælpe langt flere i nærområderne. Det mål vil vi blandt andet nå ved at etablere et eller flere modtagecentre uden for EU og dermed fjerne migranternes incitament til at krydse Middelhavet. Det bliver alt andet end nemt. Men vi er i gang med arbejdet og håber, at den nye ambassadør og den styrkede task force kan bidrage til at indfri ambitionerne.”

Udviklingsminister Rasmus Prehn udtaler:
”Vi skal bruge vores udviklingsbistand til at hjælpe flest muligt – bedst muligt. Og vi får uden sammenligning mest for vores penge i nærområderne. Den nye ambassadør og den interministerielle task force skal bidrage til, at vi hjælper folk, der hvor de er, så de ikke sætter livet på spil for at komme til Europa. Det kræver målrettede indsatser i oprindelseslandene og langs migrationsruterne.”
 
FAKTA

Ambassadøren og task forcen skal styrke regeringens indsats for at realisere visionen om et mere retfærdigt og humant asylsystem. Regeringen har ambitioner om at oprette modtagecentre i et eller flere lande uden for EU for at bryde incitamentet til at søge asyl i Danmark, og ønsker derudover blandt andet at styrke EU’s ydre grænser, forbedre udsendelsen af afviste asylansøgere og styrke asyl- og migrationsmyndigheder i tredjelande langs migrationsruterne.

Anders Tang Friborg har en lang international diplomatisk karriere bag sig blandt andet i Udenrigsministeriet, FN, som Danmarks repræsentant til Palæstina med rang af ambassadør og endelig som repræsentationschef i Tripoli.

Han vil som migrationsambassadør får status af særlig udsending for regeringen – ”Special Envoy” – og får en central rolle i den opsøgende diplomatiske indsats over for europæiske samarbejdspartnere, tredjelande og internationale organisationer.

Kontakter

For yderligere information kontakt: Pressevagten@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse

We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions

Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse

En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye