Hjerteforeningen om første kontantfri indsamling: Meget tilfredsstillende resultat

Som den første organisation i Danmark samlede Hjerteforeningen søndag 30. august ind uden de velkendte raslebøsser. Donationer kunne kun gives i form af mobile pay, sms eller bankoverførsel, og indsamlerne ville være nødt til at takke nej til sedler og mønter.
Det initiativ var danskerne helt klar til, viser de nu opgjorte tal fra Hjerteforeningens Landsuddeling. Hver indsamler samlede nemlig i gennemsnit stort set samme beløb ind som i 2019, hvor hele 80 % af donationerne blev givet i kontanter.
- Danskerne har taget rigtig flot imod den kontantfrie indsamling, og det er vi glade for og meget taknemmelige over. Det er altid et sats at være først til noget, men resultatet viser, at raslebøsserne er fortid og kontantfriheden er fremtiden, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.
Coronasikker indsamling
Samlet set ligger resultatet dog kun på ca. en tredjedel af sidste års resultat på 6,4 mio. kr. Grundet coronopandemien blev Hjerteforeningens Landsuddeling i foråret udskudt til sensommeren, som bl.a. gjorde det svært at rekruttere indsamlere, hvorfor det samlede beløb for i år er landet på 2,3 mio. kr. Et beløb, der bliver brugt på at sætte ca. 100 nye døgntilgængelige hjertestartere op i Danmark.
I alt var 2000 indsamlere på gaden 30. august. Sidste år deltog 7000 i Hjerteforeningens Landsuddeling.
- Vi føler selv, at vi har været på forkant ved at gå kontantfri og gjort det muligt at gennemføre en landsuddeling, der er ansvarlig og sikker – også i forhold til COVID-19. Men vi har stor forståelse og respekt for, at mange tilmeldte indsamlere alligevel valgte at melde fra op til Landuddelingen. Man skal føle sig tryg – det er det vigtigste, siger Anne Kaltoft.
Kontantfrihed sparer penge
Sammenlignet med sidste år, hvor hver donation i gennemsnit var på ca. 50 kr., er tallet for i år på 63 kr. pr. mobile pay-donation. Dertil kommer sms- og bankoverførsler.
- Planlægningen af en kontantfri indsamling gik i gang længe før, vi havde hørt om corona. Det gjorde den, fordi vi kan spare administrative omkostninger ved at gå kontantfri, faktisk helt op mod 500.000 kroner til forsikring og håndtering af kontanter – penge, som i stedet kan bruges til at sikre døgntilgængelige og funktionsdygtige hjertestartere til danskerne, siger Anne Kaltoft.
De 100 nye hjertestartere vil blive sat op rundt om i landet de kommende måneder.
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Ring her for at blive sat i forbindelse med pressekontakten
Billeder

Links
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum