Godt 400.000 kroner skal hjælpe fyrede medarbejdere i Aalborg Lufthavn videre
COVID-19 har haft alvorlige konsekvenser for luftfartsbranchen, og nu har Aalborg Lufthavn opsagt 85 af de 282 medarbejdere.
Aalborg Kommune oplever en stor stigning i ledigheden, og Jobcenter Aalborg vurderer, at der for en del af medarbejderne vil være behov for en tidlig og aktiv indsats, så de har større chancer for at finde et nyt job på et presset arbejdsmarked.
Derfor er der søgt om hjælp til jobsøgning og opkvalificering til 41 medarbejdere. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har dispenseret for reglerne og bevilget 409.900 kroner fra varslingspuljen.
De afskedigede er både faglærte og ufaglærte og har været ansat inden for blandt andet security, service og portører.
Der bliver oprettet en hotline til de afskedigede, hvor de kan få råd og vejledning, og så bliver der etableret en Facebook-gruppe, hvor det er muligt at dele informationer, erfaringer, jobopslag m.v. Derudover vil der blive givet forskellige tilbud om opkvalificering, der er tilpasset den enkelte medarbejders kompetencer og den lokale efterspørgsel på arbejdskraft.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
- Der er ingen tvivl om, at luftfartsbranchen er særlig hårdt ramt, og derfor har jeg også dispenseret for reglerne, så de afskedigede kan få en hurtig indsats. Jeg synes også, at det giver god mening med en hotline og en Facebook-gruppe, der kan sørge for, at information og gode råd kommer ud til alle, da de allerede er blevet fritstillet. Jeg glæder mig også over, at jobcentret sætter ind med opkvalificering målrettet mangelområder.
- Jeg håber, at de opsagte medarbejdere med hjælp fra jobcentret hurtigt kan finde et andet arbejde. Ledighed er gift for samfundet, og det er en kamp, som vi skal tage i fællesskab og ikke bare et problem for den enkelte.
De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) kan inden for rammerne af varslingspuljerne bevilge midler til en varslingsindsats, hvis en virksomhed afskediger mindst 50 procent af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte. Ministeren kan give en dispensation fra dette, hvis mulighederne for at finde andet arbejde på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet:
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene23.5.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
Forhøjelse af folkepensionsalderen i 2040 sikrer velfærden22.5.2025 16:33:16 CEST | Pressemeddelelse
I dag har et flertal i Folketinget vedtaget lovforslaget, der forhøjer folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Med vedtagelsen har danskerne vished for deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum