Separatkloakering skaber ny naturperle i Tårs
8.9.2020 15:00:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Indvielsen sker fredag den 11. september kl. 15. Her vil der være to guidede ture med fokus på hhv. regnvandssøerne (Tur 1 kl. 15-16.30) og de nye stiruter i området (Tur 2 kl. 16-17.30). På begge ture vil der være taler og en lille forfriskning inden turen.
Højmarkssøerne er et godt eksempel på, at man kan komme længere og opnå mere, når det sker gennem fællesskaber. Det er nemlig lykkedes at kombinere separatkloakeringen med skabelsen af et naturskønt område med gå - og løbestier, der snor sig mellem skov og søer - til glæde for borgerne i Tårs og omegn.
Området ligger meget tæt på byens centrum og derfor vil det være et oplagt sted for Tårsborgerne at mødes på gå- eller løbeture i det daglige. Og netop borgerne og deres idéer har været afgørende i udviklingen af området.
”Ingen har bedre forstand på, hvordan en by skal udvikle sig, end dem, der selv bor der. Derfor er borgerinvolveringen helt grundlæggende i kommunens arbejde med at udvikle vores by- og landområder. Sammen får vi nemlig øje på nye muligheder og nye veje at gå for at gøre vores byer attraktive at bo i”, siger Tim Jensen (S), der er formand for Udvalget for Strategisk By- og Landdistriktsudvikling.
Regnvand og rekreativt frirum
I området er der lavet gå- og løbestier, der er plantet skov og lavet “molde-område”, hvor det er helt tilladt at snuppe et æble eller en pære. Samtidig er der lavet to store søer.
Søerne er blevet til i forbindelse med Hjørring Vandselskabs separatkloakering af Tårs. Regnvandet fra byens gader og tage fylder nu Højmarkssøerne, og ved kraftige regnskyl fungerer de som forsinkelsesbassiner, der hindrer oversvømmelser af veje og kældre.
”Vi arbejder altid på at finde bæredygtige løsninger, der både afhjælper nu- og fremtidens klimaudfordringer med stadig hyppigere og heftigere regnhændelser og som passer ind i lokalområdet. I Tårs er det lykkedes at udnytte regnvandet fra byen til skabe et spændende rekreativt område, som kan bruges af unge og ældre. Nu håber vi, at byens borgere vil tage det til sig og gøre det til deres”, siger Kim Mølgaard Jensen, gruppeleder for Projektering og Anlæg hos Hjørring Vandselskab.
Højmarkssøerne er en del af den generelle områdefornyelse i Tårs, som blev skudt i gang i 2015. I 2016 fik hovedgaden gennem byen et løft og området omkring skole og hal blev forskønnet i 2018. Formålet med områdefornyelsen har været at gøre Tårs til en attraktiv og tidssvarende by at bo i.
Bemærk: På grund af corona-restriktionerne er det nødvendigt at tilmelde sig turene på mail til sfr@hjoerring.dk eller på sms til 41 22 31 09. Man skal oplyse navn, antal deltagere, og om man ønsker at deltage på Tur 1 eller Tur 2. Der er tilmeldingsfrist senest torsdag den 10. september kl. 16.00.
Kontakter
Tim Jensen, Formand for Udvalget for Strategisk By- og Landdistriktsudvikling, Hjørring Kommune på 41 93 77 32
Helle Friis, Projektleder for områdefornyelsen i Tårs, Hjørring Kommune på 41 22 37 36
Anna Klitgaard, Kommunikationsmedarbejder, Hjørring Vandselskab på 30 37 18 58
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
Open Call: AktivSommer 202618.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune inviterer foreninger og kulturaktører til at bidrage til årets sommerferieprogram.
VendsysselDOX 2026: Dokfilmoplevelser tæt på – og på tværs af hele Vendsyssel12.2.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når VendsysselDOX løber af stablen 11.–22. marts, bliver det for tredje år i træk, at publikummer i hele Vendsyssel kan opleve nye, rørende og tankevækkende dokumentarfilm i lokale og nærværende rammer. Festivalen er en del af Kulturalliancen mellem Hjørring og Frederikshavn kommuner, hvor et fælles fokus på filmområdet giver grobund for både samarbejde og stærke kulturoplevelser.
Digitalt E-Team i Hjørring Kommune bliver permanent – nytænkning skaber tryghed og frihed for borgerne18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med bemærkelsesværdige resultater har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune besluttet at gøre det digitale E-Team til en fast del af kommunens velfærdstilbud. Evalueringen viser, at de digitale løsninger ikke blot skaber større tryghed og fleksibilitet for borgerne, men også imødekommer de voksende udfordringer med rekruttering i ældreplejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


