TEKNIQ Arbejdsgiverne sætter ny grøn kurs

Mere fleksible og ensartede overenskomster, styrket kvalitet i alle branchernes uddannelser og større politisk gennemslagskraft med øget fokus på de grønne og digitale teknologier.
Det er de centrale mål i den nye strategi frem mod 2025, som TEKNIQ Arbejdsgivernes bestyrelse netop har vedtaget.
”Med den nye strategi vil vi gerne indtage pladsen som Danmark grønneste og mest digitale arbejdsgiverorganisation,” siger Troels Blicher Danielsen, der tiltrådte som ny adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne i maj 2020. Organisationen repræsenterer cirka 4.200 virksomheder inden for el, vvs og metal med tilsammen 55.000 medarbejdere.
”Vores virksomheder spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det er vores virksomheder, der installerer den nye teknologi i bygningerne, som står for 40 procent af Danmarks energiforbrug. Det er vores virksomheder, som uddanner den nødvendige faglærte arbejdskraft. Og det er vores virksomheder, der sikrer omlægningen til vedvarende energi på den hurtigste og mest omkostningseffektive måde. Den position vil vi gerne omsætte til politisk indflydelse,” siger Troels Blicher Danielsen.
Den nye strategi omfatter også en digital transformation over tre år med en ramme på et tocifret millionbeløb. Målet er bedre og mere målrettet service til medlemmerne, smidigere processer og styrket interessevaretagelse.
”TEKNIQ Arbejdsgiverne har gennem flere år udgivet rapporter om digitalisering og ny teknologi i både installationsbranchen og metalindustrien. Tiden er nu inde til, at vi også tager vores egen medicin. Vores medlemmer og samarbejdspartnere skal opleve, at vi ikke bare følger med tiden, men at vi er Danmarks mest digitale og datadrevne organisation,” siger Troels Blicher Danielsen og fortsætter:
”Vi gør det ikke, fordi det lyder smart. Vi gør det, fordi vi skal yde den bedste service til vores medlemmer, lige når de har brug for det, og fordi vi skal styrke vores konkurrencedygtighed efter, at Dansk Byggeri er blevet en del af DI,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.200 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi20.5.2025 08:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes økonomiske bekymringer er på sit højeste siden oliekrisen, men bag de dystre forventninger står et erhvervsliv i fuld fart og en dansk økonomi med stærke nøgletal, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Afgørende klarhed i nyt udbud af havvind19.5.2025 16:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsorganisationen TEKNIQ bakker op om udbuddet af tre nye havvindsprojekter, som er helt nødvendige for at gøre Danmark energimæssigt uafhængig. Statsstøtte er et afgørende element i aftalen, lyder det fra organisationen.
Organisationer: Ny V-melding om gassens fremtid skaber usikkerhed10.5.2025 05:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har siden 2022 været enige om, at Danmark skal udfase gas som varmekilde til boliger i 2035. Det er godt for den grønne omstilling og for energiuafhængigheden af Rusland. Når Venstre nu går en anden vej, øger det usikkerheden om den grønne omstilling af samfundet, mener TEKNIQ og SYNERGI. Organisationerne håber, at regeringen fortsat prioriterer investeringer, der hjælper danskerne i overgangen til grøn og sikker varme fra blandt andet varmepumper.
TEKNIQ: Ny aftale er et nybrud for fremtidens faglærte6.5.2025 20:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om erhvervsuddannelserne er et hårdt tiltrængt kvalitetsløft, der vil komme både lærlinge og virksomheder til gavn, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Varmepumpesalget fordoblet på et år – men langt fra rekordniveau28.4.2025 11:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er kommet ud af skyggerne fra energikrisen og for alvor begyndt at skrotte deres gamle olie- og gasfyr til fordel for varmepumper igen. Det er godt for den bæredygtige opvarmning, men der skal meget mere til for at komme i mål med den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum