Succesfuld podcast bliver til nyt one-man show

Mange danskere har allerede stiftet bekendtskab med Geos traumatiske barndom med en psykopatisk far gennem hans yderst succesfulde podcast ”Kan man tilgive en psykopat?”, hvor han råt for usødet har formidlet de skrøbelige og tabuiserede historier til stor ros og anerkendelse.
I hans nye show ”Søn af en psykopat” åbner Geo på ny op for den vanvittigt tragiske – og ikke mindsk komiske – beretning om forholdet til sin psykopatiske far. Historierne i showet er lige så morsomme, som de er ekstreme og tankevækkende.
Showet er bogstaveligt talt skrevet i blod og tårer, og på vildeste humoristiske vis jonglerer Geo med disse skrøbelige og tabuiserede oplevelser, som tegnede de første 40 år af hans liv.
”Et monster som min far findes derude i så mange afskygninger. Jeg overvandt monsteret i mit liv og lærte at spotte en psykopat på den hårde måde. Og nu hvor det hele er på den anden side, fremstår mange af oplevelserne som psyko-sjove og er så utrolig befriende at grine af.”
Den erfarne komiker har været med i et hav af tv-produktioner, podcasts og radioprogrammer, siden han startede sin karriere i 1996. Han har leveret stærke comedy-shows siden 2002, hvor han senest var på landevejen med Thomas Skov i 2018 med deres hylende morsomme show ”Hva’ så nu?”.
Billetterne til showet er til salg nu og kan købes på www.gkkultur.dk eller ved at besøge Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor.
Nøgleord
Kontakter
John Nørbjergkulturcenterleder
Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkBilleder
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen arbejder med en velsmagende nyhed og de sidste detaljer6.6.2025 13:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Den 8.–10. august 2025 er Næstved igen vært for den internationale gadeteaterfestival Street Cut – en gratis festival i det fri arrangeret af Dansk Rakkerpak i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter. I år byder festivalen ikke kun på et sprudlende program med danske og internationale artister – arrangørerne løfter også sløret for et helt nyt tiltag, der skal bringe publikum tættere sammen.
En ordløs kærlighedshistorie om demens og håb gæster Næstved20.5.2025 14:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Det prisvindende spanske teaterkompagni Kulunka Teatro kommer til Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 20. februar med André & Dorine. En rørende og tankevækkende oplevelse uden ord om det at miste og holde fast. Med fin humor og nænsomhed rammer forestillingen lige i hjertet hos alle, der kender demens tæt på.
Nikolaj Stokholm indtager Grønnegades Kaserne Kulturcenter med sit nye show2.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grin til tårerne triller, når hele Danmarks Stokkefar rammer Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 11. og 12. november 2026. Med sit kommende one man show "feat. Stokkefar" er Nikolaj Stokholm klar til endnu engang at levere komik i verdensklasse. Billetsalget er netop startet!
Dreamers’ Circus gæster Næstved på deres efterårsturné i 202521.3.2025 14:49:57 CET | Pressemeddelelse
Det internationalt anerkendte danske orkester Dreamers' Circus har netop offentliggjort deres danmarksturné i efteråret 2025, og Næstved er blandt de udvalgte byer på turnéplanen. Koncerten i Næstved finder sted den 26. september 2025, og billetsalget er netop startet.
Everybody's Talking – En uforglemmelig aften med tre musikalske legender14.3.2025 11:29:59 CET | Pressemeddelelse
Rocklegenden, popdrengen og Kongen af Ribe kommer til Næstved. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl går på scenen sammen, er der garanti for kammeratlige drillerier og en musikalsk oplevelse i særklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum