
Sampension investerer i stort boligprojekt i Hørsholm

Sampension-fællesskabet investerer stort trecifret millionbeløb i PH Park i Hørsholm, hvor der opføres 133 nye lejeboliger, som forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2022.
”Vi ser PH Park som et enestående byudviklingsprojekt i en attraktiv kommune tæt på København med en god underliggende demografi. Investeringen er et led i strategien om at udvikle Sampension-fællesskabets portefølje af direkte ejede ejendomme med fokus på såvel optimering af afkast som høj grad af bæredygtighed,” siger Torbjørn Lange, der er chef for ejendomme og infrastruktur hos Sampension.
PH Park-projektet i Hørsholm skal DGNB Guld-certificeres, dvs. at det bl.a. skal leve op til en række miljømæssige kvaliteter.
Projektet er samtidig et de største i Hørsholm i nyere tid, og boligerne opføres på den tidligere hospitalsgrund i Hørsholm, som kommunalbestyrelsen sidste år vedtog at omdanne til et nyt boligområde.
”Hørsholm Kommune har det hele - en spændende by, formidabel natur og de bedste skoler i landet. Vores byudvikling matcher det høje niveau, og PH Park er et absolut flagskib tæt på alt," siger borgmester Morten Slotved.
Hørsholm Kommune er inde i en rigtig god udvikling, understreger borgmesteren.
”Jeg er glad for, at Sampension også ser potentialet i PH Park og byen. Jeg ser investeringen som en naturlig og positiv udløber af en masser gode kræfter, der har arbejdet sammen om at skabe noget unikt,” tilføjer han.
Omkring bebyggelsen etableres også en bypark med tilhørende sø, som skal ligge centralt i projektet og bidrage til bæredygtig regnvandshåndtering. Parken finansieres af Hørsholm Kommune.
Boligerne er fordelt over et areal på godt 14.000 kvadratmeter. De bliver udført som både rækkehuse og lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på 103 kvadratmeter. Under jorden bliver der etableret parkeringskælder med 200 parkeringspladser.
Byggeriet er udviklet og drives af Calum, som sikrer opførelsen af det nøglefærdige byggeri.
”Det er altid en fornøjelse at udvikle projekter af høj kvalitet på de bedste beliggenheder, og vi er glade og stolte over at have fået muligheden for at udvikle dette projekt i tæt samarbejde med Hørsholm Kommune. Der er ingen tvivl om, at projektets kvaliteter i samspil med den attraktive park, der anlægges, vil få tingene til at gå op i en højere enhed. Samtidig er vi rigtig glade for, at det gode samarbejde med Sampension har ført til, at vi nu kan søsætte endnu et projekt sammen,” siger Jakob Axel Nielsen, der er direktør hos Calum.
PH Park er navngivet efter arkitekten Poul Henningsen, som selv boede selv i området i næsten 20 år.
Kontakter
Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension:
25543645, tla@sampension.dk
Jakob Axel Nielsen, direktør CALUM:
29310000, jax@calum.dk
Pia LykkePresse- og kommunikationschef
Tlf:40245592ply@sampension.dkBilleder
Information om Sampension
Følg pressemeddelelser fra Sampension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sampension
Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.
Sampension ansætter ny kommunikationsdirektør20.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren profil skal stå i spidsen for Sampensions kommunikationsindsats
15 pct. vækst i indbetalingerne til Sampension3.3.2021 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
2020 bød på solid vækst i kundernes indbetalinger på godt 15 % til 11,7 mia. kroner i Sampension. Indskud udgjorde 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 59 %. Samtidig med vækst og øget aktivitet holdes omkostningerne til administration i ro på 384 kr. pr. forsikrede. Året viste også et øget fokus på ansvarlige investeringer med faldende klimaaftryk til følge.
Pensionskunder får stor gevinst på Boozt-aktier3.2.2021 10:27:10 CET | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Sampension har solgt sin aktieandel i online modetøjsforretningen Boozt for næsten trekvart milliard kroner. Det kommer nu pensionskunderne til gode.
Afkast runder 10 mia. kr. i 202012.1.2021 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sampension Liv har samlet set opnået 10,3 mia. kr. i afkast i 2020. I markedsrente har kunderne opnået op til 7,7 pct. i afkast afhængig af alder og risiko. I gennemsnitsrente udgjorde afkastet 6,5 pct.