Næstved Bibliotek og Borgerservice

Tuschtegninger og gribende digte

Del
I september måned udstiller Hans Ole Nielsen sine farvestrålende tuschtegninger og gribende digte fra samlingen ”Brudstykker” i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Hans Ole Nielsen udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Hans Ole Nielsen udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek.

Den 67-årige Hans Ole Nielsen fra Bostedet Askov Møllehus tegner frit med en markant streg og et modigt farvevalg, hvor han med flere strøg samme sted mætter papiret med tuschpenne. Digte og prosa har i mange år været en vigtig udtryksform for Hans Ole Nielsen, som også er en flittig skribent. 

- Den første gang jeg opdagede kunsten, var i ”realen” (skolen). Her havde jeg en formningslærer, der åbnede mine øjne for at udtrykke mig kunstnerisk. Han havde overraskende fortolkninger af kunsten. Dengang vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere. Siden har jeg tænkt på det mange gange, fortæller kunstneren Hans Ole Nielsen.  

Gennem årene har Hans Ole Nielsen arbejdet med keramik, akvarel, tegning og andet. De sidste år har han koncentreret sig om tuschtegninger, hvor han arbejder med forme og farver.  

Kunsten holder de tunge tanker væk
- Når jeg arbejder, holder det de tunge tanker væk. Processen er afslappende og snakken om billederne, skaber kommunikation med andre mennesker. Jeg har mange tanker, og har altid filosoferet over livet: ”hvad er livet i en nøddeskal?”, udtaler kunstneren, som blev psykisk syg og indlagt i 1974. Gennem årene har han haft stor glæde af kunsten og poesien.

Da Hans Ole Nielsen holdt op med at ryge i 2009, fik han en masse tid og energi, og her begyndte han på sine tuschtegninger. Han har skrevet digte de sidste 30 år. Selv siger han, at der har været lange pauser, men det har været en glæde også at udtrykke sig på denne måde. Det har været en form for ”dagbog over mit liv”.  

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Kontakter

Billeder

Hans Ole Nielsen udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Hans Ole Nielsen udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Download
Hans Ole Nielsen udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Hans Ole Nielsen udstiller i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye