Sweco skal sikre Korsør mod højvande og stormflod

Som ét af de nationalt udpegede risikoområder ligger Korsør udsat i forhold til de forventede havvandsstigninger og den øgede risiko for stormflod som følge af det mere ekstreme vejr i fremtiden. Korsør fik en forsmag på, hvad der kan være i vente af store mængder vand i 2006, da Storebælt løb over kajkanten og ind i byens centrum. Også i 2013 voldte stormen Bodil problemer i den historiske kystby syd for Storebæltsbroen. Men nu vil Slagelse Kommune reducere risikoen for lignende hændelser i fremtiden og har derfor netop skrevet kontrakt med rådgiveren Sweco, der skal gennemføre byens højvandssikring på en bæredygtig måde.
- I udbudsmaterialet har vi lagt stor vægt på, at vi vil have et bæredygtigt højvandssikringsprojekt, der både lever op til FN’s Verdensmål og Parisaftalen. Sweco skal hjælpe os med at omsætte verdensmålene til konkrete og ambitiøse mål om CO2-reduktioner i projektet. Ambitionen er, at projektet kan blive en løftestang for hele anlægsområdet i forhold til at udvikle bæredygtige løsninger – uden at den økonomiske ramme bliver udfordret, siger Jørgen Grüner (F), formand for Slagelse Kommunes Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalg.
Nytænkende højvandssikring
Det er ingeniør- og arkitektrådgiveren Sweco med underrådgiveren arki_lab, som skal stå for projektet. De to parter kommer til at stå for først udviklingen af projektet – herunder borgerinddragelsen i samarbejde med Slagelse Kommune – og derefter at rådgive om selve anlæg og udførelsen af projektet.
Hos Sweco er man begejstret for Slagelse Kommunens ambitiøse tilgang til at tænke helhedsorienteret og bæredygtigt fra a-z.
- Vi er virkelig begejstret for at blive en del af det her nytænkende projekt i Korsør, hvor vi skal arbejde bæredygtighed ind i alle faser og elementer af projektet med et fokus på at gennemføre det så bæredygtigt som muligt. Vi skal først og fremmest sikre Korsør mod højvande og stormflod, men samtidig arbejde med at genbruge materialer, reducere CO2 og opretholde en høj biodiversitet. Derfor er vi fra Sweco repræsenteret med en lang række fagligheder, der skal arbejde på tværs og integreret for at lykkes med det her. Arbejdet er allerede startet, og jeg glæder mig meget til det, fortæller Lotte Meldgaard Pedersen, der er seniorprojektleder for klima, havne og kyster i Sweco.
Beskytte mod 100-årshændelsen
Beskyttelsen af Korsør Bymidte sigter mod at sikre mod en 100-årshændelse fremskrevet til år 2070. Det bliver en løsning, der tager udgangspunkt i den historiske kystlinje og en beskyttelse, der skaber lommer for rekreative muligheder og natur, og som indarbejder fortællingen om projektet og Korsørs historie og nærhed til havet.
Projektet involverer fra Swecos side kompetencer inden for landskabsarkitektur, projektering, bæredygtighed, geoteknik, infrastruktur, anlægslogistik samt vand, energi og miljø, mens konsulentfirmaet arki_lab med speciale i byudvikling og borgerinddragelse kommer til stå for en proces med at inddrage korsoranerne i projektet.
For mere information kontakt venligst:
Jørgen Grüner, formand for Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalget, tlf. 92 43 82 28
Morten Laasholdt, presseansvarlig i Sweco: morten.laasholdt@sweco.dk, tlf. 31 17 71 17
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco er Europas største virksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning med kontorer i 14 lande. Virksomhedens 17.500 medarbejdere planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2019 for 20 milliarder svenske kroner.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco vinder konkurrence om at designe ny ankomst til Himmelbjerget1.5.2025 09:28:04 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune har valgt Sweco til at designe den nye ankomst til Himmelbjerget fra søsiden. Projektet "Himmelbroen" bliver et rekreativt mødested, hvor arkitektur og natur mødes. Anlægget skal løfte oplevelsen for de op mod 300.000 årlige besøgende.
Stærk start på året for Sweco Danmark29.4.2025 09:50:15 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer et regnskab for første kvartal, der viser finansiel fremgang og øget efterspørgsel.
Sweco udvikler regenerativt egnshus i Skive27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Spottet i Skive er et pionerprojekt om fremtidens bæredygtige byggeri og arealomlægning. Med 40 boliger, fælles kontorfaciliteter, værksteder og et stort samlingsrum skal egnshuset fremme grøn teknologi og byggeri, der giver mere tilbage, end det tager. Sweco og Det Planetære Projekt spiller en central rolle i udviklingen af byggeriet og området.
Sweco Danmark runder 2 mia. kr. i omsætning og sætter indtjeningsrekord7.2.2025 10:37:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark leverer rekordomsætning på 2,25 mia. kr. i 2024. Det er syvende år i træk, at Sweco opnår fremgang i både omsætning og indtjening. Rådgiveren forventer at fortsætte den positive udvikling gennem organisk vækst og strategiske opkøb.
Sweco vinder stort udbud: Skal bidrage til historisk udbygning af elnettet i Østdanmark21.1.2025 09:15:09 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco skal de kommende fem år bistå de østdanske netselskaber Cerius-Radius og deres fælles driftsselskab Nexel med at fremtidssikre elnettet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne. Aftalen styrker Swecos position som førende energirådgiver og bidrager til at sikre fundamentet for den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum