Har patienter med en hjerte-stentklap gavn af træning og rehabilitering online?

Træningsøvelser vist på tablet, så man kan lave dem hjemme på stuegulvet. Registrering af puls, søvnrytme og daglige skridt via en app og en skræddersyet hjemmeside med masser af inspiration til træning og livsstil. En gruppe forskere på Aalborg Universitetshospital vil nu for første gang undersøge effekten af såkaldt telerehabilitering for ældre patienter, som har fået en ny hjerteklap ved hjælp af den særlige TAVI-metode, hvor en stentklap indføres enten via lysken eller via spidsen af hjertet. 

Fysioterapeut, ph.d. Barbara C. Brocki, der leder projektet med telerehabilitering i det nordjyske, forklarer: 

– Et godt rehabiliteringsforløb med fysisk træning er afgørende for, om ældre patienter, der får en stentklap, får det maksimale ud af operationen, så de efterfølgende kan vende tilbage til et godt liv. Når man skal have en stentklap, har man typisk ikke været fysisk aktiv i et stykke tid, og derfor kan det være svært at komme i gang med den fysiske træning efter operationen. 

 

Kan ikke overskue at træne

Barbara C. Brocki fortæller, at patienterne er ældre mennesker, som egentlig ikke har større forventninger til operationen, end at de får ordnet klappen og kommer af med den stakåndethed, som de typisk har haft på grund af den utætte hjerteklap.  

– De kan ikke rigtigt overskue at skulle til at træne – også fordi det kræver, at de skal møde op et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og selvfølgelig fordi de har tabt en masse muskelmasse i tiden før operation, så det er hårdt arbejde at komme i gang igen, siger hun.  

 

Bliver patienterne mere aktive?

Det betyder, at der faktisk er en del af de ældre patienter med en stentklap, der siger nej til et kommunalt tilbud om rehabilitering, og som derfor ikke får det værdifulde og aktive liv efter operationen, som de kunne få.  

– Vi ved, at telerehabilitering er ligeså effektiv som kommunal rehabilitering, når vi ser på erfaringerne fra andre typer af hjertepatienter, hvor fysisk træning er en del af rehabiliteringen. Derfor har vi sat os for at finde ud af, om et tilbud om telerehabilitering kan få flere ældre patienter med en stentklap til at deltage. Samtidig vil vi undersøge, om tilbuddet rent faktisk er lige så godt eller måske endda bedre end det, som kommunerne kan tilbyde, siger Barbara C. Brocki.  

 

Træning online via tablet

På Aalborg Universitetshospital har Barbara C. Brocki og hendes kolleger udviklet materiale til projektets pilotforsøg, hvor otte patienter, der lige har fået en stentklap, skal rehabiliteres online i to uger.  

– Vi udstyrer dem med en tablet, som de skal tage med hjem. Det er via den, vi skal kommunikere med dem, og det er på den, de skal følge online træning to gange om ugen. De kan også gå ind på den nye hjemmeside, som vi har lavet til projektet. Her kan de finde informationer om deres forløb, få gode råd fra sundhedspersonale og se træningsvideoer og små videoer med tidligere patienter, som fortæller om deres forløb og hverdag efter operationen, fortæller Barbara C. Brocki.  

Når de to uger er gået, skal deltagerne interviewes om deres oplevelser i forbindelse med projektet. Samtidig ser man på de data om fx antal skridt og søvnrytme, som er registreret.  

– Det er jo ældre mennesker, som ikke alle er vant til at færdes i den virtuelle verden. Derfor bliver det interessant at få de første erfaringer med, om patienterne kan finde ud af at bruge hjemmesiden og videotræningen online, og om de i det hele taget kan bruge de værktøjer, vi stiller til rådighed for dem, siger Barbara C. Brocki.  

 

Håb om øget livskvalitet og bedre fysisk form

Når pilotprojektet med de otte patienter er færdiggjort, er det meningen, at der skal sættes gang i et egentligt videnskabeligt forsøg, hvor telerehabilitering over 12 uger bliver sammenlignet med vanlig kommunal rehabilitering.  

Barbara C. Brocki håber, at projektet kan dokumentere, at ældre mennesker med en stentklap oplever, at deres fysiske form bliver bedre, og at deres livskvalitet øges, når de deltager i rehabilitering via apps, internet og hjemmeside. 

– Det er også vores forventning, at vi kan få flere til at deltage i rehabiliteringen, når det foregår derhjemme, og når man løbende bliver involveret og får feedback på sin træning og sundhedstilstand. Samtidig er virtuel træning mere aktuelt end nogensinde på grund af COVID-19-situationen, siger hun.  

Gunnar Gislason er forskningschef i Hjerteforeningen og siger:  

– Vi ser her, hvordan ny teknologi giver nye muligheder for rehabilitering. I det aktuelle tilfælde kan vores moderne fremskridt her gøre, at vi undgår, at patienterne skal rejse til hospital, men i stedet kan træne hjemme. Specielt i forhold til nuværende coronakrise kan tiltaget øge trygheden og mindske risikoen for smitte. 

Resultaterne af pilotprojekt forventes at være klar inden årets udgang.